Mellemspil

Fra scenemusikken til Helge Rodes skuespill Moderen. Vi hører Studenter-Sangforeningen i et opptak fra 1997, dirigent er Jørgen Fuglebæk.

Som en rejselysten Flaade
ankret op ved Jyllands Bro
ligger vore Øers Baade,
smaa og store, dybt i Ro.
Haardt gaar Hav mod Bro og Stavn,
møder Danmarks stille Navn.
Hør, hvor blidt det klinger!
Hvor vi stod, og hvor vi gik,
kom dit Navn, som sød Musik,
blødt paa hvide Vinger.

Havombruset yngler Landet.
Tusind Øer gik af Havn,
lod sig bære bort af Vandet,
for at bære Danmarks Navn.
Muntert frem til Livets Dyst
gennem Mulm og Straalelyst.
Hil Jer vore Skibe!
Flaget blaffer rødt og hvidt.
Her er Danmark, dit og mit,
med sin Kølvandsstribe.

Hav og Muld skal Dansken pløje.
Venner! Hvad vi fik for Muld!
Bølgelandets runde Høje
tavlet ud i Grønt og Guld.
Lærken klatrer fra sin Seng
i den morgenvaade Eng
ad sin Jacobstige.
Men de lyse Nætters Skær
over stille Bøgetrær
aabner Himmerige.

ANNONSE

Hør det! Husk det, alle Danske!
Klar og frodig er vor Aand.
Sproget slutter som en Handske
om en fast og venlig Haand.
Værn med Vid, hvad helt er vort.
Sig kun Sandhed, jevnt og kort,
gladest ved det Milde.
Loven for de Danskes Æt
være Billighed og Ret,
som Kong Volmer vilde.

Vinterklart og sommerbroget,
morgenmuntert, skumringsvøbt,
ligefremt og latterkroget,
smilbestraalet, taaredøbt.
Det er Danmarks frie Sprog,
uden Tryk af fremmed Aag
frejdigt Freja taler.
Eget Brød til egen Dug,
Danmarks Hvede, Danmarks Rug,
Dybbøl Mølle maler.

Om din Frihed vil vi værne,
om din Lykke og din Fred,
ofre dig en moden Kerne,
fra din Jord i tusind Led.
Lev i Nordens frie Luft,
Stilhed sød af Blomsterduft,
Storm, som Søen salter.
Medens vi med trofast Sind
sætter al vor Gerning ind,
Danmark, paa dit Alter!

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)