Kunstbilde

eugene_delacroix_067
Eugène Delacroix (1798–1863)
Olje på lerret, 34 x 42 cm, Rijksmuseum, Amsterdam.

Beretningen om Jesu sjelekamp i Getsemane (koini γεθσημανι-gethsimani) finnes i de synoptiske evangelier (men ikke hos Johannes).

Marcus 14, 32-42 (Dansk Bibel 1933)

Og de komme til en Gård, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple “Sætter eder her, imedens jeg beder.” Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes. Og han siger til dem: “Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger!” Og han gik lidt frem, kastede sig ned på Jorden og bad om, at den Time måtte gå ham forbi, om det var muligt. Og han sagde: “Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.” Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: “Simon, sover du? Kunde du ikke våge een Time? Våger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt.” Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord, Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham. Og han kommer tredje Gang og siger til dem: “Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder. Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær.”

ANNONSE


  • arcil

    https://www.youtube.com/watch?v=toyaWTRXOaQ

    In stiller Nacht, zur ersten Wacht,
    ein Stimm begunnt zu klagen,
    der nächt’ge Wind hat süß und lind
    zu mir den Klang getragen;
    von herbem Leid und Traurigkeit
    ist mir das Herz zerflossen,
    die Blümelein, mit Tränen rein
    hab ich sie all begossen.

    Der schöne Mon will untergon,
    für Leid nicht mehr mag scheinen,
    die Sterne lan ihr Glitzen stahn,
    mit mir sie wollen weinen.
    Kein Vogelsang noch Freudenklang
    man höret in den Lüften,
    die wilden Tier’ trauern auch mit mir
    in Steinen und in Klüften.

    Teksten som Brahms her bruker, går tilbake til en geistlig sang av Friedrich Spee (1591-1635) «Bey stiller Nacht zur ersten Wacht». Med tittelen «Trawrgesang von der Noth Christi am Oelberg in dem Garten» finne den i Spees posthumt utgitte «Trutz-Nachtuigall (1649).

Mest lest

Sorry. No data so far.