LEDER



De blodige terrorangreb i dag i Bruxelles viser, at de islamistiske terrorister er i stand til at ramme hjertet af vores samfund, på trods af en nødsituation, der er blevet kraftigt forstærket af de grusomme angreb i Paris sidste efterår.

Udover at hævne anholdelsen af Salah Abdeslam, har islamisterne sendt et klart budskab til europæerne, at de kunne ramme os trods de foranstaltninger, der er blevet gennemført. Det er en indrømmelse af svigt hos Europas regeringer, hvis vigtigste opgave er at beskytte borgernes sikkerhed.

Paris var så forfærdeligt, at folk forventede modforanstaltninger som var stort nok, at sikkerhedsmyndighedernes net var så fintmasket, at store og koordinerede operationer, som det i dag næppe ville være muligt. Forhåbningerne var at massakren i Bataclan ville blive en game changer. Billederne af undtagelsestilstand i Bruxelles i november/december, efterlod også det indtryk, at kraftige modforanstaltninger blev gennemført.

ANNONSE

Franskmændene har ikke været inaktive efterpå. Undtagelsestilstanden i landet har varet, moskeer er blevet lukket, og forleden dag hørte vi at 74 mennesker var blevet anholdt på mistanke om at planlægge terrorangreb i Frankrig, lige siden januar.

Ikke desto mindre, man har en uhindret kunnet begå massemord på en af Europas største lufthavne og metro lige ved nogle af Europas vigtigste institutioner. “Det er usædvanligt for et netværk, der er under oprulning, slår til med nye terrorangreb,” siger terrorisme forsker Thomas Hegghammer, forsker ved Forsvarets Forskningsinstitut (FFI). Usædvanligt, ja, men dette mønster at møde modgang med nye angreb er ikke ualmindeligt for IS.

Sikkerhedsmyndighederne er derfor ikke på niveau med islamisternes evne til at udføre sådanne angreb. New York Times fik for nylig fat i en 55 sider lang politirapport, der kaster lidt lys over terroristernes evne til ikke at blive opdaget. Resuméet Avisen er ikke fancy læsning:

In the immediate aftermath of the Paris terror attacks on Nov. 13, French investigators came face to face with the reality that they had missed earlier signs that the Islamic State was building the machinery to mount sustained terrorist strikes in Europe.

Rapporten siger, at den islamiske stat har en teknisk apparatur på plads i Europa, der er i stand til at skabe selvmordsveste, fremskaffe våben og koordinere angreb. Bomberne er lavet med ingredienser, der er så almindeligt, at det er umuligt at opspore bombemagerne, og selv om sprængstoffet er så ustabilt, at det risikerer at gå ud ved et uheld, behandles det med så megen dygtighed at sådanne ulykker undgås.

Hele dette apparat udnytter den manglende grænsekontrol og det svigtende efterretningssamarbejde i vores kontinent, og det er umuligt at holde styr på potentielt farlige folk, der flytter på tværs af grænserne, både i Europa og mellem Europa og Mellemøsten. Man tager det givet derfor, at

additional Islamic State terrorism networks are already in Europe.

Og de kan formentlig angribe præcis når og hvor det passer dem.

Efter Paris-terroren fandt politiet ud af, at terroristerne også vogtede sig fra at bruge mobiltelefoner, eller efterlade et elektronisk spor:

According to the police report and interviews with officials, none of the attackers’ emails or other electronic communications have been found, prompting the authorities to conclude that the group used encryption. What kind of encryption remains unknown, and is among the details that Mr. Abdeslam’s capture could help reveal.

Udenfor Bataclan fandt fransk politi en mobiltelefon:

It had a Belgian SIM card that had been in use only since the day before the attack. The phone had called just one other number — belonging to an unidentified user in Belgium. Another new detail from the report showed that in the phone’s photo album police found images of the concert hall’s layout

Everywhere they went, the attackers left behind their throwaway phones

Security camera footage showed Bilal Hadfi, the youngest of the assailants, as he paced outside the stadium, talking on a cellphone. The phone was activated less than an hour before he detonated his vest.

Most striking is what was not found on the phones: Not a single email or online chat from the attackers has surfaced so far.

Uden en grænsekontrol værd udtrykket, og uden at drage fordel af elektronisk efterretning, risikerer sikkerhedsmyndighederne at stå igjen med intet af værdi.

Strømmen af “flygtninge” komplicerer det hele. Abdelhamid Abaaoud, der ledede Paris-terroren, fortalte en ven om

how he had made it to Europe by inserting himself in the stream of migrants fleeing across the Mediterranean. He explained that he was among 90 terrorists who had made it back and who had gone to ground in the French countryside, the friend told the police.

“Abaaoud clearly presented himself as the commander of these 90 kamikazes-in-waiting, and that he had come directly to France in order to avoid the failures they had experienced in the past,” the police said the friend had told them.

Hvor er de 89 andre?

Der opdager man ikke, så længe der eksisterer parallelle islamisk samfund på europæisk jord, der ingen loyalitet har for deres værtssamfund. Den nyligt anholdte Salah Abdeslam lykkedes ikke alene at forblive i skjul i Molenbeek i fire måneder; folk på stedet var ikke begrænset til blot at beskytte ham og ikke sladre om ham, de reagerede også med vold mod politiet under sine operationer i den berygtede Bruxelles-bydel. De beskyttede samfunds interne fjende, for dem en “helt”, som er en krigserklæring mod samfundet som helhed.

Disse parallelsamfund virker således som enklaver af den islamiske stat – i vores midte. De er næsten fjendtlige områder, som europæiske myndigheder ikke har formået at infiltrere. Uden disse områder ville ikke angreb som dem i Bruxelles i dag have været muligt.

Eksistensen af disse IS-enklaver er fuldstændig uacceptable. Og hvis vi ikke havde haft så hjælpeløse neg uden skygge af analytiske evner som ledere, ville to modforanstaltninger givet sig selv: Stop den muslimske masseindvandring – uanset om den er forklædt som flugt fra krig eller ej – for ikke at skabe endnu flere enklaver, og bryde op allerede eksisterende.

 

I stedet vil vi høre floskler, at “vi må stå sammen.” Sammen med hvem? Med de islamiske terroristers beskyttere? Nej tak. Med en politisk klasse som handler som nogle tåber? Det kan du godt glemme. Stå sammen om hvad? Ikke at gøre noget som helst og opremse banaliteter, at islam er fredelig i bunden eller at det dør flere mennesker i trafikken? Skrub af.

ANNONSE


  • Per T

    Og i Danmark ved vi ikke engang hvem terroristerne er…. Det er “mørke onde kræfter” ifølge vores statsminister, og det kan jo være hvem som helst…