

Douglas Murray har gentagne gange understreget, at de britiske myndigheder er mere optaget af at løse sekundære problemer end primære problemer. Hvis de for eksempel åbner døren for islam og uundgåeligt høster de bitre frugter af denne nye nazisme, er det det primære problem, de er ligeglade med.
Men hvis en Tommy Robinson giver dem skud for boven for at importere nazi-islam, er det et sekundært problem – for staten, ikke for folket – som den gør alt, hvad den kan for at løse, helst ved at lade straffelovgivningen plage Tommy så meget som muligt, og forsøge at isolere ham ved at kalde alle, der omgås ham, for højreekstremister.
Nu ser det ud til, at den norske stat vil følge i fodsporene på sine talentløse storebrødre på den anden side af Nordsøen. Souschefen for Politiets Sikkerhedstjeneste (PST), Inga Bejer Engh, har udtalt sig i avisen VG og varslet en hårdere linje mod folk, der skriver grimme ting om politikere på sociale medier, med hjemmebesøg og den slags. Der vil komme flere straffesager mod folk, der truer og opildner politikere online.
Det er selvfølgelig ikke særlig respektabelt at gå online og skrive, at
” … den niggerluder burde stenes og begraves i palæstinensisk jord” “Svar så niggernæse, jeg vil drikke palæstinensisk blod, mens jeg knepper XXX ihjel”.
eller
“skadede hende for livet, så hun hverken kan tale, bevæge sine arme eller gå”
Men tror nogen, at sådanne verbale eksempler på impotens kommer fra en person, der udgør nogen fare for norske politikeres liv?
Hvis vi udelader den 22. juli 2011, en forbrydelse begået af en person, der bevidst holdt sig uden for PST’s radar, kan nogen så komme i tanke om et eneste eksempel på mord eller vold mod norske politikere? Realiteten er, at der er meget lidt af den slags i Norge.
Så hvorfor lufter folk deres verbale frustrationer online?
Det er meget sandsynligt, at sprogbrug som det ovenstående kommer fra folk, der ikke er blandt vinderne i det globalistiske Norge, og som sandsynligvis ikke har evnen til at spille deres kort på en måde, der bringer dem op og fremad. Måske har de ikke råd til at gå på pub længere, hvor de kunne have udtrykt sig på samme måde. Betyder det, at de er farlige?
Et andet eksempel, som VG nævner, er mere interessant:
“folk som dig ødelægger Norge. Bedst med græs og sten ovenpå”
Hvad nu hvis det er sandt, at politikere ødelægger Norge? Burde de så ikke forvente at blive hadet?
Hvis nogen forsøger at dræbe Donald Trump, får man ofte indtryk af, at “he had it coming”, som om det var fortjent, så meget som han siger og gør. Hvorfor bruger ingen nogensinde den samme logik den anden vej? Så er det ren luksus bare at blive fornærmet.
Sagen er, at den halvdel af Norges befolkning, der er den fattigste økonomisk, ikke er kommet særlig godt ud af den sidste generation af politikeres hærgen. Grundlæggende er alt blevet værre. Arbejdsmarkedet, boligmarkedet, det lokale miljø, prisniveauet på nødvendige varer, skatter, offentlige tjenester, skoler for børn, som man måske ikke har råd til, regler, der synes designet til at plage folk…
Samtidig importeres horder af mennesker fra andre lande, som staten støtter, selvom de ikke burde bidrage med noget, og fra tid til anden er en plage og en gene.
Man kan undre sig over, hvorfor en herskende klasse gør sådan noget mod de mennesker, hvis interesser de har til opgave at tage vare på. Det ville da aldrig være fordi, den hader sit eget folk, da de gør dem til andenrangsmennesker i deres eget land?
Staten, der hader sit eget folk, gør et genialt indtryk ved at pege på had i folket. Anklag den anden part for det, den selv er skyldig i. Psykopatens metode.
Hadet fra palæstinensiske aktivister, der fulgte efter og chikanerede en skrækslagen Sylvi Listhaug (FRP) på gaden, er dog ikke strafbart, har to domstole afgjort.
Det vigtigste for en stat er at beskytte sig selv, ikke de mennesker, den skal tjene (og så vil Sylvi Listhaug sandsynligvis ikke være så samvittighedsfuld, hvis hun skulle komme til skade for at tænke i den retning). Dette fremgår også af, hvad Bejer Engh siger:
I sin seneste trusselsvurdering advarer PST om, at trusler og online opfordringer, kan svække tilliden til myndighederne.
Had mod embedsmænd og politikere, kombineret med konspirationsteorier, kan over tid bidrage til radikalisering, siger hun.
– PST er især bekymret over højreekstremisme og fremkomsten af anti-statslig ekstremisme.
Man kunne tro, at den svækkede tillid til myndighederne netop stammer fra det, som en af de belastende udsagn ovenfor vidner om, nemlig at de ødelægger Norge. Eller at statslig ekstremisme, er et langt større problem end anti-statslig ekstremisme.
Kan de seneste årtiers immigrations politik eller klima- og energipolitik kaldes andet end ekstrem?
PST er bekymret for, at trusler og opildning vil skræmme folk væk fra politik.
– Det er som gift i demokratiet, siger hun.
Undskyld, Inga. Den herskende klasse er giften. De verbale udskejelser er resultatet af et samfund, der allerede var forgiftet.
Hun og hendes bureau synes dog at have lært af Keir Starmer. Starmers tropper har allerede arresteret tusindvis af mennesker, der har skrevet grimme ting online. Men er det så underligt, at de skriver således, når de ser deres land gå under?
Vi ved selv, hvordan dette vil fortsætte:
Engh siger, at målet er at forhindre, før udviklingen går for vidt.
– Vi bør ikke sidde og vente på, at vi når det niveau, vi ser i Sverige, siger hun.
OK, så I vil lave trylleri, ikke? Grunden til, at “niveauet” er anderledes i Sverige, er, at ødelæggelsen af Sverige er skredet videre. Dette er ikke raketvidenskab, ved du nok.
Desværre høster myndighederne det had, de har sået, ved at ødelægge det land, der tilhører et folk, de selv hader. Et venligt tip ville være at forsøge at lægge dette feudale had bag sig. Bejer Engh ville sandsynligvis trives bedre i embedsværket under det danske enevælde, hvor ingen tænkte på at tro, at staten var til for folket og ikke omvendt.
JD Vance har venligt advaret europæiske politikere mod den seneste autoritære drejning. Spørgsmålet er, om han ikke får flere muligheder for at gøre det.