Kommentar
Muslimer og idioter demonstrerer i København
Der er det rosværdige ved demonstranter, at de viser sig på gaden – i modsætning til tastaturkrigerne, der sidder hjemme i deres hyggelige stuer og finder på argumenter for deres projekt. I øvrigt aner vi ikke, om de findes, eller om deres udgydelser er masseproduceret af Kina, Rusland, Iran eller andre aktører, der vil os til livs.
Studerer man fotografierne fra den nylige palæstinenserdemonstration i København, ser man, at de fleste af demonstranterne tilhører det muslimske befolkningssegment, som skiftende regeringer og folketing med stolthed har belemret os med. Magthaverne vidste, hvad de gjorde, og nu høster vi frugterne, mens landsforræderne sidder sikkert i deres rigmandskvarterer.
Demonstrationens muhamedanske segment er ikke særlig interessant, for muslimer gør, hvad de i 1400 år har gjort overalt – nemlig at fremme islam – i dette tilfælde med henvisning til et ”palæstinensisk folk”, der blev opfundet af Sovjetunionen engang i 1960’erne som modvægt mod vestlig indflydelse i Mellemøsten. Russerne vidste, at hvis de slog på tromme for for et forfulgt folk, ville store dele af Europas venstreorienterede koble sig på Palæstina-sagen. Og det er gået over stok og sten.
Langt mere interessante er billederne af de danske demonstranter.
En stor del af dem af dem har nået eller overskredet pensionsalderen og mindes deres ungdoms begejstring, da de tilhørte diverse revolutionære bevægelser – stalinistiske, maoistiske, trotskistiske, marxistisk-leninistiske, feministiske, eller hvad det kunne være. Ungdommens fælles sag skabte en følelse af sammenhold – et sted at forankre sig, være med til noget.
Under Palæstina-optoget så vi resterne af ungdommens glød i skikkelse af ældre borgere, der førte sig frem med radikale paroler som i deres ungdoms vår.
På er skilt fremgik det, at Trump er ”Satans yngel” – meningen var selvfølgeligt, at jøder er. Det blev tydeligere på et anden banner, der krævede et ”jødefrit” Palæstina.
Andre krævede: ”Afskaft apartheid”. Det vides ikke, hvem kravet er retter imod, der er nemlig ikke apartheid i Israel, hvor de arabiske indbyggere har fulde demokratiske rettigheder – til forskel fra jøder og kristne i muslimske lande.
Der var også en ældre kvinde med et skilt, hvoraf det fremgik, at psykologer tager afstand fra folkemord. Det lyder beroligende, og man kan gå til psykolog uden frygt.
Nogle jøder krævede en ”retfærdig fred”. Man kun beundrede deres offervilje, idet en ”retfærdig fred” ud fra et islamisk udgangspunkt indebærer, at de bliver udryddet.
Mest læst
