

Det diskuteres for øjeblikket om en person kan være både muslim og dansk på samme tid. Lad os her se bort fra det juridiske aspekt, og i stedet granske holdninger og værdier.
Jeg vil her fastsætte danskhed til et minimum: Man skal gå ind for en sekulær stat med adskillelse af religion og politik, gå ind for en moderne humanistisk tradition med mennesket i centrum, aktivt respektere ligestilling af mænd og kvinder, aktivt medvirke i folkestyre og mene at styrets legitimitet baseres på folkets vilje, respektere trosfrihed, respektere andres seksuelle orientering, respektere barnets rettigheder (herunder dets seksualliv), aktivt respektere at voldsmonopolet tilhører statsmagten og at selvtægt derfor ikke må finde sted.
Muslimer opfattes i forskellige ikke skarpt definerede kategorier som fundamentalister, rettroende, moderate muslimer og nogle kalder sig også kultur-muslim. Lad os se nærmere på essensen i islam – kerneværdier og dogmer – for at vurdere om det spiller sammen med at være dansk frihedselskende demokrat. Derfor vil jeg citere fra dansk og udenlandsk forskning om islams ideologi, menneskesyn og de deraf følgende dannelsesidealer.
”Islamisme, sharia og ret”nr. 48 2007 i skriftserie fra Roskilde Universitetsbibliotek i form af undersøgelser af forholdet mellem politisk islam og menneskerettigheder udført af Nils Bredsdorff fra RUC.
Forfatteren kommer bl.a ind på de tre mest kendte erklæringer sammenstillet af muslimer om menneskeret, der har det til fælles at alt skal passes ind under sharia, ellers er der ingen ret. De universelle menneskerettigheder kalder muslimerne deres deklarationer, som kan være udformet af enkeltpersoner, en kreds med samme indstilling (OIC), eller en enkeltpersons udvalgte lærde – folket eller borgerne i de muslimske lande har aldrig været involveret. I Vesten taler vi om pakken af Internationale Menneskerettigheder, vedtaget i FN og ratificeret i de enkelte stater.
Bogen har oversættelser til dansk af mange relevante passager i primærkilderne. Jeg citerer nogle passager, først Nils Bredsdorff selv og dernæst nogle af hans kilder.
“For det første er islamisk ret og retstolkning ikke kun ret og juridiske systemer i europæisk forstand, men meget mere. Blot et sporadisk kendskab til sagen vil vise, at ret og moral og civile adfærds- og leveregler er blandet sammen på en uløselig måde, og at retten dermed er en central og uløselig del af islam.” p.8
“Det [er]et særkende for Islam, at lov og ret er flettet tæt sammen med politik, moral og tro.” p.10
“Den både religiøse og verdslige vejledning, som imamer udøver, bygger på Shari’a.Det er selve kernen i konflikten om fx tørklæder, adskillelse af drenge og piger samt den enorme forskel i deres opdragelse og adfærd, forholdet mellem ægtefælle osv. bunder sig i denne uformelle tilstedeværelse af Shari’a, fordi den er en uløselig del af Islam” p.10
“(…)centrale dele af Shari’a er åbenbarede eller guddommelige normeringer og andre dele afledte mere eller mindre normalmenneskelige tolkninger af disse (…) Principielt er der derfor tale om, at menneskeskabte normer og regler på forhånd har en andenrangs position.” p.21
“Bassam Tibi, er en syriskfødt tysk politolog og professor i internationale relationer med speciale i islamiske studier: Muslimer må opgive tre ting, hvis de ønsker at blive europæere. De skal sige farvel til ideen om at omvende andre og tage afstand fra Jihad. Jihad i er ikke kun en måde at prøve dig selv af men betyder også brugen af vold for at udbrede Islam. Den tredje ting, de er nødt til at opgive, er Shari’a, som er Islams retssystem. Det er uforeneligt med den tyske Grundlov.”9 p.14
“Ann Elisabeth Mayer, er en amerikansk professor i lovstudier ved Wharton School of the University of Pennsylvania konkluderer sin gennemgang af den særlige islamiske variant af menneskerettigheder i bla. Cairo-erklæringen således:
” Ann Elisabeth Mayer : … de Shari’a kriterier, som anvendes til at begrænse rettighederne er udformet så uklart, at de ikke fastlægger nogen grænselinie, ud over hvilken en regerings og et samfunds krav om lydighed og underkastelse kan siges at udgøre en utilladelig overtrædelse af individets rettigheder. Dvs. de islamiske menneskerettigheder kan, når de en gang er blevet bestemt med disse vage islamiske kriterier, ikke tilbyde nogen beskyttelse af individet mod love og politikker, der bryder den internationale menneskerettighedslovgivning.”
Ann Elisabeth Mayer: ”…De fastholder åbenbaringens primat over fornuften, og ingen støtter fornuften som kilde til loven.” p.29
Søren Hviid Pedersen lektor, Jyllandsposten 20.03.15 “Islam gør systematisk forskel mellem mænd og kvinder, muslimer og vantro, og derfor er betingelsen for en demokratisk orden ikke til stede. ”
Fariba Parsa, dansk-iransk politolog :”Sharia legitimerer og nødvendiggør den permanente underordning og diskriminering af ikke-muslimer inden for islams område. Det vil sige, at ligeværdigheden, som udtrykkes i den vestlige menneskerettighedstradition ikke anerkendes. Diskussionen viser at indenfor islam (sharia) findes der ikke rum for menneskerettighederne.” p. 163 ( ”Islam og Menneskerettigheder” i den norske Mennesker og rettigheter Årgang 15 nr. 2 1997 )
I samme artikel præsenterer Fariba Parsa menneskesynet bag den islamiske ideologi:
Mennesket er Guds forvalter på jorden.
Mennesket er et to-dimensionalt væsen.
Menneskets rationalitet er betinget af hans tro på Gud.
Ifølge islam er det Gud der har rettigheder over mennesker.
I islam er det menneskets pligter og ikke rettigheder, som er det centrale.
Gud bestemmer som rettighedshaver hvordan den enkelte skal handle.
Lad os så møde en person der kalder sig moderat muslim eller kultur-muslim. Hvilke værdier og dogmer ud fra ovenstående er det så lige personen vælger til? Eller består det moderate bare af ikke at tro på guden Allah, engle, djin (dæmoner), sjaytan (djævelen), Ruh (Allahs ånde der indblæses i fosteret), at sjælen har både et svin og en hund i sig? Eller at erklære at de foreskrevne fysiske straffe for dette og hint (Salman Rushdie fik en fatwa, den kan aldrig annulleres) ikke gælder mere? Disse regler om straf, som så mange muslimske politikere har brændt sig på ikke at ville fraskrive sig, for med islam er det hele pakken! Dette enheds-princip hedder i øvrigt tawhid, og jeg anser det for islams essens. Derfor kan man i islam have et Råd for Fatwa og Forskning – uden at nogen finder denne sammenblanding inkommensurabel. Så døm selv om man kan være demokrat, gå ind for ligestilling og folkestyre, og abonnere på det muslimske menneske- og verdenssyn på samme tid.
Jeg kan henvise yderligt interesserede til at læse de omtalte forskere på det gratis faglige artikelbibliotek om indvandring og integration www.respublica.dk samt mine egne ældre artikler: Livet med to værdisystemer. Politiken 22.02.96. Muslim og dansker? Psykologisk Pædagogisk Rådgivning nr.3 1993. Om islamisk dannelsesfilosofi. Skolepsykologi nr.6 1990
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog