Kommentar

Man må beundre den lille, faste flok, der trofast og i al slags vejr gennemfører For Friheds demonstrationer: På trods af, at deres protester er fredelige, stilfærdige og fuldstændig lovlig, bliver de gang på gang svinet til og truet med så læsterlige tæsk fra voldsparate venstrefascister, at det kræver massivt opbud af kampklædt politi at beskytte den lille demonstration.

Således også til lørdagens demo, hvor den lille flok på ca. 50 mennesker er samlet på Israels Plads bevæbnet med nissehuer, pebernødder og jødekager, samt nye papskilte med ordlyden “Glædelig Jul Nørrebro”.

Det er planen at afsynge salmen”Det kimer nu til julefest”, høre debattøren og forfatteren Lone Nørgaard tale – for så derefter, til lyden af diverse julehits, at bevæge sig ad Frederiksborggade over Dronning Louises Bro og videre ud ad Nørrebrogade til Nørrebro Station – med et pitstop undervejs for at synge “Et barn er født i Betlehem” og høre endnu en tale, denne gang leveret af redaktør på Newspeek, Jeppe Juhl.

ANNONSE

En demonstration, hvor arrangørerne tydeligvis har gjort alt for at signalere venlighed og positivt overskud trods demonstrationens deprimerende baggrund: at Nørrebro nu har så stor muslimsk slagside, at det ikke er muligt at samle tilstrækkelig opbakning til den traditionelle juleudsmykning.

Så meget desto mere surrealistisk var det derfor at ankomme til Israels Plads og se den lille gruppe For Frihed-demonstranter bogstaveligt talt pakket ind i et enormt opbud af indsatsvogne, og  kampklædt politi, der var i konstant bevægelse for at holde den råbende og aggressive horde af Antifa/AFA-demonstranter væk.

Det var sin sag- og på et tidspunkt lykkedes det en af de unge voldsmænd at trænge igennem politiets afspærring og angribe For Frihed. Han blev anholdt, og det dannebrogsflag, han havde knækket og trampet på, blev fjernet.

Det var så også den eneste gang, der var direkte kontakt mellem den lille demonstration og de mange unge venstreekstreme, for politiet var gode til at holde voldsmændene på afstand, og på intet tidspunkt følte man sig fysisk udsat.

Men vi kunne høre råbene, kanonslagene og se røgen fra Dronning Louises Bro, som AFA havde blokeret med bål, og som derfor fik sendt demonstrationen ud på en omvej.

Og det var ikke småting, man skulle lægge øre til: ud over den sædvanlige “Ingen racister i vores gade” (“vores”?) blev der skreget  alskens skældsord og forbandelser mod nissehuerne og “glædelig jul”-skiltene.

“Nazisvin” var det mest udbredte – og det vendte sig i mig af vrede, da jeg vidste, at der i den lille demonstration gik flere med jødisk baggrund, hvis familier for en stor del var blevet udryddet i nazisternes koncentrationslejre.

For hvem er disse udemokratiske og tilsyneladende småtkørende unge, der spyer deres diffuse og voldsparate had ud over en lille, fredelig demonstration, der hovedsagelig består af ældre mennesker?

De er i hvert fald utroligt dårligt opdraget, de udviser en fuldstændig uacceptabel adfærd og de synes helt forudsætningsløse,når det gælder viden om eller respekt for demokratiske virkemidler.

Og så er de frem for alt den direkte årsag til det massive og hundedyre udtræk af alt, hvad Københavns politi kunne trække af mandskab og udstyr.

Under alle omstændigheder er de er en skandale og en skamplet på vores retssamfund.

Alligevel holder en stort set samlet presse hånden over dem. Enten ved at nedtone deres vold og hærværk, eller ved – og det er det mest infame – at indikere at For Frihed er en del af volden.

Og det statsejede public service organ Danmarks Radio fører an: Under overskriften “Julepyntsdemonstrationer støder sammen i København”,kan man således på dr.dk læse, at “To demonstrationer skaber i dag problemer i det indre København”.

Et helt og aldeles forkert billede, der endnu en gang viser, at Danmarks Radio har mere end svært ved at leve op til deres public service forpligtelse om at lægge vægt på saglighed og upartiskhed i nyhedsformidlingen.

Det var igen de venstreekstreme AFA´ere og deres hangarounds, der var årsag til balladen.

Og kun dem.

 

15302382_10154879436119040_454700738_oæå

http://www.dr.dk/nyheder/indland/julepyntsdemonstrationer-stoeder-sammen-i-koebenhavn

ANNONSE

3 svar til “De unge venstreekstreme er voldelige, udemokratiske og dårligt begavede”

  1. Michael Vincent siger:

    Islam er ondskab, rendyrket ondskab. Det bliver Europas undergang fordi folk ikke fatter det er værre end nazismen.

  2. Peter Zichau siger:

    Så længe store dele af pressen og folketinget er venstreorienterede og konfliktsky, skal vi finde os i denne galskab. Det er ufatteligt..! Det handler om hadideologien islam det her. Noget disse mindrebemidlede og indoktrinerede klaphatte tilsyneladende ikke har nogen indsigt i. Og som de tilsyneladende heller ikke ønsker at få.

  3. […] De unge venstreekstreme er voldelige, udemokratiske og dårligt begavede […]