For mange år siden stillede en juraprofessor (jeg husker ikke hans navn) spørgsmålet, hvad der er vigtigst: At retten sker fyldest, eller at det ser ud, som om den gør. Professoren holdt på det sidste.
Taler vi om politik, er det vigtigste ikke, om noget tjener det påståede formål, men om politikerne har held til at præsentere deres bestræbelser som formålstjenlige.
Skoleeksemplet er ”klimaindsatsen”. Her har politikerne haft held til at sælge en løsning på et problem, der ikke findes. Følger man den regelmæssige opdatering fra Climate4You (slå det op), vil man indse, at der ikke er nogen ”klimakrise”, og at der ikke vil være nogen i en fremtid, som vi kan overskue. Hvis vi var på vej mod undergangen, var der i øvrigt ikke noget, som politikerne kunne gøre for at afværge den. Alt hvad de kan, er at tømme borgernes lommer for at begunstige diverse klima-profitører, som er dygtige til at skaffe sig plads ved det offentlige trug.
Politisk betragtet er virkeligheden ikke virkelig. Det virkelige er, hvad man kan indbilde vælgerne – alt mens man skjuler, hvem der drager fordel af denne fortælling.
Vi ser det i disse dage i forbindelse med Iran-krigen. Det nytter ikke Donald Trump, at hans militær har elimineret store dele af Allah-styrets magtapparat og foreløbigt afskåret dets mulighed for at skaffe sig kernevåben. Politisk set er det afgørende, hvilken fortælling han kan sælge til befolkningen. Man kan nok så meget bifalde Trumps bestræbelse på at skåne verden for et shia-Hiroshima, men hvis det ikke ser ud, som om det er hans plan, vil hans modstandere have let spil.
Trumps modstandere hjemme i USA og i Europa foretrækker, at bødlerne i Teheran bliver ved med at finansiere terror og slagte deres egne indbyggere, derfor udbreder de en fortælling om, at han er ved at tabe.
Den amerikanske præsident har givetvis en lumsk plan for, hvordan han vil bringe Irans afsindige ekstremister til fald, men hvad hjælper det, når han udsender skiftende meldinger om sine krigsmål?
Hvis planer er så indviklede, at ingen forstår dem, kan de være nok så geniale, men usælgelige på det politiske marked.
