Den 5. december 2023 markerer et mørkt kapitel i norsk demokratisk historie.

Med et massivt flertal besluttede Stortinget at ændre paragraf § 2 i EØS-loven, en ændring der i praksis “lukker døren” for national suverænitet.

– Ap, Høyre, FrP, Venstre, MDG, SV og Sp stemte alle for at overdrage Norge til en fremmed magt.

Kun De Røde og nogle afhoppere stod på barrikaderne for det norske folk!

81 stemmer imod 19.

Ved at lovgive, at EU-retten skal have ubegrænset forrang over norsk lov ved modsigelse, har vores folkevalgte fjernet den sidste juridiske nødbremse, Norge formelt havde, og dermed bekræftet, at loyalitetspligten over for EU altid har været altafgørende.

I over 30 år har skiftende regeringer og Stortinget, talt varmt om det “nationale råderum” og “reservationsretten”, som om Norge selv kan bestemme og fravælge de krav, vi ikke bryder os om fra EU.

Ved at kalde et fundamentalt magtskifte en “teknisk afklaring” er en reel debat om forfatningen og suverænitetsafgivelsen endnu engang bevidst undgået.

Ved at lade EØS-lovens § 2 trumfe alt andet, degraderes forfatningen fra at være folkets skjold til, at blive et historisk dokument uden praktisk præcedens på de vigtigste samfundsområder (økonomi, energi, arbejdsmarked).

Det er en hån mod folkestyret, at en så omfattende forandring sniges igennem som kontorarbejde, uden nogen diskussion i det offentlige rum. Man kan ikke være “lidt” suveræn, ligesom man ikke kan være “lidt” gravid. Enten har det norske folk den øverste myndighed i deres eget land, eller også har de ikke. Folkestyret forudsætter, at dem, vi vælger, rent faktisk har magten til at ændre kurs. Nu hvor døren er blevet “muret i”, er kursen låst af en fremmed magt.

Det mest slående for de fleste er måske Senterpartiets (SP) deltagelse. Ved at stemme for, at styrke EU-rettens forrang, bekræfter de min mistanke om, at de kun har fungeret som en “styret opposition” siden 1992.

SP bygger sin støtte på modstand mod unionen i valgkampen, men i position vælger de systemloyalitet over for Bruxelles, frem for deres eget partiprogram og valgløfterne til folket.

Stortingets afstemning viser, at loyalitet over for EØS-systemet trumfer loyaliteten hos de vælgere, der ønsker et frit og uafhængigt land, og som har stemt to gange i overensstemmelse med grundlovens § 1.