I kølvandet af Viktor Orbáns valgnederlag i Ungarn, efter 16 år ved magten, har der været en regn af kritik og sure kommentarer fra næsten alle kanter mod hans politiske arbejde. Man glemmer fuldstændigt, at Ungarn under Orbán har været et ensomt, men meget vigtigt korrektiv til EU’s udemokratiske magtcentrum.

Sidstnævnte – rimeligvis set fra et EU-kritisk synspunkt, det vil sige størstedelen af ​​den norske befolkning – har blokeret en lang række magt-centraliserende beslutninger, som let ville være blevet slugt af norske politikere, hvis de havde fået chancen. Den fik de ofte ikke, takket være Viktor Orbán.

Udfordrede EU’s centralmagt

Inden for udenrigspolitikken kan vi takke Orbán for hans EU-kritiske holdning til immigrations politikken, og en række andre spørgsmål, der har til formål at svække nationalstaternes ret til at kontrollere deres egen politik og nationale anliggender, herunder EØS-landene.

Viktor Orbán har, med nogle tillæg, såsom Slovakiet, lejlighedsvis Tjekkiet og nu Letland og lejlighedsvis Italien, konsekvent været kritisk over for EU’s stigende brug af centralmagt på bekostning af nationalstaterne. Det er noget at være stolt af, og det skal han takkes for.

Indenrigspolitisk kritik

Orbán har således i praksis været kritiker af centralmagten og manglen på demokratiske normer i EU – præcis det samme, som han selv i hårde vendinger bliver beskyldt for af kritikere af sin politik på hjemmebane.

Her har han sat sine egne folk i alle nøglepositioner, svækket domstolenes uafhængighed og kraftigt udfordret presse- og ytringsfriheden, ifølge de norske og danske mainstreammedier, med NRK og DR i spidsen.

Omtrent ligesom Labourpartiet

Det lyder unægtelig som om, det kunne være en kritik af vores eget Labourparti gennem de sidste årtier eller såkaldt “moderne tid”, og af NRK i særdeleshed.

Så vi er højst sandsynligt ikke en hårstreng bedre. Men i øvrigt kender man sin nabo, siger de.

Er Putin yderst højreorienteret?

Når forskellige personer fra venstrefløjen, der får lov til at optræde i NRK, nu udspyder deres kritik af Viktor Orbáns Ungarn, glemmer de selvfølgelig, at de på mange måder selv står for præcis det samme, bare med forskellige fortegn fra tid til anden, afhængigt af de specifikke omstændigheder.

Det gentages, at Orbán står for en politisk yderst højreorienteret variant, som venstrefløjen beskriver alle sine modstandere. Lidt underligt, at han er Putins “eneste” ven i Europa!? Ja, medmindre Putin også er sprunget over til den yderst højrefløj?

Det er vrøvl. Hverken Orbán eller Putin kan sidde fast med en primitiv politisk etiket. Og lige så vigtigt: Ingen af ​​dem kan måles ud fra nordiske forhold.

Nej, nej: Orbáns kritikere ved ikke, om Viktor Orbán er til højre eller venstre for dem. Efter min mening er han begge dele. Man bør huske, at Ungarn er Ungarn, og slet ikke Norge eller Danmark.

Orbán – en mand af folket

Vores egne regeringssystemer – målt på demokratiske overskud og underskud, er ikke en bedre form for demokrati end Ungarns, som bestemt har haft en leder, der har været meget tæt på sin egen befolkning i en periode på 16 år, et essentielt kriterium i ethvert demokrati.

I Norge har regeringen og statsmagten sandsynligvis aldrig været længere væk fra deres egen befolkning end nu. Regeringen vil ind i EU, folket siger nej. Regeringen vil have EU’s migrationspagt, folket siger nej. Regeringen vil overføre kontrollen over norsk vandkraft, fiskeri og olie- og gasressourcer til EU, men folket siger nej. I hvert fald den dag i dag, med undtagelse af Stortingets vandkraftstyveri fra 2018.

Norge – et demokrati?

Norge er de facto et af Europas svageste demokratier, når det kommer til folkets indflydelse på, hvem der skal repræsentere dem på et givet tidspunkt. Her kan vi kun stemme på partier, med de repræsentanter, som partibestyrelserne selv har oprettet.

Den demokratiske ret til at kumulere og stryge lister ved valg er for længst fjernet. Derfor måtte vi for eksempel kæmpe med nuværende udenrigsminister, Espen Barth Eides, plads i parlamentet, som aldrig fik en personlig stemme ved noget valg, kun strygninger. Nu stiller han ikke længere op til valg. Systemet ligner vagt en lightversion af sovjetisk tænkning.

Men sådanne angreb fremsættes ikke af venstrefløjen i dette land. Her har folk ikke engang indset, at en god del af det, Viktor Orbán har stået for, står de selv for, og det samme gælder højrefløjen i andre spørgsmål. Som der står i Bjergprædikenen (Mattæus 7:3): Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?

Kjøp Totalitarismens psykologi her! Kjøp e-boken her!