Kommentar

Fordi folk flest har bevaret en vis anstændighed og integritet, har de vanskelig ved at forestille sig at eliten er skruppelløse. Men faktum er at de nordiske lande nu er koblet til et nyt system som betragter folket og dets suverænitet som en trussel. Det er nok at se på synet på Trump og hans vælgere og behandlingen af Polen.

Det folket som stemte nej til EU i to folkeafstemninger har et kraftig behov for opdatering. Norge er dybt involveret i EU’s fordybning, særlig på energiområdet. Derfor afsagde Højesteret kendelse om at det var i orden at afstå suverænitet, bare det skete stykkevis og delt.

Et andet udfald ville været utænkeligt. Højesteret har fået et bundet mandat, og det kommer ikke fra det norske folk. De styrer på vegne af et nyt imaginært “Vi”. Dette nye “Vi” er EU og Norge deltager i kampen mod Ungarn og Polen, enten det er via EØS-penge eller det er et justispolitisk samarbejde mod Polen. Det er vigtig at være klar over at vi deltager i kampen mod to suveræne stater som kæmper for sin selvstændighed.

ANNONSE

I går blev det bemærket at der ikke er nogen svensker, polakker eller litauere repræsenteret i det politiske system, til trods for at de er betydelige folkegrupper i det nye Norge. Men de er ikke ønsket. De repræsenterer en  kultur som ligner vor egen for meget. Det kunne opstå nye alliancer. Da hellere import fra MENA. Disse folk virker som rambuk mod den homogene norske kultur, som er defineret som en uting

Indtil nordmænd indser at det er et system i galskaben som går ud på at bryde det norske ned, vil processen accelerere. Myndighederne og eliten håber på at kunne skabe så mange ”facts on the ground” at processen er irreversibel.

Det er netop mangel på legitimitet og forankring i folket som gør at det utænkelige kan ske. 9/11 var en sort svane, men vor elite har ikke lært af historien. Eliten har åbnet mange døre og klarer ikke at lukke dem igen. At tro at man har kontrol over egen befolkning, og kan stole på den nye, siger noget om elitens overmod og illusioner.

I nat kom det frem at Biden-regimet har sluppet 87.00 afghanere ind i landet uden nogen form for kontrol. Man aner ikke hvem de er.

Darrel Brooks var en varslet katastrofe. Demokraterne og wokemedierne har egget frem disse typer, gennem politisk hadretorik og ikke mindst en kriminalitetsreform som er på de kriminelles side.

Selv efter at Kyle Rittenhouse er frikendt fordømmer Biden ham. Racisme er blevet en besættelse. Europæere lader som de ikke ser hvad som kommer. Men de genskaber samme konflikt mellem en overnatinal kultur i alliance med en helt ny islamisk befolkning.

I både USA og Europa er det Magten mod folket.

Her vil tilfældigheden at Polen og Ungarn skal spille samme rolle som de gjorde i kampen mod ottomanerne. Jo mere Bruxelles presser vil polakkerne forstå at de er sidste skanse.

Folket og dets suverænitet, demokratiets hjørnesten, er blevet en modstander. Det er ikke første gang i historien, men det gør ondt at erkende at deres interesser ikke længere er vore. Hvad enten det er pandemi eller befolkningsudskiftning: De repræsenterer ikke længere vore interesser.

Dette svider i sjælen.

Jeg kom på gårsdagens TV-sending til at sige at nordmænd, danskere og svenskere vil blive kloakarbejdere ligesom kristne er i Pakistan og Egypten. Det blev mødt med en vis modstand.

Men se på kursen. Allerede i 90-tallet blev det vanskelig at undervise om Holocaust på visse Oslo-skoler. I dag er der ingen som spørger hvordan det er.

Da vor bidragsyder “rubb” arbejdet i en børnehave i Groruddalen i Oslo, fortalte han om problemer i hverdagen: Modstand mod leverpostej og salami, og krav fra ansatte om to typer stegeovne: Ansatte med muslimsk kultur ville ikke have at svineprodukter blev tilberedt i samme ovn som halal-mad. I det øjeblik nordmænd gav efter for deres renhedskrav, indrømmete de samtidig at de selv er urene.

«Abdul» må svare for skader for over 20 millioner kroner på verneverdige Dombås kirke

I Frankrig stiger vandaliseringen af kirker. I Sverige har det været flere kirkebrande og vandalisering af kirkegårdene.

Hvis man vil have et blik ind i fremtiden kan man tage en titt på kirkegårdene i land som Algeriet.

Vi ved hvad, der er vor fremtid, men vi vil ikke vide det. Det er vor egen psyke som er det største problem.

 

Køb Lars Hedegaards nye bog her!

ANNONSE

Mest læst

Hvem skal nu betale?

Krigsguden kalder