Kommentar

Man kan diskutere uendeligt, hvem der har ret i Ukraine-krigen, og fronterne har i mere end fire år stået skarpt over for hinanden. Skyldtes Putins ”specielle militære operation” mod Ukraine, som han indledte i februar 2022, at han var nødt til at modstå NATO’s aggressive optræden og Kievs undertrykkelse af sit russiske mindretal? Eller var årsagen til krigsudbruddet Vladimir Putins drøm om at genoprette det gamle tsaristiske og kommunistiske imperium? Eller var det en blanding?
Det vil de geopolitiske analytikere og historikere strides om mange år frem, hvad de derimod ikke kan benægte, er, at den russiske eneherskers invasion af Ukraine er endt som en tragedie.
Næppe mange tænker på, at Putins Ukraine-eventyr nu har varet længere end Sovjetunionens krig mod Nazi-Tyskland, der begyndte med Hitlers operation Barbarossa den 22. juni 1941 og sluttede den 9. maj 1945, da Stalins tropper stod i Berlin, og Føreren havde skudt sig en kugle for panden. Forud var gået en række spektakulære tyske nederlag – foran Moskva i december 1941, i Stalingrad ved årsskiftet 1942-1943 og ved Kursk i sommeren 1943. Stalin var oppe mod verdens dengang farligste og bedst ledede militærmagt, men formåede alligevel at knuse den på kortere tid, end det har taget Putin at erobre nogle provinser i det østlige Ukraine.
Putin står nu med et alvorligt problem: Hvordan vil han forklare, at han har ofret hundredtusinder af unge russere og medlemmer af diverse nationale minoriteter uden at kunne henvise til større militære gevinster? Frontlinjerne rokker sig knapt af stedet, selv om den russiske enehersker bliver ved med at sende soldater i kødhakkeren.
Og endnu værre for Putin har Ukraine på kort tid lært at forsvare sig med ukonventionelle midler i form af billige droner, som på det seneste har regnet over adskillige russiske olieraffinaderier til stor skade for landets produktion. Samtidig ser det ud til, at den russiske befolknings levevilkår konstant forværres.
Historisk set har den russiske befolkning vist sig villig til at tåle enorme lidelser og millioner af døde i forsvaret af fædrelandet, men vil russerne blive ved med at støtte en krig, som Putin har vist sig ude af stand til at vinde?
Før eller siden må en imperialist som Vladimir Putin kunne henvise til resultater.