Nyt

Biskop Antonio Suetta i bispedømmet Ventimiglia-San Remo i Norditalien opfordrer kristne til at drive aktiv evangelisering blandt muslimer i Europa.

I et hyrdebrev i forbindelse med pinse skriver biskoppen, at modtagelsen af muslimske migranter skal gå hånd i hånd med en åben opfordring til at konvertere til kristendommen. Han opfordrer de kristne til ikke at »skjule« deres tro i mødet med migration og sekularisering.

– Den kristne Gud er Fader og Kærlighed. Allah kræver underkastelse

Bispedømmet ligger tæt på grænsen til Frankrig og har i de seneste år taget imod mange migranter. Fra pastoralåret 2026–2027 vil der blive afholdt uddannelsesprogrammer og arrangementer, hvor kristne samles for at styrke deres egen kristne tro og viden om islam – med det formål at fremme muslimers konvertering.

– Hvis vi ser nogen, der bliver ført med af strømmen, og vi har et reb, er det grov uagtsomhed ikke at kaste rebet ud til den druknende, siger biskoppen.

Ifølge Suetta skal evangeliseringen foregå med »kærlighed og respekt« – uden tvang og uden at udvande den kristne lære. Han peger på forskellene mellem den kristne Gud som Fader og Kærlighed og Allah som en fjern autoritet, der kræver underkastelse.

Pastoralbrevet adskiller sig fra den »dialog- og sameksistens-tilgang«, der præger nutidens toneangivende europæiske kristne. Ifølge Suetta er fredelig sameksistens ikke nok – kristne har pligt til at dele evangeliet:

– Det er den største kærlighedshandling.