Kommentar

Den længe varslede forårsoffensiv mod Kiev er nært forestående, og den har haft en uventet åbning: Militser, der kalder sig russiske oprørere, krydser grænsen fra Ukraine og angriber inde i Rusland omkring Belgorod. Formålet er at sprede forvirring og panik og få russerne til at melde sig. De har ikke besætningen til at være flere steder på én gang.

Men der er flere detaljer om operationen, som er ildevarslende og kan ændre krigens gang: Militserne, som ifølge analytiker Mark Galeotti er under Kievs kontrol, er udstyret med amerikanske Hummer-køretøjer. Amerikansk udstyr og våben bruges til at angribe inde i Rusland.

Det går selvfølgelig ikke ubemærket hen af ​​russerne. Heller ikke de civile russere. Nogle ønsker at sende en besked: De står ikke kun overfor Ukraine, men USA.

Vejen til 3. Verdenskrig er blevet kort.

Hvis falske militser angriber russisk territorium, er krigen ved at ændre karakter. Putin kaldte det en særlig operation. Nu har han fået en krig inde i Rusland på nakken.

Hvordan reagerer amerikanerne? Det kommer an på, hvem du spørger. Tony Blinken og Jake Sullivan har måske ikke noget imod, at Putin får en blodtud. Men der er mennesker i den amerikanske efterretningstjeneste, der ikke kan lide, hvad de ser. Det kan have været dem, der lækkede til New York Times, at det var ukrainerne, der dræbte datteren af ​​Putins ideolog, Alexander Dugin, og militærbloggeren i St.Petersburg og sendte droner mod Kreml. Nu går de ind i selve Rusland.

ANNONSE

Putin gjorde et stort nummer ud af, at de afnazificerede Ukraine. Nu sender Ukraine nazister ind i Rusland.

Den skæggede mand, der angiveligt deltager i Belgorods indtrængen, er den russiske nynazist Aleksey Levkin fra M8L8TH (Hitler’s Hammer), arrangør af den årlige national-socialistiske Black Metal-festival i Kiev og en førende personlighed bag Wotanjugend-platformen. pic.twitter.com/lS2Li0VkvT

— Leonid ХВ Ragozin (@leonidragozin) May 23, 2023

Ved en overfladisk betragtning kunne man tro der var tale om symbolske fremstød. Men angrebet ind i Belgorod var noget langt mere.

 

 

Indtrængen i Belgorod-regionen i det vestlige Rusland ser ud til at være overstået nu, da russiske styrker har generobret Grayvoron grænsekontrolposten, indtil videre har “Freedom of Russia Legion og Russian Volunteer Corps” hævdet, at de ikke led nogen tab under angrebet, alligevel pic.twitter.com/Ol20EThOYF

— OSINTdefender (@sentdefender) 23. maj 2023May 23, 2023

Ukraines regering nægter at have noget med angrebet at gøre.

Over for Financial Times bekræfter en talsperson fra den ukrainske efterretningstjeneste HUR dog, at man havde kendskab til angrebet, men at det skete på militsernes eget initiativ:

»Selvfølgelig kommunikerer vi med dem og deler nogle former for informationer. Man kan sige, at vi samarbejder,« siger Andrij Tjernjak til Financial Times.

Ruslands Frivillige Korps og Ruslands Frihedslegion har tidligere hævdet, at de officielt er underlagt de ukrainske væbnede styrker.

Legionen som del af den Internationale Legion og Korpset som del af en Azov-bataljon.

Der er dog ikke tale om uafhængige styrker, mener ruslandsekspert Mark Galeotti:

»De er kontrolleret af Ukraines militære efterretningstjeneste,« siger han til Reuters.

Russerne lader sig naturligvis ikke blænde af intetsigende benægtelser. De ser en helt anden fjende tage form, som vil føre guerillakrig inde i Rusland.

Hvad er formålet? Hvad er strategien bag?

Her kommer et interview med Zelenskyis nære rådgiver Mikhailo Podoljak ind som et foruroligende element. Podoljak siger, at målet er noget langt mere end uddrivelsen af ​​russerne fra Donbass og Krim. Det er at knække Putin. pålagt Rusland en astronomisk erstatning og opløs Rusland.

Vi ved, at russerne slutter trop, når fædrelandet angribes. Der er noget helt andet end krig i det østlige Ukraine.

Det er historikeren Bent Jensen, der skriver dette på Document.dk:

En af den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs nære rådgivere og talsmænd, Mikhailo Podoljak, har for nylig i et langt interview til det ukrainske nyhedsmedie UNIAN formuleret Ukraines syn på den igangværende krigs udfald og hvad der skal ske med Den Russiske Føderation efter Ukraines sejr i krigen. (UNIAN 23.05.2023)

Ukraines regering virker meget selvbevidst og mener, at de russiske militære styrker efter godt 400 dages forgæves forsøg på at besejre Ukraine er nedslidte og demoraliserede på grund af de svære tab i personel og materiel, som det ukrainske forsvar har tilføjet dem. De russiske styrker vil derfor ikke være i stand til at modstå en vel forberedt ukrainsk modoffensiv med det formål at få den nuværende stillingskrig afløst af fremstød ind i de russisk besatte områder.

Der findes ikke præcise tal for de russiske tab, som ikke offentliggøres fra officiel russisk side. Det samme gælder for Ukraines militære tab, som også må være store. Man skal også tage i betragtning, at De ukrainske tab vejer tungere på grund af Ukraines meget mindre befolkning, hvis præcise størrelse i øvrigt heller ikke kendes efter de store flygtningestrømme ud af landet. Til gengæld synes de ukrainske forsvarsstyrker at være højt motiverede og i stigende grad professionelle.

Samtidig understreger Podoljak og Ukraines militære og politiske myndigheder hele tiden, at en militær sejr forudsætter levering af vestlige avancerede våben og ammunition ud over, hvad Ukraine hidtil har modtaget, herunder amerikanske F16 kampfly og langtrækkende missiler. Det vil afgørende kunne påvirke krigens udfald, som han udtrykker det.

Under alle omstændigheder vil der blive tale om et hårdt arbejde, fordi ukrainske styrker alene skal besejre Rusland. Hvad F16-flyene angår, oplyses det samtidig, at de først kan forventes leveret til indsættelse i december i år. Der bliver altså i bedste fald tale om en vinteroffensiv 2024.

Ukraine mener ifølge Podoljak, at Rusland skal straffes, ligesom Tyskland blev straffet efter 2. Verdenskrig, da det nazistiske regime og de tyske væbnede styrker blev besejret af en koalition bestående af de demokratiske vestmagter og det totalitære Sovjetunionen. Dvs. med gennemførelse af krigsforbryderprocesser mod de ledende politikere, embedsmænd og militære officerer.

Ligeledes vil Ukraine kræve store russiske skadeserstatninger, som ikke skal betales på én gang, men over en periode på op til 80 år.

Det betyder, at den nuværende russiske elite med præsident Vladimir Putin i spidsen skal ”nulstilles”, som det udtrykkes – dvs. som mindstemål afsættes. Men hertil kommer endnu mere vidtgående ukrainske ønsker, nemlig at selve Den Russiske Føderations territorium skal opsplittes, og en række nationale mindretal have mulighed for at udtræde af føderationen for at blive selvstændige.

Mikhail Podoljak understreger den positive storpolitiske udvikling i Ukraines favør, som har fundet sted i løbet af krigen. Ingen betydelige magter taler mere om, at Ukraine bliver nødt til at gå på kompromis med Rusland og afstå russisk besatte territorier. På det seneste G7-møde i Japan blev det i officielle erklæringer tværtimod fremhævet, at Rusland skal rømme alle besatte områder. Det indbefatter det besatte Krim.

Problemet er ifølge Kiev-regeringens talsmand, at den nuværende ledelse i Kreml ikke har forstået, at deres regime og stat synger på sidste vers. En helt ny verdensorden er nemlig i sin vorden, hvor et arkaisk Rusland i endnu højere grad end i dag vil blive isoleret og betragtet som irrelevant. Han udtaler sig stærkt nedsættende om den russiske elites og befolknings intellektuelle niveau og de fortsatte mytiske forestillinger om Ruslands storhed. Hvis ikke de kommer til indsigt i dette, vil Rusland blive totalt ødelagt.

Podoljak og dermed regeringen i Kiev mener også, at den russiske befolkning skal straffes for sin støtte til det forbryderiske regime. Hele det russiske samfund er nemlig gennemsyret af elitens falske forestillinger. Straffen skal bestå i de store skadeserstatninger, som i sidste ende skal betales af den russiske befolkning.

Hvorvidt Ukraine kan opnå international støtte til disse vidtgående ønsker og krav, er en anden sag.

Har især NATO og USA ladet sådanne revanchistiske tanker vokse og nå det punkt, hvor de omsættes til aktive krigshandlinger? Sådan ser det ud.

Kreml ved, hvad der foregår. Manden, der sagde, at opløsningen af ​​Sovjetunionen var den største katastrofe i det 20. århundrede, står nu over for planer om også at knuse Rusland.

Har vi tid nok til at bede Fadervor?

ANNONSE