Kopierede/fra hoften

En af de mest skelsættende følger af krigen – uanset hvordan den ender – er det had, der bliver sået mellem folkene. Herhjemme taler vi om Putins invasion, men ukrainerne møder ikke den russiske diktator. De møder russiske soldater, der slår dem ihjel. De møder Rusland. Ligesom vore forældre og bedsteforældre aldrig mødte Adolf Hitler, men uniformerede tyskerne. Mange kunne ikke slippe deres afsky for det tyske folk årtier efter Anden Verdenskrigs ophør. Denne aversion medvirkede i høj grad til modstanden mod det, der oprindeligt blev kaldt EF, og som nu hedder EU. Man var klar over, at Tyskland ville blive Unionens stormagt, og man vidste, hvad tyskere kunne finde på

.
Hadet til Rusland og russerne sidder stadig dybt i de folk, der fik Sovjetunionens pisk at føle. USSR var ganske vist ikke Rusland, men Stalin talte om det store russiske folk, som han åbenbart betragtede som kernen i den statskonstruktion, der gik til grunde i 1991. Sådan opfattede Stalins naboer det også.
Under et interview med Fox News i går fandt Polens ambassadør i USA, Marek Magierowskij, anledning til at gøre opmærksom på, at i 1939 blev hans land ikke overfaldet af Stalin, men af Rusland, og man forstod på ham, at han nærede afsky for russere.
Det vil opinionen i den vestlige verden formentlig også gøre årtier efter, at Ukraine-krigen er slut – hvis den nogen sinde slutter. Men det er åbenbart en omkostning, som Vladimir Putin har været villig til at betale.

Mest læst

Lars Løkkes sorte dag

Retsstatens sidste udkald

Tommy på vej i fængsel