Kommentar

En af den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyjs nære rådgivere og talsmænd, Mikhailo Podoljak, har for nylig i et langt interview til det ukrainske nyhedsmedie UNIAN formuleret Ukraines syn på den igangværende krigs udfald og hvad der skal ske med Den Russiske Føderation efter Ukraines sejr i krigen. (UNIAN 23.05.2023)
Ukraines regering virker meget selvbevidst og mener, at de russiske militære styrker efter godt 400 dages forgæves forsøg på at besejre Ukraine er nedslidte og demoraliserede på grund af de svære tab i personel og materiel, som det ukrainske forsvar har tilføjet dem. De russiske styrker vil derfor ikke være i stand til at modstå en vel forberedt ukrainsk modoffensiv med det formål at få den nuværende stillingskrig afløst af fremstød ind i de russisk besatte områder.
Der findes ikke præcise tal for de russiske tab, som ikke offentliggøres fra officiel russisk side. Det samme gælder for Ukraines militære tab, som også må være store. Man skal også tage i betragtning, at De ukrainske tab vejer tungere på grund af Ukraines meget mindre befolkning, hvis præcise størrelse i øvrigt heller ikke kendes efter de store flygtningestrømme ud af landet. Til gengæld synes de ukrainske forsvarsstyrker at være højt motiverede og i stigende grad professionelle.
Samtidig understreger Podoljak og Ukraines militære og politiske myndigheder hele tiden, at en militær sejr forudsætter levering af vestlige avancerede våben og ammunition ud over, hvad Ukraine hidtil har modtaget, herunder amerikanske F16 kampfly og langtrækkende missiler. Det vil afgørende kunne påvirke krigens udfald, som han udtrykker det.
Under alle omstændigheder vil der blive tale om et hårdt arbejde, fordi ukrainske styrker alene skal besejre Rusland. Hvad F16-flyene angår, oplyses det samtidig, at de først kan forventes leveret til indsættelse i december i år. Der bliver altså i bedste fald tale om en vinteroffensiv 2024.
Ukraine mener ifølge Podoljak, at Rusland skal straffes, ligesom Tyskland blev straffet efter 2. Verdenskrig, da det nazistiske regime og de tyske væbnede styrker blev besejret af en koalition bestående af de demokratiske vestmagter og det totalitære Sovjetunionen. Dvs. med gennemførelse af krigsforbryderprocesser mod de ledende politikere, embedsmænd og militære officerer.
Ligeledes vil Ukraine kræve store russiske skadeserstatninger, som ikke skal betales på én gang, men over en periode på op til 80 år.
Det betyder, at den nuværende russiske elite med præsident Vladimir Putin i spidsen skal ”nulstilles”, som det udtrykkes – dvs. som mindstemål afsættes. Men hertil kommer endnu mere vidtgående ukrainske ønsker, nemlig at selve Den Russiske Føderations territorium skal opsplittes, og en række nationale mindretal have mulighed for at udtræde af føderationen for at blive selvstændige.
Mikhail Podoljak understreger den positive storpolitiske udvikling i Ukraines favør, som har fundet sted i løbet af krigen. Ingen betydelige magter taler mere om, at Ukraine bliver nødt til at gå på kompromis med Rusland og afstå russisk besatte territorier. På det seneste G7-møde i Japan blev det i officielle erklæringer tværtimod fremhævet, at Rusland skal rømme alle besatte områder. Det indbefatter det besatte Krim.
Problemet er ifølge Kiev-regeringens talsmand, at den nuværende ledelse i Kreml ikke har forstået, at deres regime og stat synger på sidste vers. En helt ny verdensorden er nemlig i sin vorden, hvor et arkaisk Rusland i endnu højere grad end i dag vil blive isoleret og betragtet som irrelevant. Han udtaler sig stærkt nedsættende om den russiske elites og befolknings intellektuelle niveau og de fortsatte mytiske forestillinger om Ruslands storhed. Hvis ikke de kommer til indsigt i dette, vil Rusland blive totalt ødelagt.
Podoljak og dermed regeringen i Kiev mener også, at den russiske befolkning skal straffes for sin støtte til det forbryderiske regime. Hele det russiske samfund er nemlig gennemsyret af elitens falske forestillinger. Straffen skal bestå i de store skadeserstatninger, som i sidste ende skal betales af den russiske befolkning.
Hvorvidt Ukraine kan opnå international støtte til disse vidtgående ønsker og krav, er en anden sag.

ANNONSE