Grækenland er blevet Europas port for ulovlige indvandrere, siger den græske forsker Ioannis Kolovos. Fra de albanske bølger i 1990’erne til nutidens migrationsstrømme fra Mellemøsten, Asien og Afrika har regeringerne åbnet deres døre og legaliseret mange indvandrere. Kolovos advarer om, at høje asylrater, multikulturalisme og svækket national identitet kan true Europas kultur, kristne traditioner og nationale grænser.

Kolovos, der forsker i migrationskrisen i Grækenland og er en kendt forfatter, har viet sin karriere til at studere, hvordan politiske beslutninger har formet migrationen til Europa. Jeg møder ham på et hotel i Athen, hvor han tager mig med på en detaljeret rejse gennem årtier med migration, politik og kulturelle forandringer.

I slutningen af 1990’erne strømmede hundredtusindvis af ulovlige migranter til Athen, de fleste af dem fra Albanien. Den græske regering legaliserede mange af dem – et valg, som Kolovos beskriver som et selvmål.

Under en venstreorienteret regering blev der i 2005 indført nye regler, der gjorde det muligt at give ulovlige indvandrere lovlig status. “Du kan komme ind ulovligt,” siger Kolovos, “men før eller senere bliver du legaliseret.” Dette sendte et uheldigt signal: ulovlig migration belønnes.

Omkring 2004-2006 kom størstedelen af migranterne fra Albanien, og det var relativt let at udvise dem, da de kom fra et naboland. Men mange vendte hurtigt tilbage, ofte til fods over bjergene. Gradvist blev situationen mere kompleks, da indvandrere fra muslimske dele af Afrika og Asien – Pakistan, Bangladesh, Afghanistan – krydsede grænsen fra Tyrkiet i små både. Grækenlands strategiske beliggenhed gjorde det til Europas naturlige indgangsport.

Under borgerkrigen i Syrien strømmede flygtninge ud af landet. Mange rejste via Tyrkiet til Grækenland, inden de søgte asyl i andre europæiske lande som Tyskland, Danmark, Sverige og Norge. Merkel åbnede Tyskland, og Grækenland blev centrum for Europas humanitære udfordring. På et år ankom over en million migranter til Grækenland; de fleste af dem rejste videre til andre lande i Europa.

Kolovos er kritisk over for den multikulturalisme, som mange europæiske ledere har omfavnet. “Multikulturalisme har vist sig at være en fiasko i alle europæiske lande,” siger han. Storbritannien, Holland, Belgien, Sverige, Tyskland og Norge har set konsekvenserne.

Lederes naive tro på, at samfund kan absorbere store grupper af indvandrere uden konsekvenser, har svækket nationens rødder og identitet. I dag imødekommer Grækenland cirka 70 % af asylansøgningerne, hvilket er dobbelt så meget som andre europæiske lande.

Dette har gjort landet til en magnet for migranter, der søger bedre levevilkår. Men konsekvenserne er tydelige: Befolkningen mister tilliden til regeringen, og frygten for, at islamisk lov og kultur vil påvirke de europæiske samfund, vokser.

Kolovos peger på eksempler i Storbritannien og Sverige, hvor sharialovgivning allerede vinder indpas i visse områder og skoler.

“Politikerne har svækket den nationale identitet,” siger Kolovos. “Skolesystemerne ændres for at imødekomme indvandrerne, kristen undervisning fjernes, og nationale symboler udfordres. Dette er ikke kun en politisk fejl, det er en kulturel krise.”

Han tilføjer, at indvandrerfamilier ofte har 6-7 børn, mens græske familier har færre. På lang sigt kan dette ændre befolkningssammensætningen dramatisk.

Retsvæsenet prioriterer ofte indvandrernes rettigheder frem for sine egne borgeres sikkerhed og beskyttelse. Kriminelle indvandrere slipper med korte straffe eller samfundstjeneste, selv for alvorlige lovovertrædelser.

Den græske forsker peger på Donald Trumps populistiske politik som en kontrast. Denne politik er blevet kritiseret, fordi den sætter grænser for ulovlig indvandring – noget, han mener er nødvendigt for den nationale sikkerhed.

EU spiller også en rolle, ifølge Kolovos. “Bruxelles har sin egen dagsorden,” siger han. “De ønsker at svække de nationale grænser og identitet for at få kontrol over kontinentet.” Dette har skabt utilfredshed blandt befolkningen i hele Europa. Demonstrationer og protester mod indvandring og multikulturalisme er blevet almindelige, men mange føler, at deres stemmer ikke bliver hørt.

Kolovos peger også på håb: Konservative partier og ledere som Georgia Meloni i Italien og Sverigedemokraterna i Sverige viser, at det er muligt at genoprette national stolthed og identitet. Men han advarer: “Hvis Europa fortsætter med at lukke øjnene for konsekvenserne af det massive indvandringspres, vil nationernes kultur, tro og arv gradvist forsvinde.”

For Kolovos er dette ikke kun et spørgsmål om politik.

“Det handler om at bevare Europas rødder, identitet og fremtid. Folk må forstå, at multikulturalisme uden grænser ikke er bæredygtig. Vi må lære af Grækenland og handle, før det er for sent,” konkluderer han.

Køb Jean Raspails roman «De helliges leir»! Du kan også købe den som ebok.