Nyt

Migranter i konflikt med politi ved grænsen til Kroatien

I dag skriver Berlingske, at det der stadig sniger sig såkaldte spøgelsesmigranter ind i Europa ved ankomster til Italien. Disse skulle være rent kriminelle og ankomme i ly af NGO-ankomsterne der typisk fragter fattige migranter fra lande i Sub-Sahara og Asien. Avisen har talt med Matteo Villa fra Istituto per gli Studi di Politica Internazionale som skulle være migrationsekspert.

“Mange tilhører kriminelle organisationer og benytter denne vej ind i Europa i forsøg på ikke at blive opdaget. Vi har eksempler på tunesere, der er blevet udvist flere end 12 gange, men som hele tiden vender tilbage”

“Vil Salvini virkelig stoppe kriminalitet med forbindelse til migration, bør han fokusere mere på spøgelsesankomsterne frem for de fattige migranter, der tager afsted fra Libyen, og som sjældent tilhører mafiaerne”

Antallet af såkaldte “spøgelssmigranter” er ikke oplyst, men ifølge artiklen er der i år kommet 737 migranter i land i Italien de første fem måneder af 2019. I 2018 var tallet 3.688.

Berlingske – Trods Salvinis blokade: Kriminelle migranter sniger sig ind i Europa på »spøgelsesskibe«

I følge FNs flygtningeorganisation UNHCR er der indtil 10. juni registreret ialt 2.144 migrantankomster over Middelhavet til Italien og 1.048 til Malta.

Mediterranean Situation

Det er dog slet intet i forhold til Balkanruten der nu igen er porøs. Samme UNHCR anslår der er kommet 15.670 migranter over havet til Grækenland i 2019 som dermed overgår Spanien med 10.465 migranter.

ANNONSE

Dertil er der landankomster og det mærkes længere oppe i Europa. Tyskland oplever nu at der kommer op mod 500 asylansøgere dagligt til landet.

Det oplyser avisen Rheinische Post på sin webudgave.

Avisen oplyser det fremgår af tal fra Bundesamts für Migration og Forbundspolitiet.

Torsdag ankom 485 asylansøgere og i gennemsnit kommer for tiden 500 om dagen. Siden januar er der kommet 50.000 asylansøgere til Tyskland.

Størstedelen kommer fra Syrien, Afghanistan, Somalia og andre afrikanske lande.

2 ud af 3 kommer fra Tyrkiet over Bulgarien og er rejst videre mod Tyskland.

Fortsætter strømmen vil Tyskland i år modtage 180.000 asylansøgere som er den maksimumsgrænse den tyske regering har fastsat som mål.

Indtil maj var der dertil kommet en kvart million personer til EU som havde søgt asyl. Blandt disse er dog også ansøgere fra Venezuela og Colombia.

Det skal bemærkes at avisen som andre medier i tysksprogede områder stadig kalder migranter for “flygtninge” uden deres nærmere identitet kendes. Dog bemærkes det, at “kun” omkring 30 % af asylansøgerne under et opnår beskyttelsesstatus og at der pt. i Tyskland lever 230.000 personer uden lovligt ophold.

RP-Online – Immer noch kommen 500 Flüchtlinge pro Tag nach Deutschland

ANNONSE