Kommentar

 

Bølgerne har langt fra lagt sig efter tirsdagens amerikanske midtvejsvalg, selv om den spåede republikanske tsunami endte med at blive et beskedent skvulp, hvis man ser på valgets overordnede tendens.

Hovedårsagen til den fortsatte uro er valgreglerne i 46 af staterne, som tillader stemmeafgivning før den officielle valgdag. Reglerne er meget forskellige, og tilladelsen til tidlig stemmeafgivning strækker sig fra fire dage til op mod et par måneder med et gennemsnit på 23 dage.

Denne ordning har vist sig at rumme store fordele for demokraterne, fordi republikanske vælgere af en eller anden grund er langt mindre tilbøjelige til at stemme tidligt. Det giver demokraterne rige muligheder for at mobilisere deres tilhængere.

ANNONSE

Tag Pennsylvania, hvor man kan stemme 50 dage før valgdagen. Det benyttede 70 pct. af de demokratiske vælgere sig af, men kun 20 pct. af republikanerne. Altså havde store dele af det demokratiske vælgerkorps stemt før den famøse debat mellem de to senatskandidater, demokraten John Fetterman og republikaneren Mehmet Oz – som demonstrerede, at Fetterman er så hjerneskadet, at han knapt kan føre en normal samtale. Men valget var allerede afgjort, og Fetterman vandt seks år som senator.

Valgreglerne betyder også, at man i mange tilfælde ikke kender de endelige resultater, før der er gået dage eller uger. Af uforståelige årsager kan de valgtilforordnede i adskillige stater ikke finde ud af, hvem der vandt, før der er gået syv lange og syv brede. I Danmark ville det svare til, at vi først kendte resultatet af folketingsvalget den 1. november hen mod Jul. Som et eksempel er en betydelig del af stemmerne i Arizona i skrivende stund endnu ikke optalt, og man ved derfor ikke, hvem der vandt guvernørposten. Var det Trump-republikaneren Kari Lake, der foreløbigt står til 49,9 pct, eller hendes demokratiske modstander, Arizonas Secretary of State, Katie Hobbs, som står til 50,1 pct.? Der kan gå lang tid, før det bliver klart.

Som et bidrag til valgfarcen i Arizona løb 20 pct. af afstemningsstederne i det største valgdistrikt, Maricopa County, meget belejligt tør for blæk og kunne derfor ikke umiddelbart registrere stemmerne fra dem, der mødte op på selve valgdagen. Som Secretary of State står Katie Hobbs med ansvaret for valgets afholdelse, men skam få den, der antyder, at der var tale om et forsøg på svindel. Der bliver overhovedet ikke svindlet ved amerikanske valg, altså så længe demokraterne vinder.

Trods tumulten og den udeblevne bølge har republikanerne flere ting at glæde sig over. Først og fremmest at det er lykkedes flere af partiets kandidater at gøre følelige indhug stater, der hidtil blev betragtet som uindtagelige demokratiske fæstninger. Det gælder særligt i New York State, hvor den republikanske kandidat til guvernørposten, Lee Zeldin, opnåede respektable 47 pct. af stemmerne, og hvor det lykkedes republikanere at vinde fire ekstra pladser i Repræsentanternes Hus, således at 11 ud af statens 26 pladser nu er besat af republikanere. I en anden demokratisk bastion, Oregon, står den republikanske kandidat til guvernørposten, Christine Drazan, foreløbigt til 44 pct., men mange stemmer mangler at blive optalt.

Selv i det blå Los Angeles vakler valget til borgmesterposten på en knivsæg. Den demokratiske kandidat, Karen Bass, har lovet, at hun vil ”bygge det næste Los Angeles”. Hvilket turde være overflødigt, fordi det nye, demokratiske, L.A. med sine talrige hjemløse, sine teltlejre, sin kriminalitet og sine narkodødsfald allerede er bygget.

ANNONSE

Mest læst

Vestens triste eftermæle

Lang dags rejse mod nat