Kommentar

www.asgeraamund.dk

I et velfungerende folkestyre bruger vælgerne parlamentsvalgene til at belønne gode politiske resultater og straffe de dårlige. Hvis det var tilfældet i USA, burde det kommende midtvejsvalg være en smal sag at vinde for de borgerlige politikere. Med republikanerne ved magten fra 2016 til 2020 skabte regeringen rekordvækst i økonomi og beskæftigelse, selvforsyning med energi, bremse for illegal indvandring, fred mellem Israel og de sunni-muslimske stater samt covid vacciner på rekordtid. Omvendt har Demokraterne under præsident Bidens ledelse med en sikker hånd på rattet kørt det amerikanske samfund i sænk. USA er atter afhængig af udenlandsk energi. En forrygende inflation har tredoblet priserne på benzin, fødevarer og byggematerialer. Mange lønmodtagerfamilier må nu hver dag vælge, om de vil have varme i huset eller varm mad på middagsbordet (heat or eat). USA måtte luske ud af Afghanistan med halen mellem benene efterladende militær udrustning til næsten 90 milliarder USD. Kriminaliteten i storbyerne er kommet helt ud af kontrol, og mange millioner illegale migranter strømmer uhindret ind over grænsen fra Mexico.

Hvis vælgerne ville have de gode tider tilbage, burde de ubesværet stemme på det borgerlige parti til valget den 8. november. Det er imidlertid ikke sund fornuft og omtanke, der bestemmer valgets resultat, men en joker, hvis navn er HAD. Uanset, at USA’s befolkning stønner under byrden fra Bidens økonomiske og politiske kaos, er det en kendsgerning, at halvdelen af amerikanerne hader tidligere præsident Trump og dermed det republikanske parti med en flammende lidenskab, der kan få dem til at handle mod egen interesse. ” It’s the economy, stupid!”, sagde præsident Clinton, men hvad hjælper det, når man hellere vil se blod end velstand. Og her er vi nu. Siden 2016 har medier, Demokratiske politikere og kommentatorer udført et grænseløst karakterattentat på Donald Trump med det primære formål at fjerne ham ved en rigsretsproces og sekundært at svine ham sådan til, at vælgerne ikke turde give ham en ny periode som præsident i 2024. Trump er blevet beskyldt for landsforræderi, afpresning og bestikkelse af udenlandske statschefer, korruption og sabotage af forfatningen samt forsøg på statskup. Alle disse anklager har vist sig at være pure opspind fra Demokraternes mytefabrik, men resultatet er ikke desto mindre, at halvdelen af USA’s befolkning hader både Trump og det republikanske parti så intenst, at de foretrækker et parlament, der fortsat ledes af Demokraterne, som har smadret den amerikanske familieøkonomi.

Alle 435 sæder i Repræsentanternes Hus er på valg, men kun 34 i Senatet, da senatorerne er valgt for 6 år ad gangen. Opinionsmålingerne peger på en smal republikansk sejr i begge kamre og ikke mere på grund af had-faktoren. Men det ville også være nok til at sætte USA på vinderkurs igen, fremad mod en vækstpolitik som i perioden 2016-20. Da Demokraterne ikke har nogen gode resultater, men kun fiaskoer at prale med, har man i valgkampen fremført det argument, at midtvejsvalget handler om selve demokratiets overlevelse. Sådan at forstå, at stemmer man borgerligt, bliver det Trumps fascistiske stormtropper, der kommer til at befolke Kongressen. Farvel til folkestyret og goddag til slyngelstaten. Både præsident Biden og også eks-præsident Obama har rejst rundt med denne skingre advarsel til vælgerne. Det er jo lige skrapt nok, når man nu ved, at Biden og Demokraterne de sidste to år har haft travlt med at erodere retsstaten og fjerne ytringsfriheden på vej mod den formynderstat, der synes at være Demokraternes politiske mål. Sovjetiseringen af det amerikanske samfund har medført repressalier mod borgerlige journalister, vilkårlige arrestationer af dissidenter, chikane mod Højesteret og en nedlukning af den frie debat på landets universiteter.

ANNONSE

Det er derfor ikke demokratiet, der er på valg, men udelukkende de politikere, der står på stemmesedlerne. Demokratiet er godt beskyttet af USA’s forfatning, der er skabt i urolige tider, og som netop gennem balance og kontrol sørger for, at magten ikke kan samles hos en diktator eller kongemagt, men er fordelt mellem føderationen og delstaterne. Som juraprofessor Jonathan Turley bemærker, så er forfatningen konstrueret til at kunne overleve i de værste tider med de værste ledere, og det er netop, hvad den har gjort.

Danske medier med DR og TV2 i spidsen har ukritisk slugt spøgelseshistorien om demokratiet, der er på valg og er som sædvanlig et fromt ekkokammer af den Demokratiske propagandamaskine. Danske tv-seere og avislæsere er således bibragt det indtryk, at USA nu er som Weimar republikken i Tyskland, der i 1933 havde valget mellem demokratiet og nationalsocialismen. I USA står valget således mellem Joe Biden og Adolf Trump. Joh, denne diskrete pointe har vi forstået. I USA har den tidligere parlamentsformand Newt Gingrich vurderet, at Republikanerne på tirsdag løber med 44 nye sæder i Repræsentanternes Hus og 3-5 sæder i Senatet. Hvis det sker, er kajakken vendt på dødsruten, og USA er på ret kurs igen.

ANNONSE

Læs også

Et år med smadremanden -
Er USA i opløsning? -
Den amerikanske farce -
Lyset for enden af tunellen -
Hårdt mod hårdt i USA -
USA’s grumsede valg -

Mest læst

Vestens triste eftermæle

Lang dags rejse mod nat