Kopierede/fra hoften

Lige nu er danskerne chokerede over afsløringerne i Danmarks Radios dokumentarserie ‘Sexisme i musikbranchen’ (i sidste uge var danskerne chokerede over afsløringerne i Den sorte svane), hvor blandt andet Martin Brygmann bliver beskyldt for stærkt grænseoverskridende adfærd.

Men bagmanden, der er ophavsmand til DR’s metoo- og sexisme-dokumentar, er selv en krænker, der overskrider sine unge medarbejderes grænser.

Unge piger, der er ansat i tv-firmaet Impact TV, må se på chefens kønsdele til en fugtig firmafest.

Det drejer sig om den prisbelønnede tv-mand, Thomas Heurlin, der stiftede produktionsselskabet Impact TV. Det selskab, der står bag DR’s dokumentar Sexisme i musikbranchen.

Nu viser det sig, at Thomas Heurlin ikke kan holde pikken i bukserne foran sine kvindelige medarbejdere.

I forbindelse med en julefrokost i 2018 rejser den flamboyante Thomas Heurlin sig op og afholder sin årlige tale. Kort tid efter står tv-manden splitternøgen foran helt unge kvindelige ansatte.

Den kendte tv-chef ender med at fremvise sin pik over for de uforberedte kvinder og mænd, der sidder bænket ved et langbord ved juletid.

Ingen tør modsige den magtfulde journalist og tv-chef, der holder medarbejdernes arbejdsliv i sin hule hånd.

Det bizarre optrin finder sted i Thomas Heurlins tv-firma, Impact TV, der på daværende tidspunkt har adresse i Københavns Nordvestkvarter.

En anonym medarbejder beskriver situationen som en “ubehagelig oplevelse”. Thomas Heurlin opfører sig flirtende og ‘fastholder blikket’ hos medarbejderne, mens tøjet forsvinder stykke for stykke.

Den nøgne tv-producent forsvarer senere sit nøgenstunt og blotteri. Thomas Heurlin hævder, at medarbejderne er glade for at se ham nøgen.

“Jeg er ekshibitionistisk. Jeg er ude efter publikums øjne,” udtaler Thomas Heurlin.

En anonym medarbejder udtaler, at nøgenoplevelsen med tv-chefen gav en følelse af “at være fanget”.

Thomas Heurlin medgiver, at hans metoo-gerning svarer til, at der sidder en mand i den offentlige transport og onanerer foran passagererne.

Thomas Heurlin, der har taget stoffer, siden han var 13 år, fortæller, at hans juletaler ofte handler om ‘sex og drugs’ – og typisk har en varighed på 40 minutter.

ANNONSE

I 2018 havde Thomas Heurlin gennemsnitlig 24 medarbejdere ansat i sit firma. En stor del af dem var yngre ansatte i 20’erne og 30’erne.

De unge og uerfarne medarbejdere har levet med, at deres aldrende metoo-chef har blottet sit lem.

“Det er bestemt ikke rart. Og jeg skal måske tænke mig om,” indrømmer Thomas Heurlin.

Thomas Heurlin, der i dag er 64 år, understreger, at han blot vil “tilfredsstille” sit publikum.

Thomas Heurlin har drevet tv-virksomhed siden midten af 1990’erne. Hans kunder er typisk de statsejede tv-kanaler Danmarks Radio og TV 2.

Den kendte tv-mand har blandt andet stået bag boligprogrammet Liebhaverne, og han har produceret store mængder børne-tv til TV 2.

Thomas Heurlin har ved flere lejligheder fortalt om sit omfattende narkoforbrug, men vil ikke betegne sig selv som en ‘junkie’. Den farverige tv-mand var i mange år aktiv kommunist, og han blev uddannet på en såkaldt Lenin-skole i Sovjetunionen.

I en periode driver Thomas Heurlin sit tv-firma hjemme i sin enorme liebhavervilla, der ligger ved Strandvejen – nord for København.

Her møder de unge kvindelige medarbejdere ind i villaen, hvor Thomas Heurlin også har soveværelse, dyre designermøbler og dobbeltseng.

Selvom Thomas Heurlin har blottet sine kønsdele over for de unge medarbejdere, så har metoo-krænkelsen ikke haft arbejdsmæssige konsekvenser.

Thomas Heurlin og Impact TV leverer stadig tv-programmer til både DR og TV 2.

*

Læs mere om den kontroversielle tv-chef Thomas Heurlin her

*

Eventuelle klager over Danmarks Radios sexisme-dokumentar kan rettes til den ansvarlige DR-chef:

Thomas Falbe
Chefredaktør, DR Nyheder
Danmarks Radio

Telefon: 2329 6221
E-mail: thf@dr.dk

ANNONSE