Burgerking på Frederiksborggade, hvor Phillip blev overfaldet af 15 indvandrere)

Forleden kunne TV2 Lorry berette, at volden i Københavnsområdet var fordoblet på seks år. Ingrid Soldal Eriksen fra Det Kriminalpræventive Råd bortforklarede blandt andet stigningen med en ‘praksisændring’ i Erstatningsnævnet, der medførte at ofre for arbejdsrelateret vold nu skulle anmelde alt, hvis de senere søgte erstatning. Hun toppes dog af chef for Natteravnene Claus Staunstrup Nilsson, der fortæller, at “det især er minoriteter af seksuel og etnisk observans, som bliver ofre for vold”. Klart nok. Det er danskere som tæsker udlændinge og homoseksuelle overalt, hele tiden.

Fraregnet arbejdsrelateret vold er antallet af anmeldelser for simpel vold i perioden 2007 til 2018 gået fra 1.297 til 2.031. Den grovere vold er i samme periode gået fra 312 til 454 anmeldelser. Berlingske har talt med 23-årige Phillip – 23-årige Phillip blev overfaldet, fordi han sagde: ‘Hvis I står i kø, så er det jeres tur’.

“Klokken er cirka 03.00 om natten mellem 17. og 18. april, og påskeferien er netop begyndt.

Inden de tager toget hjem fra Nørreport Station til Sydhavn, vil de spise noget mad på Burger King i Frederiksborggade i København. De har drukket lidt, men ikke vildt meget.

‘Vi kan se, at der står en gruppe på 10-15 drenge mellem 16 og 18 år,’ fortæller Phillip til Berlingske.

‘Det er indvandrerunge. Jeg siger: ‘Hvis I står i kø, så er det jeres tur’. De svarer flabet tilbage, at det skal jeg ikke blande mig i. De er truende og går tæt på mit ansigt. Jeg kan ikke huske, hvad der bliver sagt. Da de har bestilt deres mad, og vi venter på vores, kommer de over til os og provokerer og er aggressive. Jeg forsøger at sige, at de skal slappe af, og at vi bare skal have noget mad og så hjem. Pludselig får jeg et slag på siden af hovedet.‘ …

Phillip er rystet og frustreret. Slaget har gjort ham bange og vred. …

‘Ekspedienten smider dem ud af Burger King, men lidt efter kommer de tilbage og begynder at skyde på os med restaurantens sødetabletter igennem sugerør. De bliver smidt ud igen. Jeg tænker: Måske står de nu ude på gaden og venter på os.’

‘Jeg vil gå udenfor og sige, at de skal gå hjem og lade os være i fred, og at nu må det her stoppe. Da jeg træder ud, står de i en halvcirkel og kommer bare hen og overfalder mig. De slår mig igen i hovedet. Inden jeg falder, slår de mig også i maven. Jeg ryger ned på jorden, og de begynder at sparke mig. Jeg bliver trampet på, og jeg bliver slået. Jeg er fuldstændig rystet. Min kæreste løber ud og kaster sig over mig for at beskytte mit hoved, men de fortsætter med at slå og sparke.’ …

‘… Det er ren overlevelse. Jeg ligger bare på jorden og beskytter mit ansigt med armene og lukker mine øjne og forsøger at tænke på noget bedre og på, at det skal stoppe.”