Tavle

Jeg har tidligere blogget om AbdelRahman Mustafa, manden bag ‘Nok er nok’-gruppen, der de senere måneder har været i flere medier med en form for ekspertkasket. De fleste interviews har været rent mikrofonholderi, og ingen medier er gået til stålet. Måske er han sluppet billigt, fordi det ville være lidt som at sparke åbne døre ind. Kurderens refleksionsniveau bringer minder om syvende klassetrin.

Kort før jul blev han interviewet til Den Uafhængige, og efter han havde pointeret, at medier kun skriver ‘negativt om bandemedlemmer’, forklarede han, at man bør kanalisere de unges vrede i en bedre retning. Man kan sige meget vås på 24 minutter, og da han nævnte, at vrede unge (læs: muslimer) skulle have et boksecenter, hvor de kunne bruge deres maskulitet, så var det en kende for tykt. Manden var ven med Omar el-Hussein, kickbokseren der blev Islamisk Stat-støttende jødedræber. Han trænede i Copenhagen Muay Thai boxing club, 1000 meter fra Mjølnerparken.

ANNONSE