Nyt

EM-turneringen har udviklet sig til en skandaløs begivenhed, hvor mediefolk og politikere vælter sig i gratis billetter og privilegier.

Når Danmark møder England ved EM-semifinalen, er de danske fodboldfans blevet nægtet adgang til at heppe på fodboldlandsholdet.

Storbritannien har et krav om 10 dages coronakarantæne for indrejsende, og hvis man kommer med en billet til EM-semifinalen, vil man blive afvist ved grænsen. Ovenikøbet kan de danske fans få en bøde på 80.000 kroner for at bryde coronareglerne.

De strenge krav og regler gælder ikke medieeliten i Danmarks Radio.

Tirsdag formiddag vinkede studieværten Josefine Høgh farvel, da hun steg op på rulletrappen i Københavns Lufthavn. Destinationen var London og fodboldstadionet Wembley.

Onsdag aften kan licensbetalerne så opleve DR-værten på tv-skærmen, når semifinalen bliver vist på DR1.

DR’s Josefine Høgh skal altså ikke i 10 dages coronakarantæne, og hun bliver ikke truet med kæmpe pengebøder.

Hvorfor skal Danmarks Radio, Kongehuset og resten af overklassen ikke overholde coronareglerne ligesom de danske roligans?

Alt peger på, at coronaloven har udviklet sig til magtelitens værktøj, der bruges til at knægte den jævne dansker.

ANNONSE