Nyt

(Collage: Ole Ryborg og EU)

For journalister er kildebeskyttelse en kardinaldyd, og gennem årene har flere medier åbent samarbejdet med anonyme venstreradikale aktivister, eksempelvis om udhængning af minkavlere. De journalister der beskytter venstreradikale med henvisning til journalistisk integritet, har ingen integritet, når det omhandler højrefløjen.

Selvom Morten Messerschmidt stadig er tiltalt i Meld og Feld-sagen, så er det kun en brøkdel af den oprindelige sigtelse der er tilbage. Det har taget fem år. At den EU-begejstrede DR-journalist Ole Ryborg forsøgte at smadre Messerschmidts politiskere karriere efter det historiske EP-valg i 2014, kan ikke undre nogen, men ros til Henrik Qvortrup og BT for at skrive historien. Det er den store historie. Journalister freder normalvis kolleger.

En væsentlig afsløring i BT – Afsløring: DR-profil spillede hemmelig dobbeltrolle i DF-skandale.

“Danmarks Radio har været helt fremme i dækningen af Meld og Feld-sagen, der har sendt Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, for retten. Tiltalt for dokumentfalsk og misbrug af EU-midler for 98.000 kroner

Danmarks Radio har sågar indstillet sig selv til journaliststandens fornemste pris, Cavlingprisen, for de ‘dagsordensættende afsløringer’.

Men nu kan B.T. afsløre, at DRs EU-korrespondent Ole Ryborg, der har været førstemanden på DRs dækning, selv har spillet en rolle i Meld og Feld-sagen.

Det var nemlig Ole Ryborg selv, der gik til EUs antisvindelenhed, Olaf, med de sprængfarlige oplysninger, der fik efterforskningen af Dansk Folkeparti til at udvikle sig.

Det viser en tre sider lang afhøringsrapport fra Olaf, som B.T. har kendskab til.”

“I bogen citerer Erik Høgh-Sørensen flere af sin tidligere kolleger i Bruxelles for, at EU-journalister udvikler sig til at være ’systemets håndgangne talerør’. … Erik Høgh-Sørensen fremhæver DR’s mangeårige korrespondent Ole Ryborg, ‘der i en årrække har været en af Bruxelles-pressekorpsets selverklærede alfahanner’, som en af disse.” (Dagbladet Information, 10. april 2014)

ANNONSE