Nyt

Sundhedsstyrelsen, 5. maj 2021: Spørgsmål og svar om islam og vaccination mod COVID-19

I mere end et år har forskere og myndighedspersoner afvist, at islam spiller en rolle i forhold til smittespredningen. Alle ved at det er løgn, ikke mindst dem der udarbejder de løbende incidenstal. Det er nu alligevel overraskende, at det blev Sundhedsstyrelsen der leverer håndfast dokumentation. En historie fra Kristeligt Dagblad – Er vacciner halal? Sundhedsstyrelsen kritiseres for at begrunde vacciner med henvisning til koranen.

Er det halal at lade sig vaccinere? Og hvad mente islams profet Muhammed om medicin?

De spørgsmål og flere andre har vist sig at være en sten i skoen for det danske covid-19 vaccineprogram, når det handler om at informere muslimske medborgere om fordelene ved at lade sig vaccinere. Derfor har Sundhedsstyrelsen kastet sig ud i et opsigtsvækkende samarbejde med imamer og muslimske organisationer for at svare på nogle af de spørgsmål, som lige nu kan forhindre muslimer i at blive vaccineret. Samarbejdet er blevet til en 10 sider lang pamflet, der udkom tidligere på måneden, og som syv muslimske organisationer samt Sundhedsstyrelsen er afsender af.
Her bliver der brugt både sundhedsfaglige og teologiske argumenter for en vaccine…

… dokumentet kom i stand, fordi man blev opmærksom på, at der særligt i muslimske miljøer var opstået misforståelser omkring covid-19 vaccinen. Nogle var sundhedsfaglige, andre teologiske.

Muslimske interesseorganisationer, som Sundhedstyrelsen samarbejder med)

Da Sundhedsstyrelsen hverken har nogen viden eller noget at gøre med teologi, allierede han sig med imamen Naveed Baig og gennem ham de muslimske organisationer for at mane misforståelserne til jorden i en fart.

”Derfor er folderen inddelt i to dele. En som handler om det sundhedsfaglige, hvor sundhedsstyrelsen svarer, og så en del, som handler om det teologiske, hvor organisationerne svarer. Og så er der klart, at der er nogle overlap, hvor der er input fra begge,” siger Niels Sandø Pedersen.”

“Ud fra bl.a. det etablerede princip i islam om at ’udleve den mindre skade for at forhindre den større’ kan muslimer godt tage imod vaccinerne.” (s. 9)

“At have tillid (tawakkul) til Allah er en dyd og skal ikke forveksles med blind tillid. Hjælpeløshed og passivitet er ikke tawakkul, og at tage hånd om ens sundhed og helbred er noget, som muslimer er forpligtet til. Tillid til Gud og aktiv selvhjælp går hånd i hånd, og det er ikke hinandens modsætninger. Profeten Muhammad modtog og anbefalede medicinsk behandling og sagde bl.a. ’tadawu’ (søg behandling). For at komme til den store pilgrimsfærd (hajj) i Mekka, er det allerede obligatorisk at blive vaccineret imod forskellige sygdomme, og her på det seneste er vaccination imod COVID-19 også blevet et krav fra de saudiarabiske sundhedsmyndigheder.” (s. 10)

 

ANNONSE