Kopierede/fra hoften

Collage: Pixeleret billeder Oscar Ramirez og hans datter Valeria, druknet i Rio Grande, 2019

Det er ikke svært at finde billeder af døde mennesker i de etablerede medier, men mærkeligt nok lettere at finde billeder af døde flygtninge end døde terrorofre. Det kan være en tilfældighed, men det tror jeg nu ikke. Et godt eksempel er billedet af Oscar Ramirez og hans 23 måneder gammel datter, der sommeren 2019 druknede i Rio Grande, under forsøget på at krydse grænsen til USA. Billedet blev et symbol på Trumps kynisme, og blev bragt af flere danske medier, herunder Sjællandske Nyheder, BT, Ekstra Bladet og Berlingske. Helt uproblematisk.

Fra Trykkefrihed.dk – Pressemeddelelse: Trykkefrihedsselskabet vil påvise ulighed for loven ved at politianmelde en række medier.

Trykkefrihedsselskabet har i dag meldt TV2, Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Information og Politiken til politiet for ‘..under særligt skærpende omstændigheder uberettiget at have videregivet meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden,’ som der står i straffelovens § 264 d.

Baggrunden for politianmeldelserne er dels at rejse en principiel debat om politiets og anklagemyndighedens (mis)brug af § 264 d til systematisk forfølgelse af islamkritikere og dels at sætte fokus på den stigende ulighed i anklagemyndighedens og ordensmagtens håndhævelse af loven. …

Trykkefrihedsselskabet har udover fotoet af mordattentatet på Ruslands ambassadør i Tyrkiet også politianmeldt medier for at bringe fotos og videoer af George Floyd, der dør mens en politimandpresser sit knæ imod hans hals samt billedet af en druknet tre-årig dreng i vandkanten på en strand i Bodrum, Tyrkiet.”

“I seneste udgave af Presselogen var der bred enighed i panelet om nødvendigheden af at bringe billedet, og argumentationen er et par ord værd. Vi får ikke billeder af døde terrorofre (af etiske årsager), men vi skal se døde grænseoverløbere, fordi 1) Billedet er ikonisk, et symbol på en konflikt og 2) Det sætter fokus, og kan være med til at ændre forholdene. De to på skærmen citerede Twitter-kommentarer var helt på linje.” (Uriasposten, 2019)

ANNONSE

Mest læst

Sådan døde Danmark