Hundredvis af Trump-tilhængere samlede sig lørdag 7. november udenfor delstatsforsamlingen i Santa Fe, New Mexico, for at protestere mod valget. Trump bliver farlig for Demokraterne, hvis han bliver symbol på det patriotiske Amerika. Længere oppe var nogle snese Biden-tilhængere på plads. Sådan var styrkeforholdet under hele valgkampen. Nu vil medierne have folk til at tro at det var kandidaten uden folkelig opslutning som vandt?!

En mægtig koalition har sørget for at Biden vandt. Men 70 procent af Trump-vælgerne tror ikke, det gik rigtig for sig. Demokraterne har ikke lagt skjul på at de ønsker at ændre USA, så de vinder alle fremtidige valg. Når medier og politikere hylder Biden deler de den samme vision om at muligheden for en ny Trump er blokeret for stedse.

3. november 2020 kan være datoen da demokratiet i Amerikas Forenede Stater blev lagt i graven af Big Tech, Big Pharma, medier, Hollywood, Silicon Valley, eliteuniversiteter og stiftelser i alliance med bureaukratiet og efterretningstjenesterne – også kendt som Den Dybe Stat. Disse havde over lang tid arbejdet for at vinde med alle midler. Udenlandske partnere var klar over hvad der foregik og vidste hvad som kom. World Economic Forum har for næste år titlen ”The Great Reset”. Man vil fejre at USA er tilbage på det globalistiske spor, dvs. underlægger sig Kina.

Men det er gået lidt for hurtigt, og undervejs er Republikanske vælgere blevet klar over at ikke alt går rigtigt for sig.

70 procent af 70 millioner vælgere tror ikke valget gik rigtig for sig. Det er et højt tal, så højt at det må tages alvorligt.

Men det gør Demokraterne ikke. De hævder at dette er en fortsættelse af splittelseslinjen. Trumps vælgere må slutte op om vinderen. CNN offentliggør listen over senatorer som ikke har gratuleret Biden. De skal hænges ud.

Vi ser derfor noget mærkeligt: De samme, som snakker om fællesskab,, er de hårdeste til at straffe. Det stemmer ikke helt overens.

Afvikling

Det tager tid at afvikle Vestens ældste og mest robuste demokrati. Intriganterne har opført sig for klovneagtige. Medierne har her hjulpet folk til at forstå hvad, der foregår med deres besættelse af ”Russia collusion”, dvs. at Trump skulle være i lommen på Putin. Medierne fungerede som mikrofonholder for alt, hvad Demokraterne sagde og fandt på, og for alle de tjenestemænd som lækkede ting som kunne skade præsidenten.

Der var en kontinuerlig spærreild af angreb på Trump. Mange af hans vælgere reagerede over tid med voksende antipati. De blev lovet fældende beviser. Da specialefterforsker Bob Mueller ikke fandt noget, begyndte folk at forstå at det hele havde været bluff fra starten. De var blevet snydt. Russia-gate blev til Obamagate. Komplottet mod Trump var styret af forgængeren i Det Hvide Hus.

De Trump-hadende medier undlod at rapportere nyheder som skadede deres sag. De fortsatte med at snakke som om Mueller-rapporten aldrig havde set dagens lys.

Sådan skabte de en base af Trump-hadende mennesker, som er uimodtagelige for fakta. Mange af dem er mennesker med højere uddannelser.

Demokraterne er blevet et parti for de rige, for eliten, folk som har gået på de dyre universiteter – universiteterne har ufattelig med penge. Lærere får fede lønninger for at indoktrinere studenterne med kritisk raceteori.

Arbejderklassen forlod Demokraterne i 2016 og de kom ikke tilbage i 2020. Tvært imod. Nu gjorde Trump indhug, også blandt sorte, asiater og latinos. Den regnbuekoalition, som Demokraterne forsøgte at bygge helt fra Clintons tid, var det Trump som nu realiserede. Det skræmmer livet af Demokraterne.

Magt

Hvad kunne de sætte imod? Magt på delstatsniveau. Mens Pelosi, Schumer og Schiff hærgede med Trump i Washington, sørget delstater for at valgreglerne blev blandet sammen så at mulighederne for kontrol blev nærmest umulig. Man brugte covid som påskud. Flere delstater indførte brevstemmer som princip. Alle fik tilsendt stemmeseddel med posten.

Republikanerne advarede: Dette åbner for massiv valgsvindel. Men Trump-hadende medier benægtede at der var påvist svindel med poststemmer og NTB fulgte op til trods for at beviserne bare var et tryk væk.

Trump skulle tabe. Det var allerede bestemt.

Beviser

Natten til 4. november førte Trump. Men så skete det noget i mange slyngstater: Optællingen blev standset. Der kom biler udefra med hundredtusindvis af nye stemmer. Republikanerne sidder nu på 500 vidneforklaringer om irregulære forhold: Valgfunktionærer som får besked om at tilbagedatere brevstemmekonvolutter. Republikanske valgobservatører blev smidt ud og lokalerne hvor optællingen foregik, blev blændet af. Selv når en dommer pålagde valgkommissionen at lade Republikanerne være til stede, nægtede sheriffen at efterkomme ordren, som i Philadelphia.

Hvis Bidens sejr var så overbevisende havde Demokraterne vel ikke haft noget at tabe ved at lade modparten følge optællingen?

I stedet hører vi ubehagelige historier om valgobservatører som bliver udspurgt af mennesker som ikke vil sige hvem de er: De vil vide observatørens navn og adresse, hvorfor de er der, når de kom til Amerika om de har statsborgerskab. Mange personlige oplysninger. Spørgsmålene vækkede ubehag. Personerne optrådte intimiderende.

Baggrund

Baggrunden er selvsagt at Demokraterne slap en bevægelse løs, som brugte vold, ikke bare selv, men som slap pøbelen løs for at plyndre. Denne brug af pøbelen er ligeså gammel som historien. I Rom var det pøbelen som blev styret politisk.

Den Demokratiske pøbel havde et politisk formål: Den skulle skræmme den hvide middelklasse til underdanighed. Racekortet blev brugt til grænsen og over.

Det samme skete i Norge. Regeringen og politiet sagde god for BLM. De var the ”Good Guys”. Hvide nordmænd, som ikke vil falde ned på knæ,, er the ”Bad Guys”. Der blev ikke revet så mange statuer ned i Norge. Men vi var “med”.

Vi forstod revolutionen i USA. Derfor er Nordens statsministre hurtigt ude med at gratulere Biden og nævne hvilket varmt menneske han er. Medierne hylder Biden og hans team som om de er verdensfrelsere.

Politik får vækkelsespræg. Du må vise at du er på den rigtige side. Den som siger det modsatte kan vente sig vanskeligheder.

Det sociale pres var allerede så stærkt at de fleste havde foretrukket at gå i tavs eksil.

Nu viser Big Tech sin virkelige magt.

Facebook kunne påvirke dit valg af kattemad. Hvorfor ikke valg?

Metadata

Folk flest er ikke klar over hvilken magt metadata udgør. Når samfundet bliver digitalt, véd de som håndterer datastrømmen alt om os. Den ene hånd vasker den anden. Big Tech og politikerne arbejder som hånd i handske. Bureaukratiet som betjener dem stiller ikke spørgsmål.  Aftenposten interviewede skattedirektør Holte for nogle år siden og han luftede tanken om at afskaffe kontanter. De magtpolitiske og demokratiske konsekvenser blev ikke berørt: Hvad vil ske i et samfund hvor myndighederne med et klik kan beslaglægge hele din formue? Borgeren vil blive reduceret til en undersåt.

Nu virker det som om Big Tech har realiseret drømmen i USA. Oligarkerne har længe brugt veldædighed som instrument. Med stiftelser med anonyme intetsigende betegnelser som ansigt, kan de gøre hvad som helst.

Norge er langt fremme i brug af veldædighed som politisk instrument, jfr. Osloaftalen, bistand, FN-engagement og et stadig tættere samarbejde med EU. Danmark og Sverige er allerede indenfor.

Kældermennesket

Vi har set demokratiet blive forandret til noget uigenkendeligt over ganske kort tid: Internettet, som før stod for transparens, er nu et instrument til kontrol. Medierne er gået ind i rollen som vogtere, propagandaorgan som pumper løgne ud store som små.

Det skaber et samfund fuld af mistillid. Derfor snakker politikerne uafladeligt om tillidssamfundet.

Men de som har lukket demokratiet ned og medløberne har efterladt spor. F.eks. lukning af kommentarfelter og censur på sociale medier har vist folk hvad Big Tech og myndighederne tillader og hvad de vil forbyde. Salafisme er ok, den mindste kritik af udskiftningen af kultur og befolkning er forbudt. Bøderne som Eric Zemmour får i Frankrig for at snakke om befolkningsudskiftningen er ligeså alvorlig som massakren på Charlie Hebdo. Det viser, at myndighederne ikke forstår noget eller ikke har til hensigt at gøre noget ved truslen fra islam.

Antikrist

Lad os kalde magtkonstellation som er vokset frem for The Power, for den har kun magt som fællesnævner. Den er uensartet, og fuld af selvmodsigelser. Men den har det til fælles at den har trukket stigen op efter sig i forhold til folket. Folket blev for vanskeligt.

Det eneste denne elite frygter, er Dostojevskis kældermennesker og Paulus ord om at han ved hvad der er rigtigt, men gør det modsatte.

Eliten stoler ikke på menneskene derude. De ved at der bor noget i mennesket, som de ikke kan få kontrol over.

Det er denne del af vor natur som udspringer af vor oprindelse. Mennesket er bundet op på kosmos. Herskere har altid drømt om almagt. Men dette strider mod menneskets natur, som er grænseoverskridende og fyldt af ydmyghed.

Magten forstår ikke hemmeligheden bag Buddha eller Jesus. De forstår ikke det metafysiske, at der er noget som er større end os selv, som vi er villig til at ofre os for.

Dagens herskere i USA er hedninge og antikristne. Det samme er EU og vore egne myndigheder. På et tidspunkt når afkristningen et ”tipping point” hvor den vender sig mod Kristus. Folk kvier sig ved se Magtens ansigt for hvad den er. Men der står skrevet: Frygt ikke!

Efter aftensmessen i St. Olav-kirken i Oslo søndag, siger præsten pludselig: Fra nu af er alle messer aflyst på ubestemt tid. Kun begravelser vil finde sted. Vi kan begrave vore døde, men ikke tilbede. Selv ikke under Pesten indstillede man messerne. Dette handler om noget andet og mere end smitteværn og kirken finder sig i det.

I USA er det en ny koalition som forsvarer republikken: Kristne fra forskellige kirkesamfund, frikirker, konservative, libertarianere og ægte liberale. Selv venstreorienterede vender sig bort når de ser Magtens jernhandske.

Valget viste at dette er en mægtig koalition. Norske medier har ingen forklaring på det, for de ved ikke hvad den betyder. De forstår ikke længere hvad frihed, historie og tradition betyder. De er blevet Magtens villige tjenere og nationens banemænd.