Kommentar

Amy Coney Barrett har det man kalder star power. Hun skinner. Det er dermed risikabelt af Demokraterne at angribe hendes karakter. Men de kan angribe præsidenten. Foto: youtube

I Amy Coney Barrett har Trump og Republikanerne fundet en stjerne som overgår de fleste. Hvis Demokraterne havde været optaget af kvalifikationer ville de med det samme have set at dette er en som fylder Ruth Bader Ginsburgs sko helt ud. Men det klarer de ikke. De er forhekset af ideologi. De angriber alle som ikke deler den rette tro og specielt en konservativ kristen.

Vågne borgere opfatter ironien i at Demokraterne virker mere rettroende end en konservativ katolik.

Den som ser Barrett ser en moderne kvinde som klarer at være mor til syv børn og samtidig erhvervsaktiv. Hun er den første på højesteretsbænken som har børn hjemme. Hvad mener Demokraterne med at angribe hende, spørger folk sig selv.

Faren for Demokraterne er at de fremstår som anti-kristelige. De har angrebet Barrett for hendes tro, da hun var til høring i forbindelse med nomination til en lavere domstol. Da fik hun at vide, at “dogmerne lever kraftig i dig”.

ANNONSE

Som det blev sagt i dag: Ingen troende jøde eller muslim ville blive behandlet på en sådan måde.

Der er 60 millioner katolikker i USA. Alle er ikke konservative. Men at angribe Barretts tro er en dumhed, Demokraterne kan komme til at angre. Som de tabte stort på tilsviningen af Brett Cavanaugh. Senatorer opfører sig ikke som pøbelen. Der var pøbel udenfor Senatet og indenfor. En uværdig forestilling.

Høringen i justitskomiteen blev indledt i dag. Republikanerne har flere stjerner: Ted Cruz har et greb om temaet som gør ham overlegen. Han har en bog ude, One Vote Away: Et valg, en stemme kan afgøre USA’s skæbne. Hvis Trump ikke klarer at besætte den 9. plads i Højesteret er der dækket op til kaos efter valget.

Demokraterne og medierne gentager og gentager at Trump har sagt at han ikke vil respektere valgets udfald og ikke vil gå af. Nej, det har Trump aldrig sagt, men Hillary har sagt det: Biden må ikke under nogen omstændigheder godtage resultatet. De står klar med 600 advokater til at rejse sag over lokale resultater. Processen kan dermed køre fast og intet resultat foreligge. I en sådan situation bliver Højesteret afgørende. Men det forudsætter at der findes mulighed for et flertal. Det gør der ikke med 4-4. Når Demokraterne så hidsigt modsætter sig en ny dommer er det fordi de satser på kaos.

Sabotagen af den demokratiske proces er systematisk.

Senator Josh Hawley var den som mest kraftfuldt spiddede Demokraterne. Han påpegede noget som en ikke-amerikaner ikke er klar over: Ved at fokusere på Coney Barretts tro, bryder Demokraterne med paragraf seks i grundloven. Den siger at ingen skal være forhindret fra at beklæde et offentligt embede pga. sin tro.

Religionsfriheden var faktisk grundlaget for de første kolonier. Immigranterne flygtede fra religiøs undertrykkelse i Europa. Retten til at tro var det mest dyrebare og med den ytringsfriheden. De to hænger tæt sammen.

Med sin modstand viser Demokraterne at de er modstandere af begge dele.

Medierne hjælper dem ved at hænge Barrett-familiens menighed People of Praise ud, som har flere millioner medlemmer. Liberale medier blander det sammen med en anden og fremstiller den som en live-udgave af romanen Handmaid’s Tale af Margaret Atwood. Man projicerer fiktion op på dagens virkelighed og HBO har indspillet serien så folk tror det er virkelighed. Magten over medierne er blevet venstresidens vigtigste instrument. Der skabes et billede af det konservative USA som tegnes i stærkt mørke farver.

Hawley fik frem, at det i virkeligheden er Demokraterne som er mod USA’s vigtigste værdier.

Demokraterne har vanskelig ved at forestille sig at en konservativ kan stå på egne ben. Selv går de i flok og tror andre gør det samme. Men alle som ser Amy Coney Barrett ser en person som ikke lader sig diktere. Omtalen af hende som en “ekstrem ideolog” og “aktivist” passer dårlig på hende, men passer udmærket på Demokraterne.

Barrett kalder sig selv “tekstualist”, dvs. en som bruger forfatningen som den autoritative kilde. Hun forsøger ikke at bøje loven i en anden retning. Demokraterne har været aktivister i lang tid. Nu beskylder de Barrett og Trump for at være aktivister. De skræmmer folk med at de kun er en måned fra at miste sygeforsikringen.

Jane Fonda har gjort et interview der hun siger at pandemien er Guds gave til venstresiden. Det er stærk kost, men hun mener det: Venstresiden ville ikke kunne besejre Trump på egen hånd, men covid kan klare det. Derfor snakker Demokraterne uafladeligt om covid. CNN sendte kun Lindsey Graham og Dianne Feinsteins åbningstaler og afbrød derefter for at snakke om covid.

Det er tippet helt over. Det samme i europæiske medier. Det hjælper ikke befolkningen at medierne rapporterer alle smittetilfælde. De burde koncentrere sig om at få gang i hjulene og mest mulig normalitet. Folk er trætte af sygdommen. Medierne er blevet en del af sygdomsbilledet.

Justitskomiteen skal nu have to dages udspørgen af Barrett. I mellemtiden skal Trump og Biden drive valgkamp. Biden pusler rundt under kontrollerede omgivelser. Trump sætter gang i de store møder igen. Han når titusinder. Han er nu smittefri og kan bevæge sig frit.

Spørgsmålet om Demokraterne vil “pack” Højesteret er blevet et brydsomt spørgsmål for Biden og Harris. Det aktualiseres af høringen i justitskomiteen. At sige at vælgerne skal bestemme, når man ikke vil sige hvad de skal stemme om, er meningsløst. Kandidaterne kan ikke overlade ansvaret til vælgerne, når disse ikke ved hvad kandidaterne vil.

Dette er ved at udvikle sig til en pæn kattepine for Biden/Harris.

Samtidig har Nancy Pelosi rodet det grundigt til for dem med sit forslag om en kommission, som skal kunne vedtage at umyndiggøre præsidenten. Pelosi begrundede det med at Trump har fået steroider mod covid og derfor ikke er ved sine fulde fem. Men alle mener at den virkelige grund er at hun vil have grundlaget i orden for at kunne skifte Biden ud med Harris.

Meningsmålinger blandt uafhængige vælgere viser at 59 procent ikke tror Biden kommer til at sidde en hel periode ud. Ergo er det Trump mod Harris. Det falder ikke heldigt ud for Demokraterne, siges det. Harris kaldte Biden racist i primærvalgene og sagde hun troede på overgrebshistorierne om ham.

 

Bestil Lars Hedegaards nye bog her!

ANNONSE