Nyt

Foto: Steen Raaschou

For et par år siden tilkendegav islamforsker Jesper Petersen, at imamer ikke udgør en religiøs autoritet på linje med folkekirkepræster, og derfor talte de ikke ‘med samme autoritet’. Om noget stod i Koranen var det ‘ofte irrelevant’, som han sagde til Politiken i en artikel om ‘højrefløjens sludder’.

Her en historie fra Berlingske, blandt andet baseret på forskning af Jesper Petersen og Annika Liversage – Nej til skilsmisser og SMS-kæder om kvinder, der trodser islamiske værdier: Religiøst råd opererer i det skjulte i Odense(kræver login).

“Muslimske kvinder i Odense lever i udpræget grad med negativ social kontrol, og tre imamer i de udsatte boligområder menes at spille en rolle i undertrykkelsen. Nu kan det for første gang konstateres, at et religiøst råd i Odense blandt andet vejleder kvinder om skilsmisse uden om myndighederne.

Kvinder nægtes skilsmisse, børn og unge får af imamer besked på at rette ind efter vedtagne normer, og der udføres retsmægling mellem stridende klaner i Odense.

Det står for første gang klart, at der i Odense er etableret en parallel retsinstans – et såkaldt ‘religiøst råd’ – der tager sig af konflikter og skilsmissesager.

‘Det er et religiøst råd, hvor man trækker på autoriteter, der er fokuseret på islamiske skilsmisser, men som også foretager mægling i andre sager. Rådet kan også invitere religiøse autoriteter fra andre steder i landet, hvor man afholder nogle højrådsagtige møder,’ siger ph.d. Jesper Petersen, der er en af landets mest vidende eksperter om netop religiøse råd og medforfatter på en stor VIVE-undersøgelse fra januar i år, der undersøgte muslimske kvinders besvær med at blive skilt.

Jesper Petersen bekræfter, at der eksisterer flere end de to råd i Danmark. Blandt andet ligger der et altså et fast råd i Odense, som servicerer borgere i Vollsmose.”

VIVE.dk, 2020: Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med fokus på muslimske praksisser

“Han henviser til et konkret eksempel på en kvinde i Odense, der af en imam ikke kunne få lov til at blive skilt, fordi hendes mand ikke accepterede det. Trods kvindens ønske om en skilsmisse besøgte manden kvinden i hendes nye hjem og krævede seksuelle ydelser. ‘Hun kunne ifølge imamen ikke sige nej, fordi de fortsat var islamisk viet,’ siger Nader Ashkani…”

ANNONSE

 

Bestil Lars Hedegaards nye bog her!

ANNONSE