Kopierede/fra hoften

Jeg fulgte på TV2 mindehøjtideligheden over den nu verdensberømte George Floyd. Ceremonimester var den berygtede anti-semit, pastor Al Sharpton, der misbrugte situationen til politisk propaganda. Det var pinligt at overvære. Den nære familie taget som gidsler i et politisk teater.

Efter transmissionen sagde journalist Allan Silberbrandt med ansigtet lagt i sørgmodige folder, at det havde været meget bevægende.

Jeg var målløs. Jeg har hidtil betragtet Silberbrandt som en seriøs og vidende journalist. Ved han virkelig ikke, hvad Al Sharpton står for? Eller er han påvirket af Den demokratiske Partis præsidentkandidat Joe Biden og andre ledende demokratiske politikere som Kamala Harris (Se foto) og Elizabeth Warren, der har prist Sharpton som en stor borgerretsforkæmper?

Allan Silberbrandt bør læse Glenn C. Lourys artikel i The New York Times 31.juli.2019, der dokumenterer Al Sharpton som både anti-semit og anti-hvid racist, der har opviglet til blodige optøjer.

ANNONSE

Præsident Obama var i sin tid af partipolitiske grunde med til at hvidvaske Al Sharpton. Præsident Trump har i sit tidligere liv ladet sig fotografere sammen med Sharpton, men har heldigvis fundet ud af, at manden er en slyngel og har blod på hænderne.
Danske journalister skal oplyse, ikke forskønne forbrydere.

ANNONSE