Hovederne på bloggen

Studievært Allan Silberbrandt fra TV2 mener, at Koranen er en hellig bog. Det udtalte han to gange i løbet af 15-nyhederne i forbindelse med de seneste optøjer i Irak, der nu har udvist den svenske ambassadør som reaktion på planen om en afbrænding af den muhamedanske manual. Hvis nogen afbrændte en Bibel, ville Silberbrandt trække på skulderen – som jo også ville være en passende reaktion – og under ingen omstændigheder kalde jødernes og de kristnes bog hellig.

Lars Løkke kritiserer den irakiske regering for ikke at have beskyttet svenske diplomater mod rasende ballademager, men benytter lejligheden til at fordømme Koran-afbrændinger. Hvad vedkommer det udenrigsministeren, hvad en privatperson gør med sin egen bog? Hvorfor optræder han som apologet for mellemøstlige barbarer?

Det skyldes ganske enkelt, at den politiske spekulant har accepteret den tilstand, der har hersket i Vesten siden ayatollah Khomeinis fatwa mod Salman Rushdie i 1989. Fatwaen var udtryk for en ny muslimsk doktrin, der går ud på, at shariaen, Muhammeds lov, allerede er indført som Vestens retsorden og har erstattet de gamle demokratiske forfatninger. Følgeligt har såvel udenlandske som hjemlige muhamedanere ret til at håndhæve den, og det foregår med trusler og voldshandlinger – som det altid har været tilfældet, hvor profetens mænd hersker.

ANNONSE

Når danske journalister og politikere beklager Koran-afbrændinger og taler om denne ”hellige bog”, er det udtryk for, at de grundlæggende er enige med islams tæskehold.

ANNONSE

Mest læst

Donald Trump er manden