Kommentar

Det tredje Rige er en advarsel fra historien. Hvordan skal dagens mennesker vide at læse truslerne rigtig? De kommer ikke med støvletramp denne gang. Men noget er det samme: Magtbrynde, dominans, det tyskerne kalder herredømme. Hvis der er en konflikt og den ene side ønsker at afgøre konflikten til sin egen fordel, kan det blive ubehageligt. De fleste mennesker ønsker bare at leve i fred. Men når historien sættes i bevægelse mister man freden. Det er det som er ved at ske i Vesten lige nu. 

 

Historien har sat sig i bevægelse, ikke de små hjul, men de store og det er vore egne politikere og vor egen elite som har fået dem til at rulle. De er febrilt optaget af at opløse enhver tradition, enhver værdi som bandt det gamle samfund sammen.

I stedet får vi et atomært samfund, et samfund, hvor mennesket er helt alene, overladt til sig selv. Eller: Det tilhører et af de nye fællesskaber, klanen, med og uden religion. Som udøver en jernhård kollektiv disciplin.

ANNONSE

Det er den tidligere indfødte befolkning som atomiseres og det er den nye fremadstormende befolkning, som kan nyde godt af at føle at det tilhører et fællesskab.

Gæt hvem politikere, akademikere og medier “tjener”?

Det klima som denne model skaber, er til at tage og føle på. Den er ikke god.

Det er den som gør, at jøder føler sig svært usikre på fremtiden og at de som kan, flytter.

Det er nok at tage en tur ud på gaden.

Israelske medier har længe fulgt godt med i hvad der sker i Vesteuropa. De har set faretegnene. Nogen har villet tolke dem ind i det gamle “højreorienterede” mønster. Men det er vanskeligt at få en sådan ligning til at gå op.

Den virkelige trussel er opstået fordi en liberalistisk, venstreorienteret elite har sluppet islam indenfor og muslimer har forstået, hvordan de kan bruge “rettighederne” til deres egen fordel. En del af “pakken” er anti-israelisme med glidende overgang til jødehad.

Dette er i første række en trussel mod jøder i Europa, men også en trussel mod Israel. Et svagt Europa er ikke i Israels interesse.

Men en mand har forandret det hele: Donald Trump. Amerikanske jøder har traditionelt stemt Demokratisk. 70 procent gjorde det også i 2016. Det kommer de ikke til at gøre i 2020. Af to grunde: Trump er den mest pro-israelske præsident nogensinde. Plus: Demokraterne er blevet så radikaliserede at de har sluppet islamister og antisemitter ind i Kongressen. Nogle jøder er så sammenbidte Trump-hadere at de hellere stemmer Ilhan Omar end Trump. Men de er ikke mange.

Trump er derfor på tre år blevet en præsident som griber ind i historien. Han tager konsekvensen af at Israel har vundet. For hver gang Mahmoud Abbas og Nabil Shaath hører på Ine Eriksen Søreide og “kræver” deres ret, tager Trump noget fra dem. Trump minder lidt om Ariel Sharon. Han var også en ”disrupter”. Han fik PLO ud af Libanon og Arafat havnede til slut i Tunis, hvor Thorvald Stoltenberg og Johan Jørgen Holst kom for at redde dem.

Men palæstinenserne ville ikke reddes, de ville bare have og have.

Norge kunne have draget samme lærdom som Trump er ved at drage: Alle billionerne som er gået til nationsopbygning har været forgæves. Alle lande ønsker ikke at blive som USA eller Europa. Men det vil Ine Eriksen Søreide ikke indrømme. Foreløbigt. Men de kommer til at måtte bide i det sure æble.

At bevare “mindet” vil i dag sige at bevare evnen til at tage vare på livet, på livskræfterne. Bygge på det sunde.

Demokraterne i USA og den europæiske elite står for en antikristen, antihumanistisk ideologi som, hvis den får lov, ødelægger samfundet. De er allerede kommet langt.

Den vold, som vi ser mod kristne i Afrika og Mellemøsten, kommer vi til at få at se i Europa. Vi ser allerede begyndelsen. Men vore myndigheder er i panik og tør ikke åbne øjnene.

Det er bare at lægge to og to sammen.

Volden er bare de sidste år eskaleret voldsomt. Før var vi bange for terror, men nu er det røverier, bomber, voldtægter som præger hverdagen, i nogle lande værre end andre. Men tendensen er den samme over alt. Jihad-salafisme trives i sådanne miljøer.

Vore medier vil ikke fortælle os sammenhængen mellem en ung gut som henretter en kristen i Nigeria på en IS-video, eller koptiske kvinder og mænd som angribes på åben gade i Egypten, og røverierne, voldtægterne, bilbrandene og bombene i vore egne byer. Men hvis man studerer begivenhederne over tid er sammenhængen ikke vanskelig at få øje på.

Alle normale mennesker ville derfor trække i bremsen og sige: – Nok! Nu må vi have en pause.

Men ikke Erna, Löfven eller Mette F.: De skyder konventionerne foran sig. De har ikke noget valg, må vi vide.

Der er det Nye Borgerlige og Pernille Vermund har gjort noget genialt: De har lagt et forslag frem i Folketinget som siger at den statslige støtte og anerkendelsen af islam må ophøre, da islam som religion har en række træk som bryder med den danske grundlov. Sociolog Dag Elgvin har sagt det samme om islam og den norske grundlov. Islam er anti-demokratisk. Her er der ikke snak om drastiske tiltag. Kun at fastslå hvad, der er hvad. Dermed etableres nogen grænser, grænser som vi kan forsvare. Grænserne rundt om vort demokrati.

Jeg tror Vermund/Elgvins vej har noget for sig. Om nødvendig kan man rejse sag mod myndighederne for at bryde borgernes rettigheder ud fra konventionerne. Det vil gøre det helt klart hvilken side myndighederne står på.

Hvis ret står mod ret, er det så virkelig de indfødte som skal give retten til deres eget land og kultur fra sig? Jeg tror at myndighederne er livsens bange for at folk skal begynde at stille sådanne spørgsmål.

Hvad har dette med Auschwitz at gøre? Meget. Auschwitz er symbolet på anti-humanisme og anti-kristendom. Dagens myndigheder har i flere årtier arbejdet på at demontere det samfund, vi har opbygget efter krigen.

De lader som om de repræsenterer en kontinuitet. De elsker at snakke om at de repræsenterer en internatonal orden, som blev bygget op sten for sten efter 1945. Hvis Erna bliver generalsekretær for FN er ringen sluttet: Det begyndte med Trygve Lie.

Inde i Ernas hoved er der kontinuitet. Men inde i vore hoveder er der ikke bare opbrud, der er revolution. Den kolde krigs afslutning slap nogle kræfter løs, som havde været der hele tiden. Men de blev nu gearet op til et hidtil ukendt niveau.

For den globale elite, som Erna repræsenterer, udgør folket et problem. Derfor importerer de nye mennesker i et rasende tempo for at udmanøvrere den indfødte befolkning. Vi ser det tydeligst i USA, hvor Demokraterne helt skamløst går ind for åbne grænser og ikke engang vil udvise kriminelle illegale.

De går ind for befolkningsudskiftning.

I Frankrig bliver man idømt fængselstraf for at bruge sådanne ord.

Eliten har kastet handsken mod folket. I USA har Demokraterne forsøgt at få indledt en rigsretssag mod Trump siden han stillede op som kandidat. Vesteuropa hylder Demokraterne. De vil af med Trump. Ernas nye regering består af Trump-hadere.

Men man må stille spørgsmålet: Hvis Trump kan stilles for en rigsret, hvorfor så ikke Erna sammen med Stoltenberg, Bondevik og Brundtland? De er systematisk gået ind for en politik som gør at nordmænd kommer i mindretal i deres eget land engang efter 2050.

Hvad har dette med Auschwitz at gøre? Fordi Auschwitz var mulig fordi jøderne ikke havde noget land, ikke noget sted som var deres, ikke noget sted hvor de var trygge.

Det har de nu. Det hedder Israel, og Israel er et så avanceret teknologisk land at ingen rationel trussel kan true dets eksistens. Derimod findes der et præsteregime længere øst på som er besat af tanken om at udrydde Israel og jøderne. For at hamle op med det behøver Israel USA og Trump.

Europa er blevet så rådden, at det står som tilskuer til en sådan udvikling. Det vasker sine hænder, akkurat som før krigen. Men Vesteuropa falder i dag selv i et sådant tempo at det kommer til at måtte ændre syn både på Trump og Israel for ikke at gå under i kaos og anarki.

Disse ting er blevet tydelige på bare ganske kort tid, og det er fordi USA har fået en præsident, som fører en konstruktiv politik, at vi ser forskellene.

Akkurat som med Churchill i trediverne

ANNONSE

Mest læst

Tillader Koranen voldtægt?

Ansvaret dit, fru Andersen