Kommentar

USA befinder sig i krig, men Demokraterne og de Trump-hadende medier tager ikke hensyn til det. De kan ikke forestille sig at deres opførsel kan have indvirkning på USA’s omdømme og præsidentens stilling. Demokraterne og de Trump-hadende medier mener de står over nationen i traditionel forstand. De har et mandat fra historien til at drive Resistance. Det er sådan at autoritære bevægelser begynder. Trump har dialog med politiet og de væbnede styrker. Han har standset forfaldet og rustet op. Han sagde under talen i Minneapolis sidste uge at det værste han havde været udsat for var at modtage kisterne på Dover airport. Det var noget man aldrig kunne vænne sig til. Dustin B. Ard (31) blev den 15. amerikanske soldat som blev dræbt i Afghanistan så langt i år. Han efterlod sig en gravid kone og en datter. Faren skrev: We received news that we lost our son Dustin in Afganistan. My heart has a hole so big I can hardly stand it. He was the finest young man I have ever known. Not because he was my son but because if the person he is. A great son, brother, father, and husband. He loved his country and was the kind of person we should all be. Son, I Love you and know we will see each other again. I will miss you every day I live without you. Love Dad.

De Trump-hadende medier og Demokraterne snakker ikke bare Trump ned, de snakker også USA ned. USA’s fjender ser et hus som er i splid med sig selv. De ser et galehus. Det kan friste USA’s fjender til fremstød. Erdogan kan have tænkt at Trump var svækket af rigsretssagen.

Det er Middle Americas sønner og døtre som har ofret liv og lemmer på slagmarkene i Mellemøsten. Ikke eliterne på Vest- og Østkysten. Trump ved at han må lytte til hvad disse mennesker føler. De har bragt ofre i tyve år. Det er nok nu.

ANNONSE

Nancy Pelosi og Demokraterne snakker højt og længe om at Trump er en trussel mod den nationale sikkerhed, og  DR og danske medier efterplaprer sådan at det bliver læst op på skærmen og antaget som sandheden. Men nu siger Liz Cheney (R.-Wyo) at det er Demokraternes vedvarende køren på præsidenten som har pågået så længe at det svækker USA’s omdømme ude i verden og dermed Trumps handlingsmuligheder.

Rigsretssagen er ikke bare et angreb på Trump, det er også et angreb på præsidentembedet.

“What the Democrats are doing themselves to try to weaken this president is part of this. It was not an accident that the Turks chose this moment to roll across the border. The Democrats have got to pay very careful attention to the damage they’re doing with the impeachment proceedings,” the chair of the House Republican Conference told “Fox & Friends.”

Det er ikke bare Erdogan som følger skuespillet i Washington. Det samme gør Putin, Xi Jinping og ayatollaherne. De ser om ikke andet at amerikanerne har mere end nok i sig selv. Det Hvide Hus har så mange bolde i luften at der skal meget til for at beholde overblikket.

Demokraterne og de Trump-hadende medier har ikke samme problem: De mener sig fritaget for alle andre opgaver. De har kun en: At få afsat præsidenten.
De havde ikke tid til at vente til vælgerne fælder dommen i november næste år.

Under Sovjetunionen var ”kremlologi” et fag: Man forsøgte at læse hvem der var på vej op og hvem som var på vej ud. Al journalistik og diplomati har et element af en sådan dechifrering.
Men dagens Washington minder mere om et galehus og der er ingen tvivl om hvem der fører an: Demokraterne og de Trump-hadende medier. Der har været et cirkus omkring høringerne uden sidestykke.

Hvad da med præsidenten? Han svarer direkte og kontant og giver mange liberale koleriske anfald. Det utrolige er at mange liberale hader Trump endda mere i dag end de gjorde for tre år siden.

De har fortsat ikke accepteret resultatet af valget i 2016. De repræsenterer en kontrarevolution som vil reversere valget. Der snakkes seriøst om at afsætte Trump og lade Pelosi overtage. Stort alvorligere kan det ikke blive. Det er det som kaldes et vedvarende stille kup.

Du har sammensværgelsen mod kandidat Trump og senere præsidenten. Netværket involverede en række mennesker og institutioner.

Men der er en meget større konspiration, som gælder undergravingen af præsidentens legitimitet. Normalt slutter oppositionen op om den valgte leder, vel vidende, at han eller hun repræsenterer nationen. At svække lederen er at svække nationen.

Men Demokraterne og de Trump-hadende medier tænker ikke sådan. De har for længst vinket farvel til alt som hedder respekt.

At noget sker i USA, som får mennesker til at få Aha-oplevelser, er Matt Taibbi et eksempel på. Han er en af redaktørerne for det sædvanligvis venstreorienterede Rolling Stone. Men nu skriver han at Trump er den første præsident, som viser en åben modsætning mellem sikkerhedsstaten og en folkevalgt leder. De nægter at acceptere ham. Taibbi siger han er fra en del af verden, hvor man går til sengs med en præsident og vågner op med en anden. Det er amerikanerne ikke vant til, men de har slået ind på en vej som minder om et kup.

My discomfort in the last few years, first with Russiagate and now with Ukrainegate and impeachment, stems from the belief that the people pushing hardest for Trump’s early removal are more dangerous than Trump. Many Americans don’t see this because they’re not used to waking up in a country where you’re not sure who the president will be by nightfall. They don’t understand that this predicament is worse than having a bad president.

The Trump presidency is the first to reveal a full-blown schism between the intelligence community and the White House. Senior figures in the CIA, NSA, FBI and other agencies made an open break from their would-be boss before Trump’s inauguration, commencing a public war of leaks that has not stopped.

I don’t believe most Americans have thought through what a successful campaign to oust Donald Trump would look like. Most casual news consumers can only think of it in terms of Mike Pence becoming president. The real problem would be the precedent of a de facto intelligence community veto over elections, using the lunatic spookworld brand of politics that has dominated the last three years of anti-Trump agitation.

Efter Ukraine-whislebloweren lækkede sagde Trump på et internt møde: -De har erklæret os krig.
Det er ikke vanskeligt at finde belæg for det. Under åbningssekvensen af debatten tirsdag gik de første minutter med at skælde præsidenten ud for at være den værste i amerikansk historie: En kriminel, en som kun tænker på at berige sig. At han vover at kritisere Joe Biden og sønnen er uhørt.

Taibbi: Impeaching Trump Would Establish ‘Intelligence Community Veto over Elections’

Da CNNs Anderson Cooper skulle spørge Biden om Ukraine lagde han ud med at sige at alle påstande om uregelmæssigheder og upassende forbindelser er lagt døde. Det var bare for Joe at hamre det ind: -I never, never, never, never discussed Ukraina with my son.

Men Sleepy Joe er så insisterende at effekten bliver den modsatte: Han virker ikke troværdig.

Men mediernes angreb på Trump og godtroenhed overfor Biden skaber en skærende kognitiv dissonans, og den er der stadig flere af vælgerne som hører.

Danske medier har slavisk fulgt det Trump-hadende spor helt siden valgkampen. Det er som medierne ikke har forstået at Trump har foretaget nogle omlægninger og omprioriteringer, som vi kun har set begyndelsen på. Trump er et punktum efter en lang, lang sætning som Obama fik afsluttet. En supermagt kan ikke satse på dialog i en globalistisk verden. Da vil den snart blive detroniseret.
Trump var USA’s sidste chance. Uden ham var USA blevet henvist til at spille andenviolin overfor Kina.

Nu er truslen fra Kina ved at gå op for USA og denne opvågning vil rive meget andet med sig. Trumps tilbagetrækning fra Mellemøsten vil i bagklogskabens lys virke mere fornuftig, selv om det skete for abrupt.

USA er færdig med Mellemøsten.

Demokraterne gør det stik modsatte af Trump: Efter Irak-krigen blev det upopulært at være for interventioner. Men nu er det vendt. Nu er Demokraterne pludselig for militært nærvær i Syrien og Afghanistan. 19 års krig er ikke nok.

Forældre og ægtefæller vil have deres sønner og døtre hjem.
Vi hører ingen europæiske ledere tilbyde at sende deres sønner og døtre til erstatning for amerikanernes.
Denne utaknemlighed gør ondt på amerikanerne, og Trump ville ikke have været politiker om han ikke havde brugt den, men foreløbig på en pæn måde. Han kunne have været meget hårdere.

 

 

ANNONSE

Mest læst

Sådan bryder islam sammen

Russerne flygter fra Putin

Jyske oplysninger om USA