Kommentar

Emmanuel Macron drager til Egypten og belærer Abdel Fattah al-Sisi om brud på menneskerettighederne. Han forstår ikke, at han selv har en situation på hjemmebanen, som gør at det en dag måske er ham, der kommer til at spørge al-Sisi til råds. 

Emmanuel Macron var mandag i Kairo, hvor han belærte Egyptens stærke mand Abdel Fattah al-Sisi om menneskerettigheder.

På baggrund af hvad, der foregår i Macrons hjemland er det utroligt at han drager til et andet land og helt ser bort fra de problemer, Sisi strider med.

Macron satte sig på den høje hest. Han ved hvad, der er bedst.

– Tingene har forværret sig siden oktober 2017, da al-Sisi var i Paris, sagde Macron.

Ville ikke belære

Macron henviste endvidere til at civilsamfundet i Egypten mener, at Sisis regering er hårdere end den regering, som blev ledet af tidligere præsident Hosni Mubarak, der blev afsat i 2011.

– Min linje er stabilitet og respekt for suverænitet. Men det som nu sker, truer Egyptens stabilitet, sagde Macron.

– Stabilitet er afhængig af samfundets styrke. Stabilitet og varig fred går hånd i hånd med respekt for individuel frihed og retssikkerhed, skal Macron senere have sagt til Sisi. (NTB)

ANNONSE

At sammenligne forskellige grader af repression er anakronistisk. Hosni Mubarak sad på toppen af et korrupt, undertrykkende regime som rådnede op på roden. Da oprøret kom, var Obama glad for at lade ham gå. Men Mubarak blev efterfulgt af Det muslimske Broderskab. Disse provokerede egypterne så stærkt at de efter et år gik ud i gaderne og styrtede islamisterne.

Men islamisterne har ikke glemt at de blev styrtet, og bag dem står jihadisterne i Sinai.

Egypten døjer med en befolkningstilvækst som æder alt overskud op. Det vil ikke være muligt at stabilisere samfundet uden at denne vækst bringes under kontrol. Men det vil være at udfordre ulema´en, de religiøse ledere. Sådan går Egypten sin skæve gang, og politistatsmetoder er taget i brug. Men Sisi er alligevel en ”good guy” sammenlignet med tyranner som Assad.

Derfor vækker det irritation, når vestlige ledere som Macron begynder at belære dem. Hvad ved de om, hvad Egypten døjer med? Hvordan ville de selv løse problemet med islamister?

Macron behøver bare at se på sin egen hjemmebane. Han har nok af problemer selv og han ved heller ikke, hvad han skal gøre med dem. Men det vil Macron ikke indrømme.

En dag er det måske Macron som må spørge al-Sisi til råds om, hvad han skal gøre med islamisterne. Da vil han få til svar: På kort sigt må du bruge jernhandsken for at holde dem stangen. På længere sigt må du indføre befolkningskontrol og reformere Koranen. Det har Sisi sagt tidligere.

Det ironiske er, at billederne fra Paris fortæller, at situationen er ved at komme ud af kontrol i Frankrig.

Lørdag markerede en optrapning. Politiets brug af stålkugler og chokgranater vækker stærke reaktioner.

Billedet af en blødende demonstrant, som bæres bort i håndjern, siger noget, som Macron ikke vil vedkende sig. Det er hans politi. Der er en gradsforskel mellem ham og Sisi. Men udviklingen taler mod Macron. Han burde være gået mere stille med dørene.

The government, although clearly worried by the incident, is refusing to bow to calls for the withdrawal of rubber-bullets and stun grenades used by almost no other security forces in the European Union.

 

Up to 17 other people have lost eyes since the protests began on 17 November, mostly through being hit by police rubber (actually hard foam) bullets which are not supposed to be aimed at the face or head.

Dette hører vi kun lidt om. Hele EU-eliten og dens presse ønsker ikke at give Macron negativ omtale. Men i Frankrig er det velkendt.

Det er det skæve smil og den overlegne attitude hos Macron som provokerer folk. Han virker så optaget af sig selv, at han med den største selvfølgelighed belærer andre landes ledere om hvordan de skal agere.

Macron forsøger af al magt at holde masken. Derfor har hans indenrigsminister tilkaldt forstærkninger fra civilt politi, og det er disse som begår overgrebene og den værste vold. De er ikke trænet i oprørskontrol og bliver let provokeret.

Trained riot police officers blamed much of the police brutality on mobile units of plain-clothes “anti-gang” police who have been drafted in to help cope with the weekend protests. They are “cowboys”, they say, who are not properly trained in how to use their “non-lethal” weapons.

Det er netop sådan situationer kommer ud af kontrol. Dele af ordensmagten formår ikke at vise selvbeherskelse. Det samme gælder de gule veste, hvor yderliggående mindretal på den ydre venstre- og højrefløj opsøger vold.

Måske burde Macron tænke på at han har hjemmepublikummet med sig, overalt hvor han går.?

  OPINION: France’s ‘yellow vest’ conflict is heading into calamitous new territory

ANNONSE

Mest læst