Det begyndte med, at NTB skrev, at en varevogn var «drejet» op på fortovet på London Bridge. Det britisk udtryk var «swerved». Udtrykket antyder, at føreren af bilen kunne have fået et ildbefindende. Men ud fra det som fulgte, burde det være indlysende, at det ikke var bilen som drejede, men føreren der pløjede fodgængere ned.

Mediernes første indskydelse er at nedtone begivenhederne. At gøre gerningsmanden til en bil og håbe på, at der ikke er tale om det, som alle frygter. Måske er der en anden forklaring denne gang? Men modus operandi talte sit eget tydelige sprog: Varevogn, mænd med knive. Snart var alle tips lige gode og der var pludselig tre gerningssteder.

Politiet behandler det som et terrorangreb, hed det senere på natten. Hvad ellers? Telegraph skrev, at «London ser ud til at være udsat for et serie-terrorangreb» for lidt længere nede at skrive, at spørgsmålet om det var terror, ikke var afklaret.

Hvor kommer denne modvilje fra?

Hvor kommer modviljen mod at erkende virkeligheden fra? Hvis der findes en konstant i alle de terrorangreb, Europa udsættes for, så er det denne: Mediernes og nu også politiets modvilje mod at beskrive fænomenet som udspiller sig for åben skæmr og som tusindvis af mennesker på gaderne bliver ramt af.

I går hed det fortsat «døde» på NRK. Hvis det havde vært noget andet end islam-terror ville vi aldrig være sluppet med mindre end sprogets stærkeste gloser.

En tidligere vicepolitimester fra Metropolitan Police, Lord Brian Paddick, minder britene om, at der omkommer flere mennesker i trafikken og at risikoen for at blive involveret i en trafikulykke er meget større end risikoen for at blive ramt af terror. Hermed træder han ud af rollen som politimand og ind i rollen som politiker.

Nok er nok?

Theresa May spiller hård: Nok er nok, siger hun nu. Det er hun nødt til at sige efter det tredje terrorangreb på 75 dage. Men vil det forandre noget? Næppe. Hun har forsvaret Prevent-programmet, som er en blød måde at samarbejde med det muslimske samfund på i håbet om, at de så vil rapportere tilbage om radikalisering. Men May har aldrig turdet bruge et sprog, der bliver forstået: Magt. I stedet kører hun i samme dialog-rille og overlader det dermed vetoet til dem, som definerer, hvad der er en god dialog.

Det er det dominerende træk i de skandinaviske medier: Hvis du ikke vil føre dialog er det dig, som fremmer ekstremisme.

Det er en idiot-definition, som kan placere hvem som helst i rollen ekstremisme-pusher, fordi man provokerer muslimer. Og det er i realiteten en opskrift på, hvordan man laver lydige islam-klakører. Hvis du vækker det mindste ubehag eller irritation hos muslimerne, så er det dig, som fremmer ekstremisme.Voila!

Det er da oplagt? IS ønsker polarisering. Ergo: Hvis du siger noget, som muslimer bliver provokeret af, er du med til at udklække jihadister. See?

Når voksne mennesker bøjer sig for en sådan logik, har de forspildt retten til at leve i et frit samfund.

Det findes en hardcore-fløj, som spiller dette spil kynisk og med overbevisning. Tidligere udenrigsminister John Kerry var hurtigt ude med følgende vås: Muslimerne i Storbritannien er blevet ekskluderet fra det omgivende samfund, de diskrimineres og føler sig holdt uden for.

Hvorfor afføder en udtalelse som denne foragtelige snøft? Fordi de lyder falske. Ingen tror, at voksne mennesker kan sige noget så dumt og mene det. Ikke efter alt, som er sket.

Der er en helt anden stemning i luften. Folk begynder at forstå, at dette er den nye virkelighed: Og den eller de, som vover at sige noget sådant, vil ikke have en lang karriere foran sig.

Samspillet

Det interessante er hvad, der foregår i USA. Det er kampen mellem amerikanere, som afgør europæernes fremtid. Hvis de liberale og venstrefløjen skulle have held til at «skamskyde» Trump, er det svært at se, hvordan Vesten kan reddes.

Men Trump har en fordel: Udviklingen vil give ham ret. Hvad enten det er Paris-aftalen, migrantstrømmen eller terroren: Hans politik er mere i samklang med det, der sker end det forsludrede vrøvl fra John Kerry og Barack Obama.

CNN må gerne forsøge at arrangere en falsk demonstration i London, med «til lejligheden indforskrevne» hijab-piger med præ-fabrikerede plakater. Bag Becky Anderson står andre og filmer det hele. CNN er afsløret. CNN har valgt side. Det lille optrin bekræfter, hvad vi dagligt kan se fra deres tv-studier: Vi ved hvilken side de er på.

Sådan vil det være for medie efter medie. De må vælge side, og hvor de lægger sig, vil ikke blive glemt.

Trump tog fat i Londons borgermester. Sidiq Khan. Trump sagde bare det, alle kunne se efter det interview han gav til BBC: En politiker som siger, at London er verdens tryggeste by kun få timer efter, at jihadister har mejet dens indbyggere ned, fortjener ingen respekt. Khan lirede bare en remse af. Det er ikke den slags ledere, vi har brug for.

Say the word

Men det er i USA kampen er hårdest, fordi det er her den venstreliberale fløj møder hård modstand. Fox News kører konstant på, at medierne er en del af problemet, fordi de ikke vil sige ordet “islam”. I stedet forsvarer de muslimerne og gør kritikerne til problemet.

Flere af de eksperter Fox News har talt med siger, at det er på tide at slutte forsvarsspillet og i stedet gå over til et angrebsspil. Vesten har hidtil kun reageret på terroren. Selv den ypperste efterretning i verden kan ikke forhindre alle terrorplaner, og det, der kommer frem efter hvert eneste terrorangreb viser, at myndighederne ikke er i kontrol.

Hvordan opnår man kontrol? Eller først: Hvordan skaffer man sig et “pusterum”? Man indfører et midlertidigt indrejseforbud i 90 dage og «extreme vetting» som Trump ønsker, men dommerne afviser det. Indtil videre.

På tide med offence

Men det er noget helt andet at gå offensivt til værks. Det vil sige at definere reglerne og håndhæve dem. Det gælder reglerne indenfor de vestlige samfund, og det gælder de krav, man stiller til samarbejdet med de muslimske lande. Det kaldes gensidighed.

Som Margareth Thatcher sagde: – “”The call to Muslim worship can be sounded in England…when church bells ring out across Saudi Arabia.”.

35 år senere har Saudi-Arabien bygget hundredevis af moskeer islamiske centre i Vesten, men der findes fortsat ingen kirker i Saudi-Arabien.

Hvis vi havde politikere og journalister, som var deres stand værdige, ville denne manglende jævnbyrdighed være et stadigt tema, især når man tænker på, hvor 15 av de 19  9/11-kaprere kom fra. Ingen kirker i Saudi-Arabien? Ingen saudi-finansierede moskeer i Vesten.

Krav for at forsvare vore samfund

Moderate, oplagte krav. Hvorfor er disse oplagte sammenhænge ikke belyst og korrigeret? Fordi en venstreliberal elite fører en politik, som er dialog på islams præmisser. Europæere integreres i islam, og der er tilsyneladende intet de kan gøre, for både medier og politikere sørger for at, der ikke findes noget alternativ.

Det er denne låste situation terroren ødelægger. Den gør, at det ikke er muligt at holde skuespillet gående. Terroren er en faktor dem, der styrer, ikke har regnet med.

Terroren gør at Trump vinder kampen mod sine modstandere i USA.

Hvis den sunde dele af Europa ser, at der findes et alternativ til underkastelse, kan alt ske.