Nyt

Human Rights Watch (HRW) har leveret en årsrapport på 643 sider som udtrykker bekymring for polarisering, fragmentering og vestlig tilsidesættelse af menneskerettighederne.

Det er påfaldende at HRW ikke ser, at de styrter hovedkuls ind i problemer, som er politiske af natur. I stedet lader de som om, at det er enkelt at fastslå, hvem der fremmer og hvem der modarbejder menneskerettighederne.

HRW har købt troen på det evige fremskridt og den evige verdensfred.

Så bliver Trump sammen med Erdogan og Putin stående som eksempler på en ny autoritær tendens.

Hvad nu, hvis det er modsat? Hvad nu, hvis det er den venstreliberale model som står for magtforskydningen, elitarismen, formynderstaten og umyndiggørelsen af befolkningen?

Titlen på NTB-rapporten siger det meste:

HRW: 2017 viste vigtigheden af at tage kampen op mod populister og demagoger.

HRW er mod både populistiske ledere og deres tilhængere. Det vil selvfølgeligt sige mod Trump og formentlig også mod Brexit. HRW er for overnationale løsninger.

– Det sidste år har vist vigtigheden af at slå tilbage mod truslen fra demagoger og deres undertrykkende politik, siger menneskerettighedsorganisationens leder Kenneth Roth i indledningen til HRWs 643 sider lange årsrapport om menneskerettighedernes tilstand rundt omkring i verden.

I løbet af året som gik, har imidlertid både nye og gamle autoritære ledere været på fremmarch, ifølge HRW. (NTB)

HRW sammenblander Erdogan, Egyptens Abdel Fattah al-Sisi og Kinas Xi Jinping. Det er en farlig generalisering.

ANNONSE

Tyrkiet havde et alternativ, men verdensmandsambitioner og islamisme er en farlig cocktail. Det går helt galt, når man sammenligner al-Sisi med Erdogan. Erdogan er hvad Mohammed Morsi ville være blevet, hvis Broderskabet havde fået lov til at fortsætte med at styre Egypten.

De kommer til kort

Menneskerettighedsundersøgelser er ikke politiske vejvisere. De er bare en målestok på tilstanden i et givet samfund på et givet tidspunkt. De kan ikke tilbyde løsninger på politiske problemer. Når HRW lader som om de besidder kompetencer og speciel viden om den politiske udvikling begår de bedrag/selvbedrag.

Det er denne hybris som gør, at menneskerettighederne i dag er i modvind.

HRW ser kun ud til kun at have én dagsorden: Vestlige lande skal påtale og helst straffe brud på menneskerettigheder verden over. Men sådan fungerer verden ikke. Hvorfor tager HRW ikke stilling til det?

–Sisi har slået knaldhårdt ned på meningsmodstandere blandt sit folk; med kun lidt eller ingen indblanding fra USA eller EU, som hellere accepterer hans påstand om at han sørger for stabilitet, skriver HRW.

– I Kina har præsident Xi Jinping gennemført en omfattende aktion mod uafhængige stemmer, mens andre lande er for bange for at miste lukrative kontrakter til at sige ham imod (NTB)

«Optaget af andre ting»

HRW er også bekymret for at flere andre store lande, som har været forkæmpere for menneskerettighederne, nu er mere optaget af andre ting.

–Med udviklingen i USA, et Storbritannien som er optaget af brexit, og andre europæiske lande som nu må håndtere fremmedfjendtlige populister, er der efterladt et vakuum, hvor grusomheder får lov til at finde sted ukontrolleret i lande som Yemen, Syrien, Myanmar og Syd-Sudan, mener organisationen, som også kritiserer Rusland for at hindre en undersøgelse i Syrien. (NTB)

At bruge udtrykket «optaget af andre ting» om Syrien eller Yemen, lyder banalt eller overfladisk. At knytte ordet «fremmedfjendtlige populister» om udviklingen i USA og Storbritannien, fortæller hvor HRW står politisk.

Klare præferencer

HRW viser klare politiske præferencer indenfor en venstre-højre-akse. Det er forbavsende at HRW tør erkende politisk kulør på en så direkte måde.

Menneskerettighedsorganisationen vier også meget plads til at beskrive fremvæksten af og kampen mod fremmedfjendtlig populisme, specielt i Europa og USA.

Hverken i Holland, Frankrig eller Østrig blev der flertal for partierne på den yderste højrefløj. Men mens Frankrigs Emmanuel Macron kunne se helt bort fra Front National efter valget, har FPÖ og PVV fået sat deres præg på henholdsvis østrigsk og hollandsk politik.

– I Østrig og Holland tog lederne for centrum/højre-partierne dele af disse fremmedfjendtlige og antimuslimske holdninger til sig, noget som normaliserede denne undertrykkende politik. Macron havde en anden tilgang til tingene, og stod stejlt imod Front Nationals hadkampagne mod muslimer og indvandrere, skriver HRW.

Organisationen roser dem som tager ansvar, når politikerne svigter på menneskerettighedsområdet. (NTB)

Del af modstandsgruppe

Ord som hadkampagner og fremmedfjendtlighed sidder løst hos HRW. Opfattelsen af Trumps USA følger samme spor.

– Valget af præsident Donald Trump i USA og hans indvandringsfjendtlige og racediskriminerende politik, er blevet mødt med omfattende modstand fra organisationer, rettighedsgrupper, journalister, advokater, dommere og selv fra medlemmer af Trumps eget parti, skriver organisationen. (NTB)

HRW siger de er en del af La Resistance (Fransk modstandsgruppe under ww2) mod Trump. Det er en klar melding.

Menneskerettighedssammenslutningerne er blevet politiske aktører. De stiller sig i vejen for en nødvendig politisk udvikling. Det kommer til at svække varetagelsen af menneskerettighederne.

Organisationer som Human Rights Watch er blevet en del af problemet.

 

Køb Hege Storhaugs bog her!

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)