Kommentar

Det er ikke, hvad jihadisterne gør, der er det mest alvorlige – at sende droner til IS – det er historien om, hvordan de har infiltreret det danske samfund og bevæger sig som en fisk i vandet. Danmark er deres territorium. Det er et område, hvorfra de kan operere for at støtte krigen derude. På et givet tidspunkt vil de tage krigen hjem til Danmark.

Da Lars Hedegaard blev forsøgt dræbt i sit hjem på Pelargonievej på Frederiksberg var hele det politiske Danmark rystet, bortset fra nogle tosser, der mente, at han havde arrangeret det selv. Jeg husker stemningen på det store møde i Landtingssalen på Christiansborg. Noget uhørt var sket: Et politisk attentat på en skribent for hans virke som politisk intellektuel. Alle var dybt rystede.

Samtidig hang et ubehageligt spørgsmål i luften: Hvad kan man gøre? Svaret var: Ingenting. Ikke så længe de mennesker, der forvalter Danmarks fremtid, ikke orker at se truslen i øjnene.

ANNONSE

Politiet stod til at begynde med på bar bund. Indtil der blev fundet et bil, der var efterladt i en sidegade. Da begyndte bolden at rulle. Man fandt frem til, hvem gerningsmanden var. Men han måtte ikke navngives. Lars Hedegaard blev trukket i retten for at have brugt navnet på sin egen attentatmand. Forbudet var helt illusorisk, da det kun gjaldt Danmark. Udenfor landets grænser kunne man ustraffet navngive Basil Hassan. Det var en absurd situation.

Den samme mærkelige opførsel gentog sig, da de tyrkiske myndigheder pågreb Basil Hassan. Endelig skulle sandheden komme for en dag. Men heller ikke denne gang. Tyrkiet overleverede Hassan til IS, i bytte mod diplomater, der blev holdt som gidsler. Eller var det et skuespil? Tyrket stod på den tid på god fod med IS og forsynede dem med våben.

Hedegaard var rasende: Chancen for at opklare attentatet glippede. Nu kunne IS måske sende andre? Bo Lidegaards indsats var halvhjertet.

Via USA kom meldinger om, at Basil Hassan var steget i graderne i IS og var leder af udenlandsoperationer. Så kom meldingerne om, at han var dræbt. Ikke så mærkeligt. IS-lederne levede farligt.

Spol frem til København onsdag den 26. september 2018. Politiet og PET slår til mod en adjunkt på Copenhagen Business Academy, og en cykelforhandler på Nørrebro, der begge har samarbejdet for at sende droner til IS. Sagen har forbindelse til en arrestation i Brøndby Strand i 2017, der også gjaldt droner til IS. Kontaktpersonen befandt sig i Tyrkiet. En kvinde er også involveret. Et netværk.

Med i netværket: Basil Hassan. DR kan fortælle, at Hassan slet ikke er død, men udnytter kontakterne i Danmark.

Danmark står her overfor det fænomen, som Douglas Murray beskriver: Vestlige lande må leve med, at en betydelig del af deres befolkning vil vende sig mod det samfund, de er en del af. En minoritet vil aktivt modarbejde samfundet og nogle er beredt til at bruge vold.

Hvis man ikke forstår hele billedet, vil man heller ikke forstå de enkelte dele.

Det passer ikke jihadistene at gå i åben krig mod Danmark. De har meget større nytte af at malke systemet.

Både Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste, PET, har i hvert fald siden vinteren 2013 kendt til et nært venskab mellem en nu 29-årig terroranholdt C.S. og den formodede topterrorist Basil Hassan, som politiet mener stod bag attentatforsøget mod Lars Hedegaard.

Den 29-årige mand C.S., der i går formiddag blev anholdt og sigtet for at have sendt droner til Islamisk Stat, hævede to gange – i 2013 og i 2014 – dagpenge i vennen Basil Hassans navn, mens Basil Hassan var på flugt fra et attentatforsøg i Danmark.

Det fremgår af retsdokumenter, som DR Nyheder har indsigt i.

I november 2013 og igen i februar 2014 gik C.S. ind til Akademikernes A-kasse i København og udgav sig for at være Basil Hassan. C.S. fik derved udbetalt i alt 55.420 kroner i dagpenge til Basil Hassans konto.

PET fulgte med og overvågede C.S. De havde styr på ham, hedder det. Virkelig?

Ifølge DR Nyheders oplysninger blev C.S. dengang overvåget af politiet, og derfor havde de helt styr på, hvilken bil han ville ankomme i, og hvor pengene røg hen.

Hvor langt var de villig til at lade ham gå?

C.S. blev i 2015 idømt tre måneders fængsel for bedrageri i Københavns Byret, fordi han gav urigtige oplysninger til a-kassen. Han blev også dømt for at have fået udstedt fire nye pas i sit eget navn, selv om han ikke havde mistet sine gamle pas.

Det er fem år siden, Hedegaard blev forsøgt dræbt. Har PET hele tiden haft styr på jihadist-miljøet? Eller er der ting, der er undgået deres opmærksomhed, simpelthen fordi der er for mange ting at følge med i. De mister oversigten.

Ud over, at den 29-årige C.S. to gange udgiver sig for at være Basil Hassan i a-kassen, finder politiet også et foto af Basil Hassans Nem-ID, da man ransager C.S.’s hjem i forbindelse med attentatforsøget mod Lars Hedegaard.

I dokumenterne kan man også læse, at den anden anholdte – 29-årige F.A. – tidligere har delt adresse med Basil Hassan.

I klassebildet fra Frederiksberg gymnasium er der to, der bliver IS-krigere: Basil Hassan og Rwand Taher. Man ser, at de ikke er tabt bag en vogn. Når andengenerations begavede unge vælger jihad, hvad har samfundet at stille op med?

Det er dette spørgsmål, som vil blive stadig mere påtrængende. Du kan rive ghettoerne ned fysisk. Men hvad med de mentale ghettoer? Disse unge kan ikke afprogrammeres eller omskoles.

Folketinget kan mure sig inde, men det er bare en udsættelse. Det er udtryk for deres egen mentale barriere.

Selv på kriminalitetsfeltet evner politikerne ikke at vedtage love, der beskytter samfundet.

Justisminister Søren Pape Poulsen var chokeret over, at en farlig fange kunde spadsere ud af fængslet, fordi vagterne ikke opdagede, at han havde byttet plads med en besøgende. Hvordan var det mulig? Fordi loven kun tillader fotografering af dømte fanger, ikke varetægtsfængslede, siger Pape. Han lover, at det skal der sættes en stopper for.

Samme dag bliver en anden fange befriet af bevæbnede mænd på Nykøbing Falster Sygehus. Nu er vi klar til en ny forklaring på, hvorfor der ikke var bevæbnede vagter med. At den rømte senere blev fanget, hjælper ikke. Hvad med personalet og de syges sikkerhed?

De kriminelle og islamisterne ligger stadig flere skridt foran. Vi husker, at Omar al-Hussein havde mobiler i cellen. Da var forklaringen også bureaukratisk: Rettigheder, ansvarspulverisering.

Faktum er, at en god del af forvaltningen modsætter sig en oprydning. De er mere optaget af kriminelle og ekstremisters rettigheder end af borgernes sikkerhed.

Man må begynde et sted. Begynd her.

Det er for sent, når en IS-drone har sluppet en bombe ned over en stor forsamling af mennesker.

 

 

ANNONSE