Kommentar

Drone-netværket siger noget om hvor let spil jihadisterne har i Danmark. Hvor mange andre undervisere og cykelreparatører er der, med kontakter i Mellemøsten? De åbne grænseløse samfund er som en ”tag selv buffet” for jihadister. Truslen er proportional med antallet af muslimer.

Basil Hassan, Lars Hedegaards attentatmand, bliver en stadig vigtigere person. Nu er han afsløret som en central person i netværket, der siden 2013 har forsøgt at skaffe droner til IS.

Det siger noget om hvor farlig IS er. Det siger også noget om hvilke muligheder det giver jihadister for at operere fra Danmark.

De andre implicerede er en cykelreparatør på Nørrebro og en underviser på Copenhagen Business Academy. DR slører deres identitet og stiller ikke de nødvendige og logiske spørgsmål:

Something’s rotten in the state of Denmark 

De handler om hvordan islamister har infiltreret det danske civilsamfund. Hvis medierne og politikerne blev konfronteret med det, ville det blive tydeligt, at terrortruslen er ligefrem proportional med størrelsen af den muslimske befolkning.

ANNONSE

Det vil sige at truslen bare vil vokse og vokse. Den vil paradoksalt nok også vokse i takt med integrationen.

Man kan udadtil godt være integreret i det danske samfund, som cykelreparatøren og underviseren. Men det forhindrer ikke at de arbejder for IS.

Dette er den mest ødelæggende sandhed for medierne og politikerne: Selv om integrationen skulle lykkes efter de vanlige parametre, kan truslen faktisk blive endnu større.

Hvis islamisterne er indenfor kan de udrette endnu større skade.

Den sandhed beskytter politikerne og medierne sig mod. Den ville nemlig rejse nogle meget ubehagelige spørgsmål om f. eks. afkrævelse af loyalitet og kontrol af nydanskerne. Formentlig også et program for udvisning.

Danmark skal helt overtage de israelske metoder: Israelerne viser palæstinenserne at de har magt til at påføre terrorister skade. De river familiernes huse ned og fører en meget grundig kontrol.

I Danmark har indvandrerne meget at tabe: Alle typer offentlig understøttelse. Muslimerne kommer fra samfund, hvor de kun kender pisk. I Danmark har de kun mødt gulerødder. Hvis Danmark skal have håb om at sætte sig i respekt må landet indføre pisk.

Men det gør ondt helt ind i de liberale sjæle. Hvad skal der til for at de liberale erkender det selvindlysende?

Det vi kan gøre er at hive sandheden ud i lyset. Idéer, hvis tid er kommet, er uimodståelige. De ætser løgnen væk.

Basil Hassan gik fra et gymnasium på Frederiksberg til at blive Lars Hedegaards attentatmand, før han rømmede til kalifatet. Der er han blevet en meget vigtig person.

Men på et tidspunkt blev han fængslet af tyrkerne. Danmark bad om udlevering. Men før det kunne effektueres havde Erdogan udvekslet ham mod tyrkiske diplomater.

Daværende udenrigsminister Bo Lidegaard skylder Lars Hedegaard en forklaring: Hvorfor gjorde Danmark sig ikke større anstrengelser for at få Hassan udleveret? Dette var på et tidspunkt da Erdogan underhånden hjalp IS. Der er grund til at spørge: Hvilken side stod Tyrkiet på?

Danmark fremstår som svagt, fordi det er svagt. Man tør ikke indrømme at truslen befinder sig indenfor.

Der er fortsat tid til at gøre noget. Men tiden er knap,

IS vil overleve, blandt andet fordi det har så solidt fodfæste i Vesteuropa, i lande som de skandinaviske.

De har optimale forhold, med menneskerettigheder, advokater og medier og politikere, der ikke orker at se sandheden i øjnene.

ANNONSE