Kopierede/fra hoften

Liberale medier sætter alt ind i kampen mod Trump. Derfor bliver alle sager bitre og uforsonlige. Peter Strzok vidnede i otte timer i Kongressen. FBI-advokater sad bag ham og hindrede ham i at svare på for nærgående spørgsmål. Men det Strzok selv sagde, var nok til at overbevise offentligheden om hans bias.  Det var et selvmål. Nu er han sparket ud.  

Kellyanne Conway ville ikke sige at medierne er folkets fjende. Hun brugte ordet «selektivitet». Medierne vælger selv, hvad de vil præsentere.

Hvis du bliver præsenteret for et kort, hvor der er mange hvide felter, men hvor disse er retoucheret væk så det ser ud som om kortet hænger sammen, hvordan skal du da kunne opdage, at du bliver snydt?

Det er i essensen den situation, læserne af liberale-venstre orienterede medier står overfor. Den, som skal forsøge at fylde billedet ud, har en mere kompleks opgave end læserne måske er klar over.

ANNONSE

Lad os tage et konkret eksempel. I går blev vicelederen for kontraefterretning i FBI, Peter Strzok, sparket ud af FBI’s viceleder. For Documents læsere vil han være et kendt navn. Strzok spillede en nøglerolle i efterforskningen af Hillary Clinton, Michael Flynn og Donald Trump. Han var et bindeled mellem Christopher Steele, den britiske eks-agent, som arbejdede for både Clinton og FBI, som fik sparket efter at være gået ud i pressen, men fortsatte med at levere stof via nummer fire i justitsministeriet, Bruce Ohr, som igen gav materialet videre til FBI.

Strzok blev berygtet da generalinspektøren for justitsministeriet og FBI, Michael Horowitz, faldt over mails mellem Strzok og elskerinden Lisa Page. Page var juridisk rådgiver for vicelederen i FBI, Andrew McCabe. De blandede amourøse forbindelser, politik og politiarbejde sammen. Meddelserne osede af Trump-had. Strzok fandt både Trump og hans vælgere afskyelige. Men det, som var endnu mere alvorligt var, at der var flere meldinger som tydede på, at der foregik noget internt i FBI for at standse Trump. – Tænk om han bliver valgt, skrev Page. -Vi skal sørge for at det ikke sker, svarede Strzok. Andre afsløringer, bl.a. i New York Times, om iværksættelsen af operation Crossfire Hurricane,  31. juli 2016 – for at påvise et samarbejde mellem Trump-kampagnen og russerne, føjer sig ind i et billede.

Strzok var også med over til Bob Muellers team. Det var ikke Mueller som opdagede Strzoks mails. Det var Horowitz. Men de var så grove, at Mueller var nødt til at sparke ham ud. Det fik offentligheden først at vide måneder senere.

I al efterforskning snakker man om paper-trail eller ledetråde. De tråde, Strzok og Page efterlod, var massive. Det har givet Republikanerne og konservative medier et enormt materiale at optrevle. Det er en fascinerende saga.

Men når anti-Trump-medierne skal dække noget, som de indser går dem imod, formår de ikke gøre det på en adækvat måde. Hvorfor ikke? Det ville vise at nogen har skjult en hvid plet. En udeladelse.

Derfor valgte New York Times at fremlægge det, at Strzok blev sparket ud, som at han havde givet Trump et påskud til at sige at efterforskningen mod ham er biased, og en heksejagt. Vægten bliver lagt på, hvordan Trump har udnyttet Strzok, og ikke hvad Strzok vitterlig har gjort.

Men selv Times skriver at tekstmeddelserne var «inflammatory» og at Strzok «disparaged» Trump. Det er mildt udtrykt, men noget andet og mere end «kritik». Men avisen skriver ingenting om Strzoks nøglerolle i det, som mere og mere tyder på et komplot mod Trump mellem statslige og ikke-statslige aktører. Heksejagten er angiveligt kun inde i Trumps hoved.

Alle de store nyhedsbureauer følger hovedstrømmen. Når NTB skal gengive nyheden, bliver den endnu mere tilpasset. Her hedder det, at Strzok leverede «kritik» af Trump, og at han var ven med Page. Strzoks forsvarer og flere af Trumps modstandere hævdede i går, at opsigelsen af Strzok er et angreb på ytringsfriheden. Det er næsten også i den retning NTB´s melding hælder, når de bruger ordet «kritik» om Strzok. Ingenting om komplottet mod Trump her. Det er som om det slet ikke eksisterer.

Selv NYTimes er med:

Mr. Strzok’s text exchanges with Ms. Page demonstrated animosity toward Mr. Trump. In one, Ms. Page asks: Trump is “not ever going to become president, right? Right?!” Mr. Strzok responds: “No. No he won’t. We’ll stop it.”

Titel: FBI-agent fik sparket efter Trump-kritik

FBI-agenten Peter Strzok, som i fjor blev fjernet fra Rusland-granskingen på grund af mails med kritik af præsident Donald Trump, har fået sparket.
Specialefterforsker Robert Mueller fjernede Strzok fra sit team for et år siden, da hans mails blev afsløret. Mandag oplyser Strzoks advokat, at den mangeårige agent fik sparket sidste fredag af FBI’s vicedirektør David Bowdich.

Strzoks advokat Aitan Goelman kritiserer afskedigelsen, som han mener, er et resultat af politisk pres. Han anklager også FBI for «at straffe specialagent Strzok for politiske udtalelser, som beskyttes af første grundlovstillæg», med henvisning til ytringsfriheden.

Alle amerikanere bør være dybt bekymret over afskedigelsen, tilføjer advokaten.

Trump har gentagne gange kritiseret Strzok på Twitter. FBI havde mandag ingen umiddelbare kommentarer til sagen.

48 år gamle Strzok sendte under valgkampen i 2016 tekstmeddelser til en ven og tidligere FBI-advokat, som indeholdt kritik af daværende præsidentkandidat Trump. Trump har blandt andet henvist til disse mails, når han har hævdet, at Muellers granskning af den påståede russiske indblanding i valgkampen er en politisk heksejagt. (NTB 13. aug.)

Document er en lille redaktion og vi må prioritere. Vi kan se det anti-Trump-medierne ikke ønsker at vide. De ser kun i en retning og præsenterer stoffet derefter. Det er klart at det ikke er at udfylde pressens opgave, som er at belyse en sag efter bedste evne. Når ensidigheden er så massiv, som den er overfor Trump, bliver medierne polariserende. Over 60 millioner amerikanere stemte på en kandidat som medierne ønsker at fjerne, sammen med Demokraterne.

Hovedforskellen mellem CNN, Washington Post og New York Times er, at man kan danne sig et billede af begge sider ved at følge Fox News bedste politiske talkshows: Tucker Carlson, Sean Hannity og Laura Ingraham. Det er ikke muligt, hvis man følger CNN. Der er det kun ét billede som præsenteres, og det går ud på at præsidenten er illegitim og må fjernes. Alt vinkles ud fra dette mål.

Document kæmper derfor mod enorme odds. Men som vi har sagt før: Hvordan vil medierne komme ned fra den gren de hænger i? Der bliver stadig længere ned.

Et godt råd: Løgne holder ikke i længden. Der bliver for mange facts at holde styr på i et internetsamfund. Til sidst snubler man over sine egne ben.

 

ANNONSE

Mest læst