Tager jeg fejl, når jeg fornemmer, at lysten til at beskylde sine medmennesker for racisme, svinder ind? Det er som om, der ikke er flere point at tjene ved at gentage det, der tog kegler for 20-30 år siden.

Forklaringen er enkel. Stadigt flere danskere er holdt op med at tro, at islam er en race, og at det derfor er racistisk at kritisere ideologien.

Det efterlader race-spekulanterne i en underskudssituation. Her havde de lige fået indført racetænkningen – senest repræsenteret af Det Tredje Rige – i dansk lov.

Og så kan de ikke rigtigt bruge det til noget.

Tiderne har ændret sig

Vi skal selvfølgelig ikke finde os i anklager om racisme

Hver gang vi gør det, glæder det justitsministeriet og deres håndlangere i anklagemyndigheden og domstolene. De har folk til det.

Men når vi bliver dømt, skal vi overveje, om det gavner race-spekulanterne.

De kan dømme os til bøder og fængsel. Eller de kan importere krigere til at slå os ihjel.

Jeg forstår ikke, hvorfor de gør det. Tænker de aldrig på deres eftermæle eller det land de efterlader til deres børn?

Da en pensioneret gymnasielærer for nyligt anklagede mig for racisme, gav jeg ham 48 timer til trække beskyldningen tilbage. Ellers ville han høre fra min sagfører. Under påberåbelse af fattigdom stak han piben ind,

For få år siden ville gymnasielæreren have stået fast i bevidstheden om, at ingen ville røre ham.

Men tiderne har ændret sig.