Hadet til nationalstaten

Vilhelm Hammershøi Amalienborg Plads (1896)

”Det er udemokratisk at stemme sig ud af EU Det er udemokratisk, når enkeltnationer tager egne beslutninger om eurokrisen –” Disse vise ord af en vis lektor T. Vincents Olsen stod at læse i dagbladet Information i forbindelse med Brexit. I 2016 talte folkelige røster den liberal-demokratiske magt midt imod. I USA var det Trump der lagde røst til en folkelig modstand mod et elitært Washington D.C. Og UK havde som man husker sin første afstemning der indledte et langt sejt Brexit, der først nu i 2121 er blevet en realitet efter at talrige veluddannede folk har løftet den moralsk-indignerede pegefinger og talt om ekstremisme og populisme og det der er værre……vi kan selv regne ud hvad de næste skældsord er – Mogens Lykketoft har kaldt Brexittilhængere for lallende romantikere og populistiske xenofober, om Trump og Johnson har han udtalt: Det ville være en enorm lettelse at slippe af med disse populister og deres xenofobiske udgydelser. Når det kommer til stykket kan populister også forstås som den del af befolkningen, der stiller sig kritisk overfor globaliseringens velsignelser, og altså er de en kæp i hjulet på den stærkt fremadskridende proces hen imod Europas Forenede Stater. Hvad Marlene Vind har kaldt dem tør jeg slet ikke tænke på.

Enkelte fra min omgangskreds kan jeg udmærket dele tanker med ang. den igangværende indvandring (invasion), men hvis jeg begynder at tale om EU, som en afgørende forudsætning og løftestang for denne store migrantbølge, bliver de straks fjerne i blikket, som om disse ting intet har med hinanden at gøre. Og jeg mærker i stigende grad, hvordan mange mennesker har svært ved at stille sig kritisk an til hele komplekset omkring vores medlemskab af EU, som for nogle menneskers vedkommende er ensbetydende med ”fred i vor tid”, og billedet af Mutter Merkel sammen med følelsen af at høre til de gode (mod de onde) sidder dem dybt i blodet, ”og se bare på UK, hvor store problemer de har hvirvlet sig ud i”, sådan ca. lyder det, og man ønsker ikke at gå i detaljer med disse ting. Jeg er langt fra sikker på, at vi ville få et flertal for en udmelding af EU hvis der blev holdt folkeafstemning i dag.

Men for mig hænger tingene her snævert sammen, jeg kan ikke tænke på en fortsat migration uden bevidstheden om, at denne store bevægelse også fostrer en begyndende og voksende afnationalisering. Se bare på vores egen lovgivning herhjemme, hvor EU er ansvarlig for 60 til 70% for de love, regler og vedtægter, der bliver ført ud i livet her. Vi kan godt lukke grænserne her, hvis der i Folketinget er flertal for det, men det gør man ikke, uanset hvor mange kriminelle der står ved grænsen eller venter i Afghanistan på familiesammenføringer.

ANNONSE

1. ”I modsætning til sine medlemslande, der alle er forankret i en konkret, historisk og kulturel virkelighed, har EU med sine transnationale og ”trans-tribale” værdier løsrevet sig fra enhver folkelig kontekst. I modsætning til nationalstaterne, der lærer historie, vil man i EU vaske tavlen ren for århundreders erfaringer og bygge en ny identitet, et nyt menneske, Unions-borgeren, der belært af nationalstaternes fortrædeligheder kaster det gamle demokrati på bålet for som fugl Føniks at lade liberaldemokratiet opstå af flammerne. Den enkelte unionsborger har en ukrænkelig ret til ophold i andre lande. Vi må ikke reservere velfærdsydelser til danske statsborgere, for så krænker vi ”individets ret”. Vi må ikke lade familien selv afgøre, hvordan barselsorloven fordeles, vi må ikke afvise kriminelle udlændinge med ulovligt ophold, hvis de har familiemedlemmer, der er ”unionsborgere”. Den enkeltes ret er opløftet til lov over fællesskabets ret til at fastsætte regler og betingelser. Denne tidsånd er liberaldemokratiet (Vind og Bosse), en ideologi der forener individualismen og internationalismen under et : nemlig i hadet til nationalstaten”. Dette kan vi læse i Messerschmidts sidste bog Farvel til folkestyret

( https://www.berlingske.dk/danmark/morten-messerschmidt-min-generation-er-blevet-foert-bort-fra-den-virkelige )

”Normalt forbinder vi værdier med noget normativt, noget personligt. Man kan have kristne værdier, konservative værdier eller liberale værdier. Det er etik og moral der som et kompas leder os gennem livet. Sådan opfatter vi de personlige værdier. Men EU er jo ikke en person, EU er en politisk organisation, og når en politisk enhed lægger sig fast på visse bestemte værdier, bliver det til politik” (Messerschmidt 2020)

”En væsentlig grund til at en del intellektuelle har så elendige analyser af samspillet mellem det nationale og globale er, at de føler sig generede af folkets indflydelse på nationalstaten. Den ensidige globalisme er en slags åndelig flugt for intellektuelle. De fortæller folket, at de har misforstået det hele og at dets nationale følelser er udtryk for falsk bevidsthed eller snæversyn eller hvad man ellers finder på af nedladende universitære udtryk” Bludnikow/Pittelkow (https://www.berlingske.dk/kultur/vi-skal-vaerne-om-samhoerigheden)

Et spørgsmål om jura.

2. Med justitsministeriet ord betyder det at menneskerettighedsdomstolens fortolkning af konventionerne er dynamisk, og at man selv om Konventionen er fra 1950 fortolker Domstolen den i lyset af de nuværende samfundsforhold i Europa. Og derfor er Konventionen og Domstolens praksis aktuel og relevant den dag i dag. En pessimistisk iagttager kunne hævde at menneskerettens dynamiske udvikling reelt anfægter demokratiet, indsnævrer de folkevalgtes handlemuligheder og gør den demokratiske handling til en skinmanøvre, hvor vælgerne konsulteres men reelt ikke længere tillægges en egentlig værdi. Når man læser om de mange sager som Messerschmidt referer i sin bog, bliver man uvilkårlig forstemt og sender en misundelig tanke til Storbritannien, der givetvis har fået nok af denne liberaldemokratiets triumf overfor de folkevalgte i de enkelte lande i EU. Danmark, Holland, Frankrig og resten af landene her har reelt ingen magt til at bestemme tilstandene og vilkårene i deres egne lande. Når man så hører Lykketoft og Malene Vind og de andre EU-apologeter, spørger man sig selv, hvoraf dette had til nationalstaten, som i realiteten ikke har nogen som helst suverænitet over sine egne grænser

3. EU’s liberaldemokrati er et barn af oplysningstiden. Dets værdier hylder individet, vi er alle individer, men er vi ikke mere? Overfor Menneskerettighedskonventionen artikel 2 og 8 (der handler om retten til liv og retten til og respekten for familieliv) kan de enkelte parlamenter intet stille op. Det er netop disse bestemmelser der bruges til at forhindre udvisningen af kriminelle udlændinge. Vi har herinde talt om Støjberg-sagen, der jo også er blevet til et spørgsmål jura, altså fortolkningen af bestemte paragraffer, der netop bruges til at bestemme hvilken virkelighed man vil forholde sig til. Når store problemer således bliver gjort til jura er vi gjort rets- og magtesløse i vores eget land. Med tanke på vores absolut største problem her og i resten af EU. Hvad kan vi gøre, når vi er underlagt menneskerettighedsdomstolene. Hvad ved politikerne om disse ting? Iflg Henri Rey-Flaud så er der næsten ingen politikere, der indser hvad der står på spil. ”Emmanuel Macron har ikke den fjerneste anelse om de kolossale problemer som opstår i mødet mellem islam og Vesten. Kong Hassan II af Marokko, som havde et større intellekt, gik lige til problemets kerne! «Marokkanere kommer aldrig til at blive franske», sagde han i et interview med journalisten Anne Sinclair. Det samme gælder tunesere, algeriere og tyrkere. Disse mennesker kommer aldrig til at blive franske, ikke fordi de bliver afvist af Frankrig, men fordi det handler om to modstridende kulturer – Eller også ved de det men lyver for os (https://www.document.dk/2021/01/28/naesten-ingen-politikere-indser-hvad-der-staar-paa-spil/ )

– Den vestlige civilisations fundament er selvransagelsen. «Jeg ved, at jeg ikke ved», sagde Sokrates. «Jeg tænker, altså er jeg», sagde Descartes. Freud sagde at vore tanker ikke kommer fra noget udenfor vor egen person. Islam kommer fra Muhammeds ord, altså fra det som blev dikteret ham af ærkeenglen Gabriel. Enhver som tager Allahs ord op til diskussion, er en blasfemiker. Det hellige findes overalt i den islamiske verden. Alt man rører ved, er altså helligt. Araberne er inderst inde besjælet af denne vished. Dette er en radikal modsætning til tvivlen og den uafladelige selvransagelse som Vesten bygger på. (Skaug) Og sidst men ikke mindst, hvad kan vi almindelige borgere i et land, en nation stille op med disse ting, når vi ingen indflydelse har. Mens EU-disciplene synes at være enige om at sætte lighedstegn mellem EU’s værdier og ægte demokrati, så overser de, at demokrati som styreform kun lever et sted, nemlig i nationalstaten.