Hovederne på bloggen
Danske domstole begår magtmisbrug
“Jeg erkender, at der tilsyneladende er en forskel mellem de danske og udenlandske domstoles praksis…Der står i udlændingeloven, at vi skal udvise, medmindre det med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er min opfattelse, at vi har gået lige til kanten.”
Mikael Sjöbergs udtalelser vidner om en mand, der i desperation forsøger at bortforklare det uundskyldelige. De to ovenfor citerede sætninger hænger ikke sammen. De er hinandens modsætninger. I den første sætning indrømmer Mikael Sjöberg, at Institut for Menneskerettigheder har ret, og i den anden siger han, at de ikke har. Det er ikke på kanten af afgrunden. Det er hinsides afgrunden. Det er en tilståelsessag…fra en dommer.”
Institut for Menneskerettigheder har i en opsigtsvækkende undersøgelse redegjort for, at Højesteret fortolker de udskældte menneskerettigheds-konventioner udvidende, når de undlader at udvise kriminelle udlændinge. Det er en kæmpe skandale, skriver Uhrskov, der samtidig foreslår, at man tager skeen i en ganske anden hånd, hvis Højesteret ikke strammer gevaldigt op. I så fald bør Justitsministeriet luge ud i rækkerne af dommere og udpege en række nye dommere. Læs Uhrskovs indlæg her
http://jyllands-posten.dk/debat/blogs/mortenjensen/ECE9942991/danske-domstole-begaar-magtmisbrug/
Læs også
Ét svar til “Danske domstole begår magtmisbrug”
Mest læst
I går, under udvalgs høringen om selvsamme emne, brillerede tidligere præsident for Højesteret, Børge Dahl, i en indgangs forklaring om forskellige retstraditioners syn på (de samme) juridiske problematikker med et ikke-eksisterende eksempel, f.eks. kunne i USA et antal dommere sætte sig sammen “…og beslutte, at en kvinde ikke havde ret til abort..”, i modsætning til Børge Dahl og kollegers bundethed af en tidssvarende (hvad det så end er, i en tid hvor både retten til homoseksuelt ægteskab og retten til at ønske homoseksuelle død med afsæt i Koranen, begge respekteres af overøvrigheden) fortolkning af et ikke-tidssvarende dokument, kunne man forstå.
Det giver for undertegnede et foruroligende men måske alligevel dækkende billede af den overbærenhed, dommerstanden – ikke mindst i Højesteret – har overfor “den almindelige danskers”, vælgerens, betænkeligheder ved fortolkningen af EMK (den Europæiske Menneskerettigheds Konvention), når man ikke engang ønsker eller evner at indlede sin pædagogiske udredning med et klokkeklart eksempel uden politisk slagside.
For abort er jo lovlig i USA, det er den økonomiske bistand hertil, der er under forandring hhv. fjernes, men for visse vælger- og interessentgrupper både her og der, der dårligt kan få vejret, når navnet Trump nævnes, er dette altså vupti blevet til en fjernelse af retten til abort.
Konkret er det jo ret nemt at konkludere, hvilke af kriterierne nævnt i EMK´s efterhånden herostratiske artikel 8, (blandt andre) “ret til familieliv” overfor det pågældende medlemslands befolknings ret til “tryghed”, som dommerne her til lands vægter højest.