Kopierede/fra hoften

Foto: Steen Raaschou
Institut for Muhamedanske Menneskerettigheder og dets siamesiske tvilling, Politiken, starter nu en larmende kampagne for at fremskynde Danmarks islamisering.
Problemer er, at antallet af nye statsborgerskaber i 2019 var det laveste i 40 år, nemlig kun 1.781. Og, skriver Politiken (8.2.): “Den lange vej til at blive dansker er konventionsstridig og gør integrationen sværere.” Det fastslår Institut for Menneskerettigheder.
Udsagnet rummer to underforståede påstande, nemlig at man bliver dansker af at få statsborgerskab, og, for det andet, at der foregår en integration. Begge dele er som bekendt blevet modbevist af 40 års erfaringer.
Men Instituttet og Politiken har ret på et væsentligt punkt, nemlig at nedgangen i statsborgerskaber gør det lidt sværere for muslimer at udbrede deres samfundsmodel à la Libanon, bl.a. fordi mennesker uden indfødsret ikke kan stemme til folketingsvalgene.
Instituttets budskab rummer en væsentlig mangel, nemlig en omtale af danskeres menneskerettigheder. Det gælder bl.a. retten til at sige sin mening uden at blive skudt, retten til at kunne gå sikkert på gaden og køre i tog, retten til at forsvare sit fædreland, dets kultur og demokrati og meget andet.
Men det er fuldt forståeligt, for Institut for Menneskerettigheder har altid ment, at menneskerettigheder var for fremmede, mens danskere ingen havde.
I mange år lød det stadige omkvæd, at den og den stramning var “på kant med menneskerettighederne” – ligesom det er på kant med færdselsloven af køre 58 kilometer, når fartgrænsen er 60.
Men nu er Instituttet gået over til et mere direkte budskab: Danmarks islamisering er en menneskeret, og det kan kun gå for langsomt.
ANNONSE