Billedet: Hvis medierne bliver historien er der noget galt. Det er et tegn i tiden, at medierne stadigt oftere kommer i søgelyset for at skæv-vinkle historier for at skabe effekt. I stigende grad savner historien ethvert grundlag. Så undergraver medierne tilliden til sig selv. En ting er at antyde eller markere en spekulation, noe andet er at citere navngivne kilder, og trække dem i en helt anden retning. Så bedriver medierne ikke længere oplysning, men mørklægning og konspiration mod den udøvende magt.

De liberale medier spekulerer ikke bare i det, der sker i Trump-lejren, de finder også på historier for at så splid og mismod. Nogen anden forklaring kan man ikke tænke sig på New York Times artikel  om, at vicepresident Mike Pence i al hemmelighed forbereder en kampagne for at blive præsident i 2020.

Avisen citerer Pences medarbejdere, som rasende tager afstand fra påstanden.

The Times’ story claimed two of Pence’s staff members — Marty Obst, an aide to the vice president, and Nick Ayers, the vice president’s chief of staff — respectively said “that they wanted to be prepared to run in case there was an opening in 2020” and that they “signaled to multiple major Republican donors that Mr. pence wants to be ready.” But according to Obst, the prospect of Pence positioning himself for a run in 2020 is “beyond ridiculous.” And with regard to soliciting support from donors, Ayers argued on Twitter that the Times is “unable to name one donor that has ever heard me say that…because I haven’t. #shameful #fakenews”.

Metoden er velkendt. Et autentisk citat tages ud af sin sammenhæng og sættes ind i en ny. For at gøre påstanden troværdig. Hvis det var hold i historien ville den have ramt Trump midtskibs: Hans egen vicepræsident konspirerer mod ham efter otte måneder!

Hvis historien var sand. Det er den ikke. Ed Rogers, som arbejdede for både Reagan og George H.W. Bush, hudfletter New York Times: De rapporterer ikke længere nyheder, de skaber dem.

By running such a blatantly contrived story, the Times has only further proved that the mainstream media is out of control and conniving to the point of being clumsy and, dare I say, fake news. Its only goal was to disrupt the Trump White House, discourage Republican donors and distract GOP candidates on the 2018 ballot, who have no patience for anyone thinking beyond that election.

At this point, the New York Times is not reporting the news but trying to create it.

Når medierne overgår til rollen som den udøvende magts fjende, og er villig til at bruge alle midler for at ramme den, kommer demokratiet i ubalance.

New York Times-historien «strains credulity», som det hedder, den trodser grundlæggende regler for, hvordan en vicepræsident opfører sig, både i forhold til præsidenten og i forhold til det parti, de tilhører.

Ingen i inderkredsen og toppen af den politiske pyramide positionerer sig til 2020, når der er 15 måneder til valget til Kongressen i 2018. Det bliver afgørende for Trumps to sidste år. Billedet er blandet. Erfaringen viser, at præsidenter med popularitetstal under 50 procent, få partiet til at tabe 36 repræsentanter i gennemsnit i Repræsentanternes Hus, og i de fleste valg også i Senatet. Trump vil ikke bare blive en lame duck-præsident. Demokratene vil gøre alt for at ødelægge ham, med høringer og rigsretssag.

Er det sandsynligt, at en så loyal medarbejder som Pence skulle hælde benzin på bålet?

Republikanerne avgør selv deres egen skæbne: Den hedder Obamacare, skattereform og jobs. Det Trump har «going for him» er økonomien. Medierne lader som om, det er noget, som går af sig selv, men der er selvsagt en sammenhæng mellem væksten i antallet at jobs og Wall Street-rekorden. Den har et navn: Optimisme.

Demokratene har desuden kun negativitet at bidrage med, og de taber stort. De tabte ikke bare valget, de har tabt enormt i delstatsforsamlinger og guvernørposter. I sidste uge gik guvernøren i Vest-Viriginia, Jim Justice, fra Demokratene til Republikanerne.  Det er første gang det er sket i 25 år. GOP har nu 34 guvernører.

Man kan aflæse styrkeforholdet og populariteten i partibidragene. Pengene strømmer ind til GOP, mens Demokratene har sat sig i gæld.

As a whole, the Republican Party’s machinery is in good shape; especially when compared with the Democrats’. According to the Hill, “The Republican National Committee (RNC) outpaced the Democrats in fundraising in June by over $8 million, raising a staggering $13.5 million compared to the [Democratic National Committee’s] $5.5 million.” Oh and by the way, in June, the DNC incredibly “added $200,000 to their now $3.3 million debt” under its new chairman, Tom Perez. Republicans, on the other hand, are debt-free.

Den som henter informationen fra norske og danske medier får indtryk af, at Trump-administrationen er på hælene, at alt er kaos og at Republikanerne, som den såkaldte USA-ekspert Ole Moen formulerede det: Er rotter som forlader den synkende skude.

Det politisk korrekte Skandinavien lever i sin egen lille boble.

Det er ikke GOP, men demokratene, som mangler både politik og penge. De har kun negativitet tilbage. Det køber amerikanerne ikke.

Republikanernes skæbne er først og fremmest et spørgsmål, de afgør selv: Skattereform er et være eller ikke være.

I Det Hvide Hus håber mange, at John Kelly vil gøre en forskel.

https://www.washingtonpost.com/blogs/post-partisan/wp/2017/08/07/the-new-york-times-stumbles-on-the-way-to-2020/?utm_term=.1556206f77e3&wpisrc=nl_popns&wpmm=1