Oraklerne



Efter det politisk-filosofiske og det historiske aspekt følger nu det politiske aspekt.

3) Det politiske aspekt

Så er vi nået frem til spørgsmålet om, hvorvidt vi i vort nuværende nogenlunde velfungerende demokrati faktisk fører en politik, som vi på baggrund af det foregående – altså henholdsvis den rationelle politiske filosofi og vor konkrete historiske baggrund – bør føre. Som svar vil jeg nøjes med at pege på nogle centrale punkter, hvor vi som samfund er på gale veje. Det første følger her.

a) “Overpolitiske” domstole
For det første er det et faktum, at vi har sat juridiske domstole over demokratisk politik. Det kommer konkret til udtryk i, at det ikke længere er det danske folketings fortolkning af menneskerettighedskonventionen, som ligger til grund for vor demokratiske politik, men at Folketinget er underlagt Menneskerettighedsdomstolens vurdering. Det betyder, at vi har gjort det til en domstolsopgave at opretholde demokratiet. Men dermed er der ikke længere tale om et ”voksent” demokrati, som har styr på sig selv. I stedet er der tale om et umodent demokrati, hvor den politiske ligeværdighed er sat ud af kraft, og hvor en særlig elite af dommere er udvalgt til at styre hen over hovedet på den almindelige befolkning. I et modent demokrati, hvor den politiske ligeværdighed er reel, er det demokratiets egen opgave at opretholde demokratiet. Her er alle i sidste instans politisk ligeværdige.

Dette betyder ikke, at jeg ikke anerkender, at et demokratisk flertal kan tage fejl og føre en udemokratisk politik. Det betyder kun, at der ikke er nogen grund til at anse en ”overpolitisk” domstol for at være bedre. Tværtimod kan en sådan domstol også tage fejl og føre sin egen interessepolitik; og så er det værre, end hvis det demokratiske system gør det. For i det demokratiske system ved man, at der er tale om et politisk problem, og at uenigheden om problemets løsning er politisk. Med domstolen underlægger man sig et bedrag og tror, at problemet er juridisk; og dermed ødelægges den demokratiske meningsudveksling i sin kerne. Et konkret eksempel på dette giver jeg i det næste indlæg.

ANNONSE

Hvis man mener, at det demokratiske parlament trænger til en institution, der kan tvinge det til ekstra eftertanke – hvad der måske nok kan være behov for – så ville det langt være at foretrække, at en sådan funktion blev udført at en form for andetkammer eller landsting (som blev valgt indirekte gennem kommuner og regioner, eller som krævede højere valgretsalder). Det kunne styrke refleksionen uden at bryde med den elementære politiske ligeværdighed (for i et normalt menneskeliv bliver vi også alle ældre). Domstolen styrker derimod ikke refleksionen; den overtager afgørelsen og virker i strid med den politiske ligeværdighed.

(fortsættes)

De forudgående afsnit af Menneskerettighedernes Status kan læses her:

https://www.document.dk/2017/07/04/menneskerettighedernes-status-1/

https://www.document.dk/2017/07/06/menneskerettighedernes-status-ii/

 

Kai Sørlander er filosof og forfatter til en række bøger

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)