Nyt



Bryggeriet i Egersund, Berentsen, har fået hinduerne på nakken. Bryggeriet har en elefant på etiketten til deres øl, Bombay. En af de vigtigste hindu-guder har en snabel. Nu kræver en hinduistisk leder, at elefanten fjernes fra etiketten, det skriver Stavanger Aftenblad.

Aftenbladet skriver, at Berentsen Brygghus har fået en lidt kedeligsag på halsen. Rajan Zed, præsident i Universal Society of Hinduism, kræver ifølge avisen, at bryghuset stopper med at anvende etiketten med elefanthovedet på de ølflasker, der indeholder øllen Bombay India Pale Ale.

Harald Berentsen siger til Aftenbladet, at de har været i kontakt med hinduerne. De har over for hinduerne forklaret, at etiketten kun viser et elefanthovede, ikke guden Genesha (billedet), men det har ikke mildnet hinduerne. Elefanthovedet skal væk.

ANNONSE

Det er jo fri fantasi. Reklamebureauet har overhovedet ikke brugt denne gud som forlæg. Det er udelukkende et billede af en elefant.

Bryghuset har argumenteret med, at guden ofte fremstilles med kropsdele, mens deres elefant kun viser hovedet og altså er en elefant og ikke en gud. Vores elefant ses fra siden med løftet snabel. Guden ses som oftest forfra og har snablen til den ene side, siger Berentsen.

Forklaringerne har i følge Aftenbladet ikke haft effekt.

I en udtalelse fra den hinduistiske leder Rajan Zed i Nevada, er brugen af Genesha på en øl-etiket højst upassende. Han opfordrer på det stærkeste Berentsen til at revurdere brugen af billedet. Det krænker udøverne af religionen og er ikke respektfuldt, hævder han. Problemet er primært, at gudebilledet bruges i en kommerciel sammenhæng. Han kalder linket mellem gudebilledet og en alkohol, for en udtalt mangel på respekt. Sådanne symboler skal ikke latterliggøres, siger han.

 Harald Berentsen siger til Aftenbladet, at hører hvad hinduformanden siger, men forsikrer samtidig, at bryghuset på ingen måde har brugt Genesha på etiketten.

Det har vi skrevet til dem  i en yderst høflig og respektfuld tone. Det er en ren fantasifigur. Derfor har vi også fortalt dem, at vi ikke har intentioner om at forandre etiketten nu, men af respekt for dem, siger vi også, at når etiketten en gang i fremtiden skal justeres, så kan det være, at vi vil udforme den anderledes.

Det er en interessant oplevelse at høre en sekulær nordmand beskrive en tegning af en elefant som en fantasifigur. Betyder det at hinduismens myriader af store og små guder ikke er fantasifigurer, men guder vi skal respektere? Indebærer det, at vi som samfund er forpligtet til  at tage hensyn til enhver religions mere eller mindre absurde påstande om krænkelser, eller skal vi bruge denne anledning til at sige, at nok er nok?

For hvad vil der ske, hvis et bryggeri ikke kan bruge en tegning af en elefant uden at blive anklaget for at krænke en gruppe mennesker? Er det iså fald overhovedet muligt at forestille sig, hvor grænsen for, hvad de krænkede så vil kunne finde på at kræve?

ANNONSE