Kommentar



Når Skovgaard-museet ikke har medtaget Muhammedtegningerne og i særdeleshed Kurt Westergaards ikoniske tegning af Muhammed med en bombe i turbanen på museets udstilling om blasfemi i kunsten, så skyldes det ikke kunsneriske overvejelser. Og det skyldes heller ikke, at Muhammed-tegningerne ville flytte fokus fra resten af den udstillede kunst.

Årsagen til Skovgaard-Museets fravalg af Muhammed-tegningerne er frygt. Frygt for at krænke rettroende tilhængere af “fredens religion”, for alle ved jo, hvad der kan ske, når muslimer bliver krænkede. Det har vi Kurt Westergaard, Flemming Rose, Lars Hedegaard og Pia Kjærsgaard som omvandrende beviser på. De er alle omgivet af livvagter døgnet rundt, og to af dem er direkte blevet forsøgt myrdet af muslimer: Kurt Westergaard af en mand, der brød ind i hans hjem med en økse, og Lars Hedegaard af en mand forklædt som postbud, der forsøgte at skyde hovedet af ham.

Er det på den baggrund så ikke ret naturligt, at Skovgaard-Museet viger tilbage for at udstille tegningerne?

Nej, det er det ikke. Det er naturligt, at man er bekymret, for islams terror rammer med tiltagende hyppighed, men når man laver en udstilling, der omhandler blasfemisk kunst, så har man en kulturel og historisk forpligtelse til også og især at vise de tegninger, der uden sammenligning er Danmarkshistoriens vigtigste eksempler på kunst, der kan oprøre bestemte grupper fordi de anser den for blasfemisk.

ANNONSE

Det er udtryk for en art historieforfalskning at udelukke Westergaards tegning, og netop den omstændighed, at debatten nu kører på høje nagler bekræfter Skovgaard-Museets faux pas: Det er pinligt ikke at turde se sit eget udstillings-tema i øjnene, og på den baggrund bliver udstillingen da også et tomt postulat, hvor fraværet af Westergaards tegning nu vil stå som en kæmpe elefant i rummet.

Til gengæld kan man så se Jesus på korset, nedsænket i urin. Det er Skovgaard-Museet ikke bange for at vise, for hvornår har man i Europa sidst hørt om en kristen terrorist, der slår ihjel fordi nogen har fornærmet Jesus? Det ville have klædt udstillingen at vise Kurt Westergaards Muhammed-tegning ved siden af netop dette “værk” for at illustrere, hvor harmløs Westergaards tegning er.

Men det er man som sagt for fej til.

Det opløftende i denne sag er imidlertid, at politikerne i skikkelse af Integrationsminister Inger Støjberg og DFs Søren Espersen har vist sig deres ansvar voksent og har bebrejdet musemsledelsen deres fejhed. Det viser politikernes vilje til at bakke op om ytringsfriheden og dem, der bruger den. I det lys bliver Skovgaard-Museets halve udstilling så meget desto mere ynkelig.

 

 

 

ANNONSE
Donationer til document.dk motas med tak :-)
  • Va Sawva

    Jeg mener, at det er helt forståeligt, at etniske danskere i Danmark er bange for, hvad de muhamedanere, som politikerne har lukket ind gennem de seneste 40 år, kan finde på. Der er jo meget ubehagelige eksempler på, hvordan muhamedanerne reagerer, når de føler sig fornærmede i forhold til deres overtro. Samtidig står det nu helt klart, at muhamedanere aldrig bliver en del af et verdsligt kulturkristent samfund som Danmark. Vi får derfor ikke fred og ro i Danmark og Europa før muhamedanerne er rejst hjem til muhamedanerland igen. Hvis muhamedanerne ikke er her i landet, behøver borgerne ikke umiddelbart at være bange for dem, og så kan vi udstille lige, hvad vi vil. – Og i muhamedanerland kan muhamedanerne gøre lige, hvad de vil. – Jeg er ligeglad.

  • Peter Wang

    Det er kendetegnende for etableret provokationskunst, at den kun provokerer det, som tåler provokationen. Lige så sikkert som at lænkehunden aldrig bider den, der fodrer den.
    Der er mere kunst i Støjbergs iPad end i Skovgaardsmuseet.