Nyt



Sebastian Kurz, foto: Facebook

 

Østrigs udenrigsminister, Sebastian Kurz, har ved flere lejligheder de seneste år  været en af de politikere, der har gjort sig til  talerør for en stram migrationspolitik i Europa, ikke mindst i forbindelse med landets rolle i lukningen af migrationsruten gennem Vest-Balkan. Han har også ved flere lejligheder slået til lyd for at tvinge migrantbådene tilbage til Afrika.

Overfor Die Welt onsdag viser Kurz at han ikke har tænkt sig at hvile på laurbærrene. Mennesketrafikken må ophøre, også langs de andre ruter, siger han til den tyske avis, idet han kræver en hård linje mod den illegale migrationen over Middelhavet – som ikke er bremset og som i fravær af modtiltag kan forventes at stige, når vejret om kort tid bliver varmere.

Der er ikke tale om nogen snuptagsløsning:

«Der skal føres en klar politik: Den som ulovligt begiver sig på vej til Europa, skal stoppes ved ydergrænsen, tages hånd om og sendes tilbage, med mindre vedkommende frivilligt rejser tilbage til transit- eller oprindelseslandet», siger ÖVP-politikeren til Die Welt.

På den måde vil trafikken gå drastisk ned, mener Kurz. Men hvad med dem, som allerede er rejst, og som nu sidder fast i Grækenland?

ANNONSE

«De må rejse tilbage – til Tyrkiet, til oprindelseslandene eller til sikre asylcentre uden for EU»,

siger den østrigske udenrigsminister,der er fortaler for at oprette modtagelseslejre uden for EU.

Disse lejre kan ligge i alle oprindelses- og transitlande «hvor det er muligt at tage hånd om dem i samarbejde med internationale organisationer» – for eksempel i Libanon, Tunesien eller for den sags skyld i Georgien.

Kurz er klar over,  at forventningerne til, hvad migranterne opnår ved at tage afsted skal afstemmes:

I sådanne lejre skal man ikke acceptere overgreb. «Men levestandarden i en flygtningelejr i Egypten, Libanon eller Tyrkiet vil aldrig blive lige så god som i Østrig eller Tyskland.»

Østrig har ellers lagt et såkaldt asylloft på 37.500 personer, som altså er max-grænsen for, hvor mange asylansøgere landet tager imod. Dette loft skal sænkes, mener Kurz, som ikke vil lade undtagelses-året  være med at sætte standarden for normal-årene:

«Max-grænsen blev sat alt for højt, fordi man orienterede sig efter 2015, hvor der kom omkring 90.000 mennesker til Østrig.»

Den østrigske udenrigsminister står altså fast på sin linje, i lighed med nogle få andre europæiske toppolitikere. Men derfra og til at EU koordinerer en konkret indsats, er der meget langt: Et trægt og ideologisk modvilligt EU-maskineri, hvor personer som Federica Mogherini bestrider har høje stillinger og indtager vigtige magtpositioner, lader sig ikke så let sætte i gang.

Ikke desto mindre vil den konsekvente linje i den ideologiske kamp i sidste ende bære frugt, når illusoriske ideer raser, og fornuften bliver efterspurgt. Kurz er utvivlsomt blandt dem, som giver håb.

 

Die Welt

ANNONSE


Mest lest

Sorry. No data so far.