Dagen i dag markerer en skillelinje. Når Donald Trump aflægger eden som USAs 45. præsident er det et udtryk for, at den amerikanske drøm ikke er død. Men det er en anden drøm end Obamas. Obamas drøm var universel og utopisk. Det var en drøm om, at alle mennesker egentlig vil det samme. At mennesket har samme værdi over hele verden.

Derfor skulle grænserne være åbne og minoriteter skulle løftes frem, de seksuelle og de religiøse. De er blevet brugt som løftestang mod den gamle orden. Det spillede ingen rolle om den ene minoritet ville slå den anden ihjel. Principper om lighed og beskyttelse af den svage var sankrosankte.

Dette moralske og politiske kup har haft medierne på sin side. De kæmper indædt imod Trump. I virkeligheden kæmper de imod de mennesker, de lever af. Denne sandheden er ved at gå op for folk.

De ønsker kun en tilbagevenden til en gammel orden bygget på nationen. Le Figaros reporter Lauren Mandeville fortæller om de mennesker hun mødte i rural USA:

But what they could not forgive was the refusal of the current elite to acknowledge the truth about the dangers of keeping open borders. “A country without borders is a country no more”, they told me, echoing Trump’s (and Le Pen’s) formula. Is it any less true because Trump says it?

Ved sin afskedstale i Chicago sagde Obama, at modstanden mod indvandring er den samme i dag som for hundrede år siden. Man kan bare skifte “irer” og “italiener” ud med muslim eller syrer. Sådan demonstrerede Obama, at kritikerne er reaktionære og vil tabe, ligesom modstanderne af den irske indvandring for hundrede år siden. Men han viger uden om en vigtig forskel.

Allerede Jefferson påpegede, at dem der ville beholde deres egen kultur eller dem, der havde negative normer, set med amerikanske øjne,  ikke var velkomne i USA. De ville aldrig kunne blive en del af det nye fællesskab. Staten ville sørge for, at de blev sendt hjem.

Her er vi ved kernen af, hvad en verdens-liberalist er gjort af, og hvad der får en patriot til at “se rødt”. Verdens-liberalisten stempler patrioten, der vil forsvare sit land med de værste ord. Patrioterne bliver som rådne æbler der må vælges fra for ikke at ødelægge hele kurven. Her sætter repressionen ind.

Åbne grænser og principper om lighed introducerede en helt ny model i Vesten: En konvertering til et nyt verdensbillede. Det er løgn, at den nye populistiske bølge er et fundamentalt brud med den verdensorden der blev bygget op efter Anden Verdenskrig, med Bretten Woods, NATO, Pengefonden, FN, EU og derefter handelsaftaler som NAFTA. Det er tværtimod et forsøg på at redde den.

Det er den liberale elite, der har stået for et brud. De har skiftet nationen ud med en universel, global model. Verdensfolket kalder den norske skribent Per Steinar Runde det. Vores helte er ikke længere de nationale, der gør en indsats for nationen, men landsmænd der gør noget for andre. Dem som redder folk i Middelhavet og bringer dem til Danmark. Spørgsmålet, om ikke dette kan være en indsats på andres bekostning, er moralsk uacceptabelt. Det må man ikke stille.

Det er blevet illoyalt at være national.

En sådan absurd tilstand kan ikke vare ved.

Trumps sejr er et nederlag for den elite, der har bygget dagens moderne verden. De fatter ikke, hvad der er sket. De har ikke accepteret nederlaget og vil bekæmpe Trump med alle midler.

Man skulle tro, at et lille land som Danmark ville være optaget af at styrke det nationale. At journalisterne i det mindste ville indrømme, at Trump repræsenterer en reaktion på de åbne grænser, der i rasende tempo ødelægger nationen, ved at gøre den meningsløs. Om nogle år vil det ikke give nogen mening at diskutere, hvad der konstituerer Danmark. Begrebet vil være gjort meningsløst af udviklingen. Danmark vil være ophørt med at eksistere som nation, og sådan er det i mange vest-europæiske lande. Især de skandinaviske.

Forvandlingen af EU til et magtapparat, der aktivt bekæmper alle forsøg på, at nationalstaterne skaffer sig kontrol over sin egen skæbne, har gjort EU til en fjende af folkene. Men også akademikere og folkevalgte bliver i stigende grad anset for at være fjender, når de ved hver eneste korsvej siger, at ændring er umulig.

Masseinvasionen i 2016 synliggjorde behovet for at genforhandle de internationale konventioner.

Men det er umuligt, svarede eksperterne. Hvis Vesten forsøger det, vil vi miste mange af vores hårdt tilkæmpede værdier. Vesten er nemlig blevet svag. Der er flest af “de andre”.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen fører Danmark ind på en farlig vej, hvor grundlæggende vestlige værdier som ytrings- og pressefrihed kan blive undermineret, hvis regeringen gør alvor af løfter om at udfordre »uhensigtsmæssige spilleregler« i internationale konventioner, der begrænser Danmarks mulighed for at føre sin egen udlændingepolitik.

Sådan lyder advarslen fra både eksperter og centrale kilder i FN og den danske centraladministration. En genåbning af forhandlingerne om eksempelvis FN’s Flygtningekonvention vil være risikabel, fordi Vestens globale indflydelse er faldende i FN, hvor Vesten i de senere år har tabt flere værdipolitiske slag.

Hvilke værdier taler vi om? Ytringsfrihed? retssikkerhed? Men begge dele bliver jo undermineret af den selvsamme indvandring.

Vi er låst fast i et Catch 22, hvor der ikke findes nogen udvej. Vi må bare acceptere, at vi bliver stadigy svagere.

»Det er op ad bakke. Vesten er i mindretal i FN,« siger Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia.

Ifølge juraprofessor og ekspert i folkeret Jens Elo Rytter fra Københavns Universitet kan en genåbning medføre, at en række ikke-vestlige nationer vil presse på for at få udvandet nogle af de værdier, som Vesten betragter som helt grundlæggende:

»Grundlæggende er disse konventioner jo udsprunget af et vestligt idésæt,« siger Jens Elo Rytter, der betragter det som tæt på umuligt, at Danmark kan få genforhandlet konventionerne og få rullet årtiers spilleregler baglæns.

Også seniorforsker Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder advarer om, at en genforhandling er en risikabel vej, hvor man »risikerer at sætte gang i en nedbrydning af det humane beskyttelsessystem, som vi har bygget op siden Anden Verdenskrig«.

Men dette er jo falsk tale. Det er netop det “humane beskyttelsessystem” der sørger for, at masseinvandringen til Vesten kører på skinner. Med åbningen i syd blev det et runaway-train. Spørgsmålet der tvinger sig på er: Rettigheder for hvem? I det øjeblik dette spørgsmål bliver påtvunget indbyggerne i form af kriminalitet, halalmad, kønssegregering, tildækning, usikkerhed for pigerne, og i yderste konsekvens – terror – har de meningsbærende tabt.

Men Lars Løkke Rasmussen og alle de pæne mennesker bøjer sig for eksperterne og for Bruxelles. Hvis de fortsætter med det, vil de undergrave folkestyret.

Vreden i Europa er så stor, at den kan få revolutionære følger. Som Le Figaros USA-korrespondent Lauren Mandeville skrev i fjor sommer i Marie Antoinette, Donald Trump and the Shaky West:

Let’s hope we are not in another 1789, when French elites scoffed and their world came to an end. But let us remember that when elites close their eyes to inconvenient truths that the people see, the people sometimes throw off not only the elites but the institutions they control—even when those institutions might still be worth saving. There is craving for strength in the streets of Western democracies because the people no longer believe the elites when they say that democratic institutions are still strong. Mending this wounded trust is our most urgent task.

Bruxelles er en papirtiger. Det er en struktur uden hær, uden politi. Bygget alene på regler og penge. Andres penge. Når autoriteten kollapser, er der intet tilbage. Autoriteten er allerede svag. Hvis Folketingets autoritet er svækket, fordi regeringen selv har nedbrudt den nationale suverænitet, er det alvorligt for et lille land.

Det er det eksperterne og regeringen gør når den svarer: Det kan ikke lade sig gøre. Vi kan ikke genforhandle konventionerne.

Det kan vi da. Det er noget, der hedder politik. Trump vil ikke finde sig i, at de lande, der angriber os og undergraver os skal bestemme ytringsfriheden eller indvandringen, hvad enten det er til USA eller til Danmark.

Så trækker han USA ud, eller smider FN ud.

Det er duket for et showdown med en opgivelsespolitik og den liberale elite vil måtte vælge side. Venstresiden har allerede solgt sig til islam, med undtag.

Den saudiske prins Alwaleed bin Talal var i en twitter-krig med Trump i januar i fjor:

Medierne fremhæver ikke Trumps stærke side, som når han sier:

Den saudiske mangemilliardær er som taget ud af Homeland-serien. Han investerer milliarder i Vesten, men også i islamiseringen af Vesten. Det har den liberale fløj lukket øjnene for.

Med Trump bliver der sagt stop. America First. American values.

Patriotene har en opfattelse af, at Obamas USA ikke var deres. Han solgte ud af Amerika. Man kan anlægge samme perspektiv på de europæiske nationalstater. Hvorfor har vi politikere, der sælger ud af nationen?

Trump bliver en stor udfordring. Den saudiske prins har gratuleret, men Merkel og EU er mere optaget af at advare imod Trump. Så dyb er splittelsen i Vesten.